Differentieret moms: Når gode intentioner kolliderer med hinanden

Debatindlæg i Berlingske af Claus Thustrup Kreiner, professor og centerleder, CEBI, Økonomisk Institut, Københavns Universitet; Jesper Gregers Linaa, vicedirektør, Konkurrence og Forbrugerstyrelsen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, ekstern lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet.

Debatten om differentierede momssatser er blusset op i takt med, at fødevarepriserne er steget markant. Det er forståeligt. Ønsket om at hjælpe økonomisk pressede husholdninger – og måske samtidig fremme sundere valg – er politiske kerneopgaver. De gode intentioner kolliderer dog med andre velkendte gode intentioner og skaber derved en række paradokser.

Et paradoks knytter sig til den grønne omstilling. Kvoter og afgifter er velkendte og effektive redskaber til at anspore virksomheder til at omlægge produktionen i en grønnere retning. En sådan omlægning vil dog indebære højere priser på klimabelastende varer. Den primære hensigt med CO₂-afgifter er at tilskynde til, at produktionen omlægges i en grønnere retning, men med dette følger de højere priser og den deraf følgende lavere efterspørgsel på visse varer, så det er en del af løsningen. Det er derfor værd at huske på, at højere priser på klimabelastende fødevarer indebærer klimamæssige gevinster ved, at forbrugerne anspores til at erstatte f.eks. dyrt oksekød med mere klimavenlige alternativer.

Et andet paradoks handler om virksomhedernes vilkår. Både i Danmark og i Europa er der bred politisk enighed om, at administrative byrder for erhvervslivet bør holdes nede. EU’s såkaldte Omnibus-forenklingspakke vedtaget i december 2025 sigter netop på at lette virksomhedernes indberetningsomkostninger og administrative byrder. Det sker som svar på Draghi-rapportens budskab om, at europæiske virksomheder er overbelastede med den slags. Differentieret moms går direkte modsat disse bestræbelser: Flere momssatser indebærer mere administration, højere indberetningsomkostninger og flere muligheder for fejl i virksomhederne.

Et tredje paradoks findes i den offentlige sektor. I forlængelse af ønsket om færre byrder for virksomhederne er der også fokus på at reducere overflødig administration i staten. Et differentieret momssystem trækker imidlertid i retning af mere administration i form af udvikling, kontrol, fortolkning og løbende tilpasning.

Et fjerde paradoks knytter sig til folkesundhed. Ønsket om at bruge milliarder af offentlige kroner på at presse priserne på fødevarer ned sker samtidig med en diskussion af udbredelsen af overvægt, og hvorvidt der skal være offentlige tilskud til vægttabsmedicin. Hvis folkesundhed er formålet, findes der redskaber, som kan sættes mere præcist ind, og som kræver mindre bureaukrati, nemlig punktafgifter, der pålægges usunde fødevarer som for eksempel sukkerholdige drikke.

Et femte paradoks relaterer sig til den offentlige økonomi og den tilsyneladende gratis brug af “råderummet”. Ligesom for en husholdning gælder princippet, at en krone brugt et sted ikke kan bruges et andet sted. Når man bruger af råderummet for at give os billigere fødevarer, så kunne man som alternativ fx blot give os penge i hånden ved at justere skatte- og overførselssystemet – og vi kunne da selv beslutte, hvad vi ville bruge pengene til. Kompensation via skatte- og overførselssystemet vil samtidig gøre det muligt at målrette kompensationen til dem, som er hårdest ramt, hvis man gerne vil neutralisere fordelingsvirkningerne af de højere fødevarepriser.

Et sjette paradoks vedrører tidsperspektivet. Som følge af en pludselig stigning i fødevarepriserne er vi i al hast ved at vedtage en permanent, strukturel ændring i skattesystemet.  I det omfang de stigende fødevarepriser er af midlertidig karakter, taler det for at anvende midlertidige løsninger. Målrettede fødevarechecks til særligt udsatte grupper ligger i forlængelse heraf, mens en varig ændring af momssystemet ikke gør.

Et sidste paradoks omhandler hensigtsmæssig økonomisk politik. I mange tilfælde afspejler et politisk valg en afvejning af fordele og ulemper. I øjeblikket er man ved at vedtage en momsændring, hvor der i sidste ende kun er ulemper, da målene kan nås mere hensigtsmæssigt med andre midler. Sund fornuft tilsiger mao. at bibeholde det nuværende simple system med enhedsmoms fremfor et kompliceret system med forskellige momssatser.

Emner