18. juni 2015

Alt for få ved hvordan de skal hjælpe angste børn

Kronik af professor Barbara Hoff Esbjørn (Center for Angst, Institut for Psykologi) i Kommunen den 18. juni 2015.

5 til 10 procent af danske børn lider af angst, som hæmmer Barbara Hoff Esbjørnderes liv og udvikling.

De spørger igen og igen, hvornår mor kommer hjem. De sender 10-20 sms´er i løbet af en dag for at sikre sig, at forældrene er OK. De kan ikke sove om aftenen af frygt for indbrud eller brand eller er utrygge ved at sige farvel, når de skal i skole.

Angste børn forstyrrer sjældent og tiltrækker sig ingen opmærksomhed. De er ofte stille, isolerer sig eller prøver at gøre, hvad de kan, for at leve op til andres forventninger. Mange af børnene har overdrevne bekymringer om, at der vil ske deres forældre noget slemt, at andre bliver sure, hvis de laver fejl, at de kunne blive alvorligt syge, eller om, hvorvidt familiens økonomi hænger sammen, og så videre.

Det angste barn spørger måske sin lærer, om Islamisk Stat findes i Danmark, om terror vil ramme barnets skole, eller om tornadoer kunne ødelægge barnets hjem. Nogle af børnene påtager sig meget ansvar og er dygtige elever. Så vokser risikoen for, at deres angst bliver overset. Det går jo godt nok fagligt. Problemet er blot, at deres opmærksomhed er andetsteds. De bruger al for megen energi på at holde øje med mulige trusler i deres omgivelser og på at være bange.

Konsekvenserne af angst er alvorlige. På kort sigt øger angst risikoen for, at barnet bliver mobbet, socialt isoleret og ensomt. Familien rammes også. Forældre og søskende må underlægge sig de regler, der er udviklet i familien af hensyn til barnet.

På langt sigt øger ubehandlet angst i barndommen risikoen for, at barnet får skolefaglige vanskeligheder og dermed ikke udfolder sit fulde uddannelsespotentiale, og at barnet som voksen får angst, depression og misbrugsadfærd. Og når de selv bliver forældre, kan de videreføre angsten til deres egne børn, og problemet videregives til næste generation.

Angst i barndommen er dyrt for samfundet. Hollandske undersøgelser viser, at familier med et angst barn koster over 20 gange så meget som andre familier. Det skyldes både direkte behandlings- og medicinudgifter til barnet og indirekte omkostninger som for eksempel tab af arbejdstid hos forældrene, der er nødt til at blive hjemme eller gå tidligt fra arbejde for at afhjælpe og minimere barnets angst.

”Angst har alvorlige konsekvenser for barnet og familien og er dyrt for samfundet. Alligevel er der intet fokus på området. De fagpersoner, som arbejder med børn ude i kommuner og regioner, kender ikke symptomerne og er ikke opmærksomme på de angste børn.”

Dyrt, overset problem

Angst har alvorlige konsekvenser for barnet og familien og er dyrt for samfundet. Alligevel er der intet fokus på området. De fagpersoner, som arbejder med børn ude i kommuner og regioner, kender ikke symptomerne og er ikke opmærksomme på de angste børn. Både fagpersoner og forældre mangler viden. Mange tror, at angst er normalt, at det er noget, der går over, eller noget, man må lære at leve med. Og der mangler kvalificerede behandlingsmuligheder.

Center for Angst har vi siden 2008 arbejdet med at udvikle behandlingsmetoder og udbrede viden om angst hos børn. Da vi i starten af maj afholdt en temadag om emnet, kom flere end 300 læger, lærere, socialrådgivere, skolepsykologer, sundhedsplejersker og andre fagpersoner fra hele landet for at blive klædt bedre på til at identificere og behandle børn med angst.

Målet med temadagen var at dele viden, og der blev undervist på et højt fagligt niveau. Og det virker. En af deltagerne fortalte, hvordan hun i løbet af dagen undervejs oplevede et mentalt billede af en række af de børn, hun mødte i sin hverdag. De gik fra at være en del af mængden til pludselig at lyse op. Pludselig blev det klart, at børnenes reaktioner svarede til det, man ser hos angste børn.

Få får den rette behandling

Men det er ikke nok at kunne identificere de angste børn. Manglen på kvalificerede behandlingsmuligheder til børnene og deres familier går igen over hele landet. En deltager sagde: ”Det er næsten ikke til at holde ud at se et barn med angstproblemer, når man ved, at man ikke har mulighed for at tilbyde kvalificeret behandling”.

Børn med angst skal behandles af fagfolk, som har indgående kendskab til de mekanismer, der vedligeholder barnets angst, og kan identificere mekanismen, mens den udspilles, og er i stand til at tale om den på en måde, der fører til udvikling hos barnet. Det kræver træning og supervision, hvor behandleren sammen med en specialist indenfor området får mulighed for at lære af sine fejl.

Desværre er det ikke den virkelighed, de fleste fagpersoner arbejder i. Alt for mange børnefaglige overlades til selv at forsøge at behandle ud fra nogle principper, de ikke forstår til bunds, og ud fra et håb om, at de kan identificere børnenes reaktioner ved at have læst om dem, men aldrig set dem i virkeligheden.

Endnu flere fagpersoner får ikke mulighed for at behandle selv, men skal forsøge at viderebringe deres egen sparsomme viden til andre fagpersoner eller forældre, der så skal forsøge at hjælpe barnet videre. Det siger sig selv, at dette ikke er en optimal situation, men at den i stedet efterlader angste børn og deres forældre uden kvalificeret hjælp, hvilket øger risikoen for, at barnet fastholdes i angsten.

En mor fortalte, at hun havde været gennem adskillige tilbud, før hun fik hjælp på Center for Angst, og at de erfaringer havde lært hende, at det ikke var nok, at man fandt én, der var specialist i børn. Der var behov for én, der var specialist i angst hos børn.

Center for Angst taler vi med mange fagpersoner på børneområdet, som fortæller, at rammerne omkring deres arbejde forhindrer dem i at yde optimal støtte til disse familier. Der er brug for kompetenceudvikling indenfor dette område, så fagpersoner trænes og superviseres i at identificere og behandle angst hos børn.

Den behandling, vi har udviklet på Center for Angst, tager udgangspunkt i vores forskning, og er afprøvet på en måde, der giver en relativ sikkerhed for, at behandlingen gør gavn. Er der tale om angst i barndommen, har forskellige former for kognitiv adfærdsterapi vist sig at være effektive til behandling af angst.

Angstklinikker kan hjælpe

På temadagen blev der tændt et lys i mørket. SF´s sundheds- og psykiatriordfører Özlem Cekic foreslog i sin åbningstale, at der oprettes særlige angstklinikker til behandling af børn med angst og deres familier.

Behandlingen af angst hos børn bør foregå efter et ”stepped-care” princip, hvor behandlingen tilbydes i trin. Hvis første trin virker, nøjes man med det, men virker det ikke, går man videre til andet trin og så videre. De første trin kan med fordel varetages af PPR-psykologer, mens de børn og familier, som har behov for den mest specialiserede behandling på de øverste trin af behandlingstrappen, kan få hjælp på de specialiserede klinikker. Denne praksis er anerkendt og veletableret i Storbritannien og begynder så småt at slå an i Danmark.

De særlige angstklinikker bør være kliniske forskningscentre, der varetager både forskning, videndeling, træning og supervision samt behandling af de børn og familier, der er for svære til at varetage i primærsektoren. Kun ved et tæt samarbejde mellem forskning og praksis kan man sikre en konstant opdateret viden på området og opnå den kompetenceudvikling af fagpersoner, forældre og børnene selv, som er nødvendig.

Center for Angst er vi klar til at dele ud af vores erfaringer og oplære fagfolk i vores metoder. Og der er ingen grund til tøven. Hvis politikerne vil hjælpe os med at finde pengene, kan vi starte den dag i morgen til gavn for både børn, familierne og deres fremtid.