08. november 2015

Danske ph.d.'er klarer sig bedre end rygtet

Debatindlæg bragt i Politiken den 8. november 2015

Af Jonas Krog Lind, ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab

I ARTIKLEN ' Erhvervslivet går glip af kloge hoveder' (Pol. 5.11.) fremgår det, at antallet af ph. d.-studerende på ti år er blevet fordoblet, mens andelen, der efterfølgende får arbejde i den private sektor, er forblevet den samme.

Det konkluderes - blandt andet på baggrund af en undersøgelse gennemført af DEA - at ph. d.-satsningen har slået fejl.

Ifølge Martin Junge, forskningschef i DEA, er det et problem, at ikke flere ph. d.' er får arbejde i den private sektor, da det netop var et af formålene med satsningen. Mette Fjord Sørensen, forsknings-og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, konkluderer på tilsvarende vis, at satsningen ikke har virket, når kun en tredjedel bliver ansat i den private sektor.

Den konklusion er der i hvert fald to problemer med: For det første dækker procenttallene - der over de seneste år har været nogenlunde konstante - over, at der i den omtalte periode er kommet langt flere ph. d.' er i den private sektor.

Dette er ikke en selvfølge. Man kunne sagtens forestille sig, at behovet forblev nogenlunde uændret, og at ph. d.' erne i stedet fik ansættelse på forskningsinstitutioner eller i den offentlige administration.

I den kontekst er det vel i virkeligheden imponerende, at erhvervslivet har kunnet følge med under den massive oprustning på ph. d.-området.

FOR DET ANDET må man spørge, hvornår antallet af ph. d.' er, der får ansættelse i den private sektor, er nok. Her må det være relevant at skæve til, hvor godt det går i andre lande. OECD har netop offentliggjort tal, der peger i en noget anden retning end konklusionen i artiklen.

I en undersøgelse af ph. d.' ers ansættelser efter endt uddannelse viser det sig, at Danmark er nr. 1 blandt OECD-landene med hensyn til andelen af ph. d. er, der får arbejde i industrien (kategorien er defi-neret som ' Manufacturing, agriculture, mining and other industrial activities').

Det er i statistikken ikke muligt direkte at udlede andelen af privatansatte, men i udgaven fra 2009, hvor denne opdeling var tydelig, lå Danmark også som det land i OECD, der havde flest ph. d. er beskæftiget i den private sektor.

Dette er ikke bevis for, at ph. d.-satsningen er pengene værd. For vi ved ikke meget om, hvilken værdi ph. d.' erne faktisk tilfører de jobs, de får efter endt uddannelse.

Fra DEA-undersøgelsen kan man se, at de ikke får en højere løn end kandidatuddannede, men løn er ikke et fyldestgørende mål for den værdi, de faktisk tilfører. For reelt at kunne vurdere om ph. d.-satsningen har været en succes, skal vi vide langt mere om dens bidrag til forskningskvalitet, innovation samt den bredere samfundsmæssige værdi.

Det er vel i virkeligheden imponerende, at erhvervslivet har kunnet følge med under den massive oprustning på ph.d.-området.