Danskerne ser oplysende og sjove videoer om corona på YouTube

Debatindlæg af Rebecca Adler-Nissen, Cathrine Valentin Kjær og Sara Vera Marjanovic (hhv. professor, studentermedhjælp og specialestuderende, alle ved Institut for Statskundskab og Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS).

En video, der påstår, at coronavirus blev udviklet som et biologisk våben i et kinesisk laboratorium, er blevet set over fire millioner gange. I USA er en mand død og hans kone alvorligt syg, efter at de havde indtaget rengøringsmidlet klorokin, fordi de havde forstået på præsident Donald Trump, at det kunne beskytte dem mod at blive smittet mod coronavirus.

Allerede i slutningen af januar advarede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om, at en af de største globale trusler imod håndteringen af corona var misinformation. 15. februar kaldte WHO ligefrem udbredelsen af falske historier om coronavrius for en infodemi. Med misinformation forstår vi ikke bare usikkerhed om symptomer, hvordan man skal fortolke myndighedernes anvisninger eller sundhedsfaglig uenighed om, hvilken strategi der er bedst til at håndtere epidemien. Med misinformation menes en direkte fejlagtig information, såsom at man kan bekæmpe en coronainfektion ved at drikke varmt vand.

Både demokratier og diktaturer går til kamp mod misinformation om coronavirus. I Egypten bliver journalister fængslet, hvis de spreder ’rygter’ om coronavirus, og i Ungarn kan man nu blive fængslet i op til fem år for at dele misinformation under epidemien. I nogle tilfælde har tiltagene mere til formål at lukke munden på kritikere end at sikre folkeoplysningen.

Selv om YouTube i høj grad anvendes til at se musikvideoer og underholdning, bruger over en tredjedel af børn og unge også YouTube til at få nyheder og blive klogere på, hvordan verden hænger sammen

De måske vigtigste indgreb mod misinformation om coronavirus tages imidlertid af techvirksomheder i et hidtil udset initiativ. WHO annoncerede således 8. februar et intensiveret samarbejde med række techgiganter om at bekæmpe misinformation på deres platforme. Alle techplatformene har i dag systemer, der automatisk, ofte på baggrund af henvendelser fra brugere, fjerner indhold, der f.eks. opfordrer til vold. Men techgiganterne er i forhold til coronavirus gået længere og har valgt kollektivt at promovere autoritative kilder i søgninger og anbefalinger og viser nu informationsbokse, der linker direkte til lokale autoritative kilder.

Man bliver således dirigeret til Sundhedsstyrelsen, hvis man bruger YouTube, Twitter, Facebook, TikTok og Google i Danmark. Derudover betragter flere af platformene fejlagtig information om coronavirus som skadeligt indhold og gør en aktiv indsats for at fjerne det. Et eksempel er YouTube, der fjerner f.eks. videoer, som hævder, at sundhedsskadelige stoffer som blegemiddel kan hjælpe mod coronavirus.

Netop YouTube er interessant, fordi platformen ofte bliver udskældt for ikke at gøre nok for at bekæmpe falske historier og misinformation. Videokanalen bruges dagligt af 27 pct. af danskerne og udgør dermed danskernes næstmest populære sociale medie, kun overgået af Facebook.

Hvordan står det til herhjemme med misinformation om coronavirus på YouTube?

YouTube er vokset gevaldigt i Danmark i de senere år, særligt på grund af de unge. 67 pct af de 9-14-årige og 64 pct. af de 15-25-årige anvender dagligt YouTube, mens det kun gælder 7 pct. af de 65-årige. Hvad ser de unge så, når de ser YouTube? Selv om YouTube i høj grad anvendes til at se musikvideoer og underholdning (f.eks. pranks og sjove videoer), bruger over en tredjedel af børn og unge også YouTube til at få nyheder og blive klogere på, hvordan verden hænger sammen (34 pct.). Det er derfor vigtigt, at vi ved, hvad danskerne ser på YouTube under coronakrisen.

Vi har samlet data om de 200 mest populære videoer (dvs. de videoer, der har haft flest danske seere) på YouTube hver dag i perioden 29. marts-3. april , og vi har analyseret dem, der handlede om coronavirus.

Resultatet er ganske opløftende. Vi fandt få misvisende videoer om coronavirus. Hele 31 pct. faldt i kategorien undervisning og uddannelse og handler f.eks. om, hvordan man bedst vasker hænder, mens 16 pct. handler om nyheder og politik og 15 pct. om videnskab og teknologi. Underholdningskategorien (12 pct.) toppes af programmer som DR’s ’Ultra Nyt,’ der viser nyheder for børn, P3’s ’Curlingclubben’ og amerikanske videoer, der gør grin med dem, der ikke kan finde ud af at være i hjemmekarantæne og holde afstand.

Det betyder naturligvis ikke, at der ikke spredes falske historier på YouTube, andre sociale medier og i det danske samfund i det hele taget. Ammestuehistorier og konspirationsteorier florerer, som de altid har gjort. De findes også i facebookgrupper, som kobler G5-netværket med coronavirus, men de er ikke så populære blandt danskerne.

Det store spørgsmål er, om resultaterne for Danmark havde set anderledes ud, hvis ikke YouTube havde fjernet misvisende indhold. Vores næste skridt er at undersøge faldet i omfanget af misinformation, efter techgiganterne aktivt begyndte at fjerne misinformation og dirigere trafikken hen til sundhedsmyndighederne.

Analysen udspringer af projektet How Democracies Cope with Covid-19 (Hope), der er støttet af Carlsbergfondet.