En dyb økonomisk krise truer. Måske skulle vi til at coronateste mere massivt for at afbøde skaderne

Artikel af adjunkt Jeppe Druedahl (Økonomisk Institut) og adjunkt Anders Munk-Nielsen (Økonomisk Institut) i Information den 1. april 2020.

I ministerierne og deres styrelser arbejder embedsmændene i disse dage på højtryk for at udarbejde en plan for, hvordan vi på sundhedsfaglig forsvarlig vis genåbner dansk økonomi. Nogen nem opgave er det ikke. For der er et væld af ubekendte af både sundhedsfaglig og økonomisk karakter.

Politisk er der bred enighed om, at vi skal minimere risikoen for at komme i en situation, hvor sundhedsvæsenet bliver overbelastet. De scener, vi ser udspille sig i Italien og Spanien i disse dage, understreger med al tydelighed, hvordan det fører til både tab af menneskeliv og af tillid til bærende samfundsstrukturer.

Samtidig er der enighed om, at Danmark ikke skal holdes lukket en dag længere end højst nødvendigt. Senest har Nationalbanken tegnet situationens alvor op i en analyse onsdag. Her vurderes det, at dansk økonomi vil skrumpe mellem tre og ti procent, alt efter hvor hurtigt økonomien i Danmark og udlandet kan genoprettes.

Det står også klart, at en sundhedsfagligt unødvendig lang nedlukning af Danmark har betydelige omkostninger i tab af livskvalitet og eventuelt også i tab af menneskeliv, hvis sundhedssystemet i fremtiden vil have færre ressourcer som følge af en dyb og lang recession med høj arbejdsløshed.

Økonomisk set er en tidligere genåbning dog ikke et ubetinget gode. Mange faktorer spiller ind. Hvis det fører til, at smitten kommer ud af kontrol på et senere tidspunkt, og en pludselig nedlukning atter bliver nødvendig, kan det vise sig langt værre. Alene risikoen for, at det kan ske, kan gøre det svært at få gang i den økonomiske aktivitet.

Et helt nyt studie af blandt andre den danske økonom Emil Verner fra MIT Sloan viser, at den økonomiske vækst i USA efter den spanske syge var højere i byer, som lukkede ned tidligere og fastholdt nedlukningen længere. Der er mange forskelle på COVID-19 og den spanske syge og på det amerikanske samfund i 1918 og Danmark i 2020. Men det illustrerer, at der ikke er en simpel sammenhæng mellem timingen af en genåbning og økonomisk aktivitet.

Som i en krigssituation

Når eksperter rådgiver politikere, må første skridt altid være at afdække mulighedsområdet. Hvilke alternativer har politikerne at vælge imellem? Hvilke tradeoffs må de afveje? I meget af den økonomiske politik er det mere eller mindre succesfuldt forsøgt standardiseret ved en række regneprincipper.

Sådanne regneprincipper har vi ikke for en genåbning af Danmark. En yderligere komplikation er, at de muligheder, politikerne skal vælge imellem, kun kan afdækkes af en kombination af sundhedsfaglig og økonomisk ekspertise. De økonomiske og sundhedsfaglige perspektiver kan ikke stå adskilte hver for sig. De må tænkes sammen.

Som økonomer har vi fulgt interesserede med i den sundhedsfaglige debat i medierne. Der er tilsyneladende blevet fremført to forskellige perspektiver.

Fra en side er det blevet fremført, at det er passé at sigte efter inddæmning af smitten, da befolkningen skal igennem smitten før eller siden, for at der kan opstå flokimmunitet. Fra anden side er det blevet fremført, at målet om flokimmunitet har for store sundhedsmæssige omkostninger, herunder i form af tusindvis af tabte menneskeliv. I stedet, fremføres det, skal fokus være på først at få banket smittespredningen helt i bund og derefter holde den nede gennem massiv testning og opsporing, indtil vi har en vaccine eller en effektiv behandling.

Som økonomer kan vi ikke afgøre, i hvor høj grad det er muligt at basere sig på inddæmningsstrategien i praksis. Der kan være gode sundhedsfaglige argumenter for, at det ikke er en mulighed. Vi mener dog, det er fuldstændig afgørende, at det ikke undervurderes, i hvor høj grad staten har mulighed for at omdirigere samfundets produktive ressourcer i retning af massiv testning, hvis der er store potentielle gevinster i form af reddede menneskeliv.

Ligesom i en krigssituation kan staten midlertidigt tage langt større kontrol over samfundet, end vi er vant til. Det bedste er, hvis det sker i samarbejde med private virksomheder, som vi allerede ser nu. Men selv hvis påbud er nødvendige for at skaffe materiale og mandskab til indsatsen, kan det være samfundsgavnligt.

Test af folk uden symptomer

Vores håb er derfor, at disse spørgsmål analyseres i dybden af både sundhedsfaglige og økonomiske eksperter i statsadministrationen. Og at de snakker sammen. Vi står i en situation, som vi aldrig har stået i før, og der kan være behov for at tænke i nye baner for at redde så mange menneskeliv som muligt. Der er ikke bare en masse ubekendte. Der er også en masse »ubekendte ubekendte«. Men der skal træffes beslutninger nu og her.

Uanset resultatet af disse analyser mener vi, at det vil være gavnligt, hvis den valgte strategi meldes så klart ud som muligt. Det er forståeligt nok umuligt at sætte en dato på, hvornår x, y eller z vil ske, men at pege på forudsætninger og pejlemærker for, hvordan og hvornår samfundet kan begynde at åbne op, kan reducere usikkerheden og derigennem have stor økonomisk værdi.

En delvis genåbning kan ske på mange måder, og jo mere virksomhederne og familierne ved om, hvilke begrænsninger de vil være pålagt fremadrettet, desto bedre kan de forberede sig. Værdien af at være velforberedt kan være svær at kvantificere, men den er utvivlsomt stor.

Selv om der fra et sundhedsfagligt perspektiv måske ikke er den store gevinst ved at teste en masse raske personer uden symptomer, kan der være store økonomiske gevinster ved at gøre det. Hvis vi med en repræsentativ stikprøve af danskere kan følge med i smittespredningen, vil det gøre det langt lettere for politikerne at styre skibet sikkert i havn.

Når kun folk, som udviser symptomer eller er indlagt, optræder i smittestatistikken, er den information, politikerne skal styre på baggrund af, forældet, eftersom COVID-19 har en lang inkubationstid. Dette er blevet krystalklart ved, at vi i over to uger har ventet på at se effekten af nedlukningen af Danmark i tallene for indlæggelser.

Jo mere vi ved om smittespredningen, desto bedre kan genåbningen styres, og hvis der bliver behov for fremtidige midlertidige nedlukninger, behøver de måske ikke være nationale, men kan begrænses til mindre områder. Data er magt. Selv om øget testning kræver en masse ressourcer, kan det bidrage til at øge vores kontrol over epidemien.

Det mindsker nødvendigheden for overforsigtige indgreb og kan gøre det muligt at lette tidligere på nedlukningstiltag, uden at vi risikerer pludselig at blive overrasket af et eksponentielt voksende pres på sygehusvæsenet. Det kan frigive flere ressourcer, end der blev brugt i første omgang. En god samfundsmæssig investering.

Stort potentiale i immuntest

De nye immunitetstest er der også både en sundhedsfaglig og økonomisk værdi ved. Fra et sundhedsfagligt perspektiv kan de især bruges til at vise, hvor langt vi er fra at opnå flokimmunitet. Men hvis virksomheder ved hjælp af dem kan konstatere, at bare en lille del af deres ansatte er immune, kan de planlægge efter det og begrænse de økonomiske konsekvenser af midlertidige nedlukninger. Det samfundsmæssige afkast af at opbygge en stor kapacitet for immunitetstest er nok svært at undervurdere.

Spørgsmålet om, hvordan vi bedst genåbner Danmark, er ikke bare et spørgsmål om økonomi versus sundhed, som det til tider er blevet fremstillet i debatten. Investeringer i øget testningskapacitet er efter alt at dømme gavnlige for både sundheden og økonomien. Analyser af konkrete muligheder for at tage yderligere skridt i denne retning bør stå højt på regeringens to do-liste i den kommende tid.