Malte Frøslee Ibsen: Coronavirus med folkevalgte ved roret

Kommentar af professor Malte Frøslee Ibsen (Institut for Statskundskab) i pov.international den 13. marts 2020.

Det er værd at have et internationalt perspektiv med på den danske reaktion på COVID19-krisen.

I USA er Trump med sin uhyrlige inkompetence og ubehjælpsomt kortsigtede horisont ved at skabe forudsætningerne for, at COVID19 potentielt kan udvikle sig til en endnu større sundhedskatastrofe i det amerikanske samfund, end den har været i Kina.

De amerikanske myndigheder er i praksis ikke i nærheden af at have styr på epidemiens spredning i den amerikanske befolking, og den stærkt mangelfulde amerikanske sundhedssikring og velfærdstat er givetvis ringere rustet til at imødegå en sådan epidemi end noget andet vestligt land.

I denne situation kan det altså være helt afgørende, om man har stemt proto-despoter som Orban og Trump til magten, eller om man har folkevalgte ved roret, der føler sig oprigtigt forpligtet på demokratiet.

Jeg tør næsten ikke tænke på, hvor galt et worst case scenario kan ende med at blive, hvis ikke de snart får styr på deres shit – m.a.o: Hvis du tror på en gud, så bed for vores amerikanske venner.

Men det er ikke kun i USA, den er gal.

I Storbritannien lader Boris Johnson af uforklarlige grunde fodboldkampe, koncerter, uddannelsesinstitutioner mv fortsætte, som om ingenting var hændt, mens virussen spreder sig i den britiske befolkning.

Vel at mærke mens medlemsstaterne i det EU, briterne lige har forladt, i større eller mindre grad er i færd med at lukke ned for de kontinentaleuropæiske samfund.

Måske er briterne bare så overvældede af Brexit-fatigue, at Johnson vurderer, st de ikke vil acceptere endnu en undtagelsestilstand?

Uanset årsagen kan det ende med at koste briterne dyrt.

Faktum er: Hvis man vælger åbenlyst uduelige og patologisk opportunistiske populister til landets højeste politiske embeder, så kan det godt være, at ‘the ship of state’ på overfladen sejler videre med business as usual i udramatiske og begivenhedsfattige perioder, men til gengæld er der en potentielt meget høj og meget alvorlig pris at betale, hvis samfundet pludselig løber ind i en uforudset krisetilstand som nu.

Folkevalgte forpligtet på demokratiet

Jeg er helt enig med de mange, der mener, at Mette Frederiksens taler til nationen bl.a. via pressemøder har været en formfuldendt demonstration udi kunsten af politisk krisemanagement og -kommunikation.

Hun har formået intet mindre end den (i et demokrati) ganske svære opgave at vække stor tillid til hendes kompetence og dømmekraft i en situation, hvor hun helt reelt optrapper statens tvangsmæssige indgriben i samfundslivet i en udstrækning, vi ikke har set siden Anden Verdenskrig.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg også har haft mine betænkeligheder ved aspekter af Mette Frederiksens “record” omkring forholdet til retssikkerheden og basale retsstatsprincipper.

Men altså, hvor er jeg dog ikke desto mindre ufatteligt glad for – i denne her exceptionelle krisesituation, hvor samfundet de facto sættes i undtagelsestilstand og klassiske borgerlige frihedsrettigheder i praksis suspenderes – at det er hende og ikke en Trump, en Johnson, en Salvini eller en Le Pen, der står i spidsen for statens magtapparat.

Vi skal også som borgere og demokratisk offentlighed være opmærksomme på, at retstilstanden har ændret sig, og at vi i morgen vil være mindre frie, end vi var i dag. Det er en situation, relativt få nulevende danskere har prøvet at befinde sig i før.

Vi skal også som borgere og demokratisk offentlighed være opmærksomme på, at retstilstanden har ændret sig, og at vi i morgen vil være mindre frie, end vi var i dag. Det er en situation, relativt få nulevende danskere har prøvet at befinde sig i før

En alvorlig samfundskrise som den, vi står i nu, kan betragtes som en slags “stress test” af de demokratiske institutioner, og i den situation kan det altså være helt afgørende, om man har stemt proto-despoter som Orban og Trump til magten, eller om man har folkevalgte ved roret, der føler sig oprigtigt forpligtet på demokratiet.

Jeg mener personligt, at de voldsomme karantæneforanstaltninger, der er blevet igangsat, er velbegrundede og helt rigtige, fordi det er imperativt at stoppe den eksponentielle smittespredning, før sundhedssystemet overbelastes.

Men vi skal også som borgere og demokratisk offentlighed være opmærksomme på, at retstilstanden har ændret sig, og at vi i morgen vil være mindre frie, end vi var i dag. Det er en situation, relativt få nulevende danskere har prøvet at befinde sig i før.

Når vores rettigheder (med nødvendig og tilstrækkelig begrundelse) svækkes i en afgrænset periode, bliver det ekstra vigtigt at være årvågen på demokratiets og retsstatens vegne – det gælder uanset, om man har et dansk, italiensk, eller et amerikansk pas.

Men prøv engang at forstille jer, hvor meget mere kritisk og utrygt den igangværende nedlukning af Danmark ville have været, hvis vi som i det amerikanske tilfælde havde stemt en politisk leder til magten, der truth be told minder mere om en blanding mellem en mellemøstlig despot og en østeuropæisk højrepopulist end en kompetent demokratisk statsleder.