01. december 2015

Vælgerprofil: De højtuddannede og ældre borgere dominerer valgstederne

EU-VALG

Det er især de højtuddannede og ældre borgere, der stemmer til EU-valg. Vi giver dig her et bud på torsdagens vælgermasse.

Politisk analyse bragt i Politiken d. 1. december 2015 af Jonas Hedegaard Hansen, ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab

Jonas Hedegaard Hansen

En stor del af vælgerne bliver på sofaen på torsdag.

Det er forventningen fra en række forskere, og jeg skrev om nogle af årsagerne til det her på bloggen i sidste uge. Ser man på meningsmålingerne, er det ligeledes bemærkelsesværdigt, hvor mange, der ikke ved, hvad de vil stemme. Dette kan i sig selv være en indikation på, at mange af vælgerne bliver hjemme. Spørgsmålet er så, hvem vi kan forvente bevæger sig ud i vintermørket for at stemme på torsdag.

Det ser vi nærmere på i dette indlæg.

Optakten til torsdagens afstemning minder på flere punkter om patentdomstolsafstemningen i 2014. Kampagnen er kommet sent i gang, der er lavt blus på ude på gaderne, og emnet er relativt teknisk. Relevansen af sammenligningerne, der følger om lidt, er på den baggrund baseret på, at vælgerne til de to valg vil minde om hinanden.

Uligheden går op, når valgdeltagelsen går ned

Sammen med Yosef Bhatti, Jens Olav Dahlgaard og Kasper Møller Hansen har jeg analyseret, hvem der stemte til patentdomstolsafstemningen samt Europa-Parlamentsvalget i 2014 - dette er to sider af samme sag - og Kommunalvalget i 2013.

I den forbindelse fik vi adgang til faktisk information om valgdeltagelsen for 2,3 millioner borgere fra 61 af landets kommuner, som alle har haft mulighed for at stemme til begge valg. Samlet set var valgdeltagelsen 15,4 procentpoint lavere ved patentdomstolsafstemningen end ved kommunalvalget. I vores undersøgelse var forskellen to procentpoint højere, hvilket skyldes, at vi ikke har data for alle vælgere.

Hvis uligheden i valgdeltagelse skal være uændret, må konsekvensen være, at valgdeltagelsen er 17,4 procentpoint lavere på tværs af de demografiske grupper, vi ofte er interesserede i. Vores undersøgelser viser tydeligt, at dette ikke er tilfældet. Uligheden i valgdeltagelse stiger altså, når valgdeltagelsen går ned. Men på hvilke karakteristika var vælgerne til patentdomstolsafstemningen anderledes end kommunalvalgsvælgerne?

Højtuddannede valfarter til valgstederne

Når vi går mere detaljeret til værks, viser vores undersøgelser for det første, at de højtuddannede stemte næsten lige så flittigt til patentdomstolsafstemningen, imens borgere med mindre uddannelse faldt fra. Tager vi eksempelvis gruppen med en faglig uddannelse – ca. en tredjedel af vælgerne – stemte 76 procent til kommunalvalget, mens blot 56 procent af dem stemte til Europaparlamentsvalget et halvt år senere. Dette harmonerer også med, at en betydelig større andel af borgerne med høje indkomster fastholder deres politiske engagement ved patentdomstolsafstemningen end borgere med lavere indkomster.

For det andet ser vi, at indvandrere og efterkommere falder mere fra vælgergruppen end resten af borgerne. Det er især dem med oprindelse i et ikke-vestligt land, som ikke stemte til patentdomstolsafstemningen i 2014.

For det tredje ser vi, at de ældre vælgere (60-79 årige) samt vælgerne fra 22-29 år falder mindre fra end de øvrige aldersgrupper. Især førstegangsvælgerne og de ældste vælgere faldt fra, da de skulle til at stemme til patentdomstolsafstemningen i 2014.

På bundlinjen står altså, at vores bedste bud på en vælgerprofil på torsdag er en højtuddannet, ældre borger med relativ høj indkomst og med dansk oprindelse.

Betyder det noget?

Til sidst vil vi gerne vide, om det betyder noget, hvem og hvor mange der stemmer. Dette spørgsmål kan man anskue fra to vinkler. For det første er der et demokratisk perspektiv. Her er det særlig ulighedsaspektet, der kan være bekymrende. For nogle grupper er valgdeltagelsen så lav til EU-valg, at der er en risiko for, at de ikke opfatter systemet og beslutningen som legitim. Det gælder eksempelvis ikke-vestlige borgere, hvis valgdeltagelse var under 20 procent ved valget i 2014.

For det andet kan man overveje, om sofavælgerne ville stemme anderledes, hvis de altså var kommet hen til valgstedet.

Det er svært at svare på. Den største umiddelbare forskel, man kan forestille sig, er, at de højtuddannede typisk er mere positive overfor EU end de lavere uddannede. Hvis dette også gør sig gældende ved afstemningen, er spørgsmålet så, om nej-siden kan lykkes med at mobilisere den gruppe af lavtuddannede borgere, som hælder til at blive på sofaen. Der er i absolutte tal klart det største mobiliseringspotentiale i denne gruppe, men det kan også være, at det er for vanskeligt at få dem op af sofaen.

Samtidig skal man huske på, at der stadig er et pænt antal potentielle vælgere i blandt de højtuddannede, som hælder til sofaen. Således er det til kommunalvalg og Folketingsvalg nærmest umuligt at mobilisere flere højtuddannede vælgere, idet de fleste af dem stemmer i forvejen. Men til EU-valg er der en gruppe højtuddannede, som må forventes at følge bare lidt med i politik, idet de stemmer til kommunalvalgene. De har altså en iboende politisk interesse og engagement, som man kan prøve at aktivere de sidste dage.

Ekstra læsning:

Yosef Bhatti, Jens Olav Dahlgaard, Jonas Hedegaard Hansen og Kasper Møller Hansen: Hvem stemte til EP-valget 2014? På side 218-221 sammenligner vi valgdeltagelsen for forskellige grupper af borgere ved henholdsvis EP-valget 2014 og kommunalvalget 2013.