Mistrivsel skal opdages langt tidligere

Analyse af lektor Mette Skovgaard Væver (Institut for Psykologi) i Politiken den 1. januar 2017.

Kommunerne må blive bedre til at bryde negativ social arv.

Spædbørn uden gråd eller babyer, der undgår øjenkontakt. Det kan være tidlige tegn på mistrivsel og er derfor noget af det, sundhedsplejerskerne i København, Køge og flere andre byer systematisk kigger efter, når de besøger familier med spæd-og småbørn. Det er nemlig allerede i løbet af det første leveår, barnets evne til tillidsfuldt at knytte sig til andre mennesker grundlægges, og hvis det lille barns behov ikke bliver mødt, kan det skade dets mulighed for at udvikle sig psykisk og socialt sundt.

I Københavns Universitets ’Baby Lab’ træner vi sundhedsplejerskerne i systematisk opsporing af disse tidlige tegn på mistrivsel og forsker i, hvordan man bedst sætter ind med hjælp til de familier, hvor barnets psykiske sundhed er på spil.

For spæd- og småbørn handler psykisk sundhed om evnen til at regulere og udtrykke følelser, danne trygge relationer og udforske omgivelserne. Fra forskningen ved vi, at tryg tilknytning til barnets mor, far eller en anden primær omsorgsperson er en beskyttende faktor.

Kvaliteten af denne tilknytning kan måles og varierer fra barn til barn, men den er afgørende for barnets videre udvikling. Derfor er det vigtigt, at sundhedsplejersker og andre fagprofessionelle, der ser spæd- og småbørn, er kvalificerede til at opdage tidlig mistrivsel.

Medfødte vanskeligheder hos barnet selv, fødselsdepression hos moderen, misbrug eller psykiske vanskeligheder hos forældre kan forstyrre udviklingen af en tryg tilknytning. Danske estimater viser, at der i 1 ud af 5 familier er risiko for utilstrækkelige forældreressourcer og omsorgssvigt, og at 12-18 procent af børn mellem et og fem år har psykiske vanskeligheder i en grad, så det påvirker deres trivsel og evne til at fungere i hverdagen.

Internationale undersøgelser peger på, at ca. en tredjedel del af alle børn i en eller anden grad er utrygt tilknyttet – og dermed i risiko for senere at udvikle psykiske vanskeligheder eller få problemer i sociale relationer, skolegang og uddannelse.

Fra forskningen ved vi, at en tidlig indsats er altafgørende, når man skal forebygge eller behandle børn med tilknytningsproblemer. Men ude i den danske virkelighed er der stadig en stor kløft mellem hvad vi ved, og hvad vi gør, og det er på tide, at vi sikrer, at vores viden kommer kommunernes arbejde med de udsatte børn til gavn.

Derfor er den viden, som sundhedsplejerskerne samler ind til forskerne i universitetets ’BabyLab’, helt afgørende: Det er dem, der ser de helt små børn under et år, som sjældent går i institution og derfor ofte er ’usynlige’ i samfundet.

Derfor er vi på Babylab, i et samarbejde mellem Københavns Kommune og Tryg Fonden i gang med at uddanne 250 københavnske sundhedsplejersker i at vurdere spædbørns trivsel.

Nye forældre vil gerne være gode forældre, og selv små forandringer får stor effekt, når man sætter tidligt ind. Men indsatsen skal være et målrettet forløb, der styrker forældres ressourcer og evne til at forstå barnets adfærd og behov, f.eks. som i gruppetilbuddet ’Tryghedscirklen-Forældreprogrammet’, som vi for tiden evaluerer – både behandlingsmæssigt og økonomisk.

På BabyLab har vi løbende kontakt med mange kommuner, som ønsker at sætte ind med tidlige indsatser, men usikkerheden om, hvad man konkret skal gøre, er stor. Derfor er det afgørende, at vi systematisk evaluerer vores indsatser, så vi ved, om og hvordan de virker. Vi har behov for et nationalt videnscenter, der kan udvikle strategier og solide videnskabeligt baserede opsporings- og behandlings- og evalueringsmetoder, som kan anvendes i kommunerne.

Det kan sikre, at tidlige indsatser fremover bliver en fast del af kommunernes tilbud, så flere spæd- og småbørn og deres familier får den bedste og mest effektive hjælp – og dermed en reel chance for at bryde den negative sociale arv, som i Danmark har vist sig at være så sejlivet.

---

Mette Skovgaard Væver er lektor i psykologi (KU) og taler ved konferencen ’Bedre liv for børn og unge i Danmark’ mandag 9. januar 2017, der finder sted i Den Sorte Diamant og er arrangeret af Københavns Universitet, Danmarks Statistik og Børns Vilkår.