Det Samfundsvidenskabelige Fakultet > Om fakultetet > Fakultetsstrategi

Der arbejdes i øjeblikket med en ny fakultetsstrategi, som forventes at udkomme i starten af 2012.  

Strategi for
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 2008-2012

1 Indledning

Denne strategi bygger på fakultetets gode udgangsposition, de nye udfordringer fakultetet står overfor samt ikke mindst fakultetets overordnede vision, som den er formuleret ovenfor. Strategiplanen ligger endvidere i naturlig forlængelse af KU's overordnede strategi "Destination 2012", der også danner grundlag for disponeringen af strategiplanens mål og indsatsområder.

Det overordnede mål med strategien er at realisere fakultetets vision. Dette skal bl.a. vise sig ved gode placeringer i internationale rankings, høje faglige evalueringer af fakultetets aktiviteter, ved en fortsat høj søgning af dygtige studerende til fakultetets uddannelser, og ved at de færdige kandidater har en høj beskæftigelsesgrad og får gode jobs.

En rød tråd gennem strategien er prioritering, hvilket indebærer både tilvalg og fravalg. En helt central prioritering er, at der også fremover satses på de klassiske kerneydelser for universitetet, nemlig forskning og forskningsbaseret uddannelse inden for fakultetets fem veletablerede discipliner.

Denne fokusering på de klassiske kerneydelser og målet om at være et førende samfundsvidenskabeligt fagmiljø, også på internationalt niveau, betyder, at der i strategien og dens udfoldelse må lægges et højt ambitionsniveau. Dermed bygger strategien videre på den gode indsats, fakultetets medarbejdere hidtil har ydet.

Strategien er udformet med vægt på en række overordnede strategiske hovedmål samt en skitsering af, hvordan disse mål tænkes indfriet. Indledningsvis opridses en række vigtige udfordringer, som strategiplanen kan ses som fakultetets svar på. Planen er selvsagt dynamisk og kan revideres for at tage hensyn til fakultetets egne ideer og krav udefra.

2. Udfordringer

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet står lige som Københavns Universitet generelt over for en lang række betydelige udfordringer i de kommende år.

Øget konkurrence

Der vil være en øget konkurrence om økonomiske ressourcer, medarbejdere og studerende. Samfundsvidenskab kan ikke forvente flere frie basisforskningsmidler eller et øget undervisningstaxameter - snarere tværtimod. En stigende andel af ressourcerne skal derfor fremskaffes i national og international konkurrence om eksterne midler, samtidig med at en voksende del af de interne midler bliver konkurrenceudsatte. Det er en udfordring at øge de samlede ressourcer og at udnytte dem effektivt.

Globalisering og internationalisering

Man må fremover forvente, at dygtige forskere og studerende bliver stadig mere mobile, og at der bliver en øget international konkurrence om de bedste af slagsen. Universiteter og institutter bliver i stigende grad sammenlignet indbyrdes. For et forskningsdrevet universitet som KU er det af helt afgørende betydning, at man kan markere sig på den internationale forskningsfront, og at man er med i relevante internationale netværk. Graden af internationalisering varierer betydeligt mellem institutterne. De fleste institutter og centre har nogen fokus på udenlandske gæster (studerende og forskere) og på udrejsemuligheder for egne forskere og studerende. Men institutterne har i mere begrænset omfang fokus på "full scale" internationalisering med en international stab og internationale degree studerende, som karakteriserer førende internationale universiteter.

For at KU og Samfundsvidenskab kan nå målet om at være blandt de førende universiteter og klare sig godt i den international konkurrence, er det nødvendigt, at man styrker internationaliseringen.

Større opgaveportefølje sammen med højere kvalitet

Fakultetet skal varetage forskning og uddannelse af voksende kvalitet samtidig med, at nye opgaver er kommet til. Opgaveporteføljen er vokset med krav om øget vidensudveksling med omverdenen, mere direkte samarbejde med private virksomheder og offentlige institutioner og efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Samfundet ønsker også, at en voksende andel af ungdomsårgangene får en videregående uddannelse samtidig med, at man har uddannelser på internationalt eliteniveau. Man skal altså kunne dække et bredere felt og samtidig øge kvaliteten af kerneydelserne, hvilket kræver en klar prioritering, da ressourcerne ikke strækker til alt.

Øget konkurrence, øget internationalisering, større opgaveportefølje og stigende forventninger til omstilling stiller endvidere store krav til forandringsvilje og -evne. Det gælder både på ledelses- og medarbejderniveau. Udfordringen består bl.a. i under betydelig forandring at fastholde fakultetet som en attraktiv arbejdsplads.

Særlige udfordringer på uddannelsessiden

Fremover vil en større andel af de studerende forlade universitetet eller skifte studieretning eller universitet efter bachelorgraden, og der bliver øget konkurrence om de studerende såvel nationalt som internationalt. Samtidig forventes kandidatuddannelserne afsluttet inden for de normerede to år, og yderligere specialiseringer skal ske i form af ph.d.-studier og ikke i form af langvarige kandidatuddannelser. Et attraktivt "graduate" (kandidat- og ph.d.-) program med fleksibel overgang mellem kandidat- og ph.d.-niveauet, som også kan tiltrække studerende udefra, er et ufravigeligt krav for et europæisk fakultet, der ønsker at bidrage på forskningsfronten, og må prioriteres højt.

Et godt studiemiljø vil være en afgørende parameter i konkurrencen om de dygtigste studerende. Det omhandler både det faglige og pædagogiske i undervisningen og de fysiske rammer. Her giver sammenflytningen af fakultetets enheder på CSS såvel store udfordringer som store muligheder.

Arbejdsmarkedets krav og forventninger ændres løbende. Trods internationalisering vil den uddannelsesmæssige hovedopgave på fakultetet fortsat være at uddanne dygtige kandidater til det danske arbejdsmarked og sikre, at man ikke uddanner til arbejdsløshed. Fakultetet har et stort ansvar for kandidaternes beskæftigelsesegnethed og for at sikre, at uddannelserne spiller effektivt sammen med arbejdsmarkedets behov.

Regeringen og Folketinget har sat fokus på frafald og studietid og tilpasser budgetmodellerne med henblik på at mindske begge. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet kan ikke sidde disse signaler overhørigt, da der på flere af fakultetets uddannelser er et betydeligt frafald, og andelen af studerende, der gennemfører uddannelser på normeret tid, er relativ lav. Udfordringen består i at foretage tilpasninger, der sikrer et tilfredsstillende optag, kortere studietider og mindre frafald, uden at det forringer kvaliteten. Samtidig vil fakultetet fortsat betragte mange højt kvalificerede ansøgere til studierne og rigtigt gode beskæftigelsesmuligheder for de færdige kandidater som helt afgørende kriterier for uddannelsernes succes.

Særlige udfordringer på forskningssiden

Fakultetets vision er at hævde sig stærkt i internationale sammenhænge for at bidrage til KU's målsætning om en position som et absolut førende europæisk universitet. Det forudsætter mere og bedre forskning. Mange andre universiteter opprioriterer på dette område og navigerer efter en tilsvarende vision. For at visionen kan realiseres, er det derfor nødvendigt med et højt ambitionsniveau understøttet af konkrete prioriteringer og handlinger.

Flere forskningsmidler tematiseres og/eller relateres til tværfaglige projekter og forudsætter øget samarbejde på tværs af faggrænser. Der er øget fokus på strategiske områder som f.eks. sundhed, miljø, klima, befolkningsudvikling, sikkerhed, Europa, Asien og udviklingslande, hvor det ud over en tematisering forventes, at forskere kan og vil arbejde tværfagligt. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal være med på udvalgte strategiske forskningsområder dels for at kunne bidrage med forskning inden for væsentlige samfundsområder og dels for at kunne tiltrække forskningsmidler.

En voksende andel af offentlige og private forskningsmidler - også de frie midler - udbydes i konkurrence, hvor enkeltmandsprojekter næppe har store chancer. Forskningen må derfor i stigende omfang organiseres i forskningsgrupper, og forskningsprioritering kommer i højere grad på institutternes dagsorden, når der både skal sikres international forskningsexcellence og skabes grobund for fornyelse og nye initiativer inden for særlige strategiske fokusområder.

Selv om øget konkurrence vil sætte en væsentlig dagsorden for forskningen, er der samtidig behov for at styrke samarbejde og strategiske alliancer både på forskerniveau og institutionsniveau. Udfordringen og dilemmaet består i at finde og dyrke de mest relevante samarbejdspartnere, som man samtidig ofte vil være konkurrenter til.

Universitetet skal værne om sin forskningsfrihed og søge det højeste niveau af videnskabelig standard og etik. Rammerne for den frie forskning er under forandring. Øget ekstern finansiering - ofte med krav om medfinansiering - og en politisk opprioritering af strategisk forskning sætter den frie forskning under pres. For at styrke forskningen forventes, at forskerne har fokus på deres publikationskanaler, og der forventes mere planlægning, bedre strukturering og tydeligere prioriteringer af forskning både på institutions- og personniveau. Forskningsfriheden udspiller sig derfor inden for ændrede rammebetingelser, og det er en udfordring at værne om universitets forskningsfrihed og -autonomi og sikre en optimal organisering af forskningen.

En attraktiv arbejdsplads: Rekruttering og fastholdelse

Universitetet består grundlæggende af de medarbejdere, der er ansat ved det. Medarbejderne er universitetets altoverskyggende ressource. Strategisk er det derfor helt afgørende for universitetets fremtid, at man ansætter de rette medarbejdere, og at talenterne udvikles og plejes. Det gælder både på VIP- og TAP-siden. Der vil være en væsentlig øget konkurrence om dygtige medarbejdere, og dette betyder, at fakultetet må sætte yderligere fokus på at være en attraktiv arbejdsplads.

For at sikre de dygtigste videnskabelige medarbejdere må man endvidere rekruttere fra hele verden i åben konkurrence og opslå stillinger meget generelt. Det indebærer i visse tilfælde et dilemma, når man samtidig ønsker at prioritere strategiske satsninger. Det er en vigtig udfordring at finde en passende balance mellem på den ene side en meget konkurrencepræget ansættelses- og fastholdelsespolitik og på den anden side målsætningen om at kunne udvikle strategiske satsninger og sikre gode avancementsmuligheder.

3. Overordnede strategiske prioriteringer

Fakultetet er karakteriseret ved stor søgning til fakultetets uddannelser, og optagelseskravene hører til de absolut højeste på KU. Kandidaterne er meget eftertragtede på arbejdsmarkedet, og uddannelserne har et godt brand. Samtidig spænder forskningen ved fakultetet bredt, og flere forskningsprojekter og -grupper markerer sig flot internationalt.

Selv om udgangspunktet således er godt, indebærer udfordringerne samt universitetets og fakultetets visioner væsentlige forandringer og et behov for at prioritere.
For at imødegå udfordringerne og opfylde visionen fastlægger fakultetet en strategi, der prioriterer mål og indsatsområder. Fakultetet ønsker i særdeleshed at bidrage til, at Københavns Universitet bliver et absolut førende europæisk universitet med grundforskning i centrum. Kvalitet skal være nøgleordet i relation til kerneydelserne, forskning og undervisning. Store, varierede og fagligt stærke forskningsmiljøer skal være det største aktiv for fakultetet. Et andet væsentligt aktiv skal være det store antal højt kvalificerede danske og internationale studerende, der søger fakultetets uddannelser. Et tredje aktiv skal være engagerede og dygtige medarbejdere. For at understøtte målene og visionen sætter fakultetet i de kommende år særlig fokus på:

• at styrke internationalisering som middel til at hæve kvaliteten i forskning og undervisning
• at kvalitetssikre og -udvikle forskning, uddannelse, formidling samt ledelse og administration
• at styrke den nuværende uddannelsesportefølje frem for at opdyrke nye områder
• at udvikle CSS som en attraktiv campus for såvel studerende som medarbejdere
• at styrke ressourcegrundlaget, organisationen og effektiviteten.

4. Målsætninger og indsatsområder

4.1. Forskning

Forskningen ved fakultetet er af høj kvalitet og spænder bredt fra grundforskning til anvendt forskning.

Det er fakultetets ambition

De vigtigste målsætninger er:

• Mere og bedre forskning. Den høje forskningskvalitet skal vise sig i form af en stigning i den andel af fakultetets forskning, der publiceres i de bedste internationale tidsskrifter og på de bedste forlag.

• At forskningen generelt har kvalitet og bredde til at sikre, at fakultetet kan levere reelt forskningsbaserede uddannelser på højeste niveau.

• At fakultetet deltager i udvalgte strategiske forskningsområder med relation til fakultetets grundforskning.

Disse mål indebærer som underliggende prioriteringer:

• At en kvantitativ ekspansion i form af flere forskningsprojekter, flere publikationer osv. må vige, hvis det sker på bekostning af kvaliteten.

• At forskningen i højere grad end tilfældet er i dag, via åben konkurrence om ressourcer, koncentreres på områder, hvor fakultetet har styrkepositioner.

• At fakultetet er åbent over for nyorienteringer inden for tværfaglig forskning, nationalt som internationalt, men prioriterer tværfaglige satsninger, som ligger i forlængelse af eksisterende forskningsmæssige kompetencer og opererer ud fra den grundlæggende forudsætning, at faglighed er en forudsætning for tværfaglighed.

• At fakultetet med forskningskvalitet som udgangspunkt satser på at opnå en væsentlig øget finansiering via eksterne forskningsmidler, herunder EU forskningsmidler og andre konkurrenceudsatte forskningsmidler.

For at realisere målsætningerne vil fakultetet benytte følgende virkemidler:

• Styrke rekrutteringen og fastholdelsen af de bedste forskere ud fra grundprincippet om altid at ansætte de bedst kvalificerede: Der sættes øget fokus på international rekruttering af forskere bl.a. ved brede og internationale stillingsopslag for at sikre store, internationalt orienterede felter af kvalificerede ansøgere og ved at skabe incitamenter for institutterne til at rekruttere internationale topforskere.
• Orientere fakultetets forskning omkring forskergrupper og prioriterede forskningsomåder ved:
• At identificere og understøtte "forskningsexcellence-områder" med stor international forskningstyngde, som allerede nu arbejder på forskningsfronten eller har dokumenteret et potentiale herfor 
• At identificere og støtte opstart af tematiserede faglige eller tværfaglige "fokus-områder" med udgangspunkt i nye behov og muligheder i relation til såvel forskning som undervisning og formidling 
• Aktivt at støtte dannelse af forskningsgrupper for at styrke forskningsmiljøet, herunder sikre et stærkere udgangspunkt for ekstern finansiering og for bedre at integrere nye medarbejdere og ph.d.-studerende i forskningsmiljøet

• Videreudvikle fakultetets rangeringer af de bedste tidsskrifter og forlag under hensyntagen til det nationale og internationale arbejde på området og videreudvikle belønningsprincipperne for fremragende forskning 

• Gennemføre forskningsevalueringer baseret på internationale anerkendte videnskabelige standarder inden udgangen af 2010 

• Fastholde forskningsfriheden for de videnskabelige medarbejdere, arbejde for at udvide de budgetmæssige rammer for fakultetets forskning og inden for det budgetmæssigt mulige sikre den enkelte forsker/forskningsgruppe sammenhængende tid til forskning 

• Understøtte forskermobilitet og internationalt samarbejde, herunder IARU samarbejdet.

4.2 Uddannelse

Det vigtigste produkt fakultetet leverer til omverdenen er dygtige kandidater, dvs. det uddannelsesmæssige output. Fakultetets fem veletablerede uddannelser fra bachelor- til kandidatniveauet er succesfulde med særdeles veletablerede brands, hvilket dokumenteres af generelt meget høje beskæftigelsestal, høje lønninger hos de beskæftigede og en udtrykt tilfredshed fra aftagerside. Derfor er den uddannelsesmæssige hovedambition i denne strategiplan:

Hovedmålsætninger er:

• At bachelorer og kandidater fra fakultetet skal kunne opnå et fagligt niveau på linie med studerende fra de bedste udenlandske universiteter

• At uddannede fra fakultetet (fortsat) skal have høj beskæftigelsesgrad, og at uddannelserne lever op til samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft

• At kunne tiltrække mange velkvalificerede ansøgere til uddannelserne, herunder dygtige udenlandske gæste- og degree-studerende

• At øge uddannelsernes forskningsbasering bl.a. ved at forskere i større omfang end i dag får ansvaret for undervisningen og den faglige vejledning, uanset om denne varetages af eksterne eller interne medarbejdere

• At reducere frafald og gennemførselstider

• At sikre det bedst mulige studiemiljø såvel fagligt som fysisk.

Væsentlige underliggende prioriteringer er:

• At hovedfokus vil være rettet mod at forny og udvikle de eksisterende bachelor- og kandidatuddannelser. Det skyldes en vurdering af, at det både er ønskeligt og nødvendigt at lave en række fornyelser inden for de eksisterende veletablerede uddannelsesbrands

• At nye uddannelser på bachelor- og/eller kandidatniveau løbende overvejes for at kunne dække samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft og for at kunne tiltrække mange højt kvalificerede studerende til fakultetet. Nye initiativer skal være forankret i en lokal indsats og en eksisterende faglig ekspertise på institutterne, og levedygtigheden skal være dokumenteret ved interesse fra såvel studenter- som aftagerside

• At fakultetet vil gå ind i at udvikle nye masteruddannelser, korte brush-up kurser, summer schools og elite/COME uddannelser. Det er en forudsætning at der kan dokumenteres en klar interesse fra studerende og aftagere, at de pågældende uddannelsesinitiativer kan forskningsbaseres, at de har et fornuftigt økonomisk fundament, og at de ikke udvikles på bekostning af de grundlæggende uddannelser.

De væsentlige virkemidler er:

• Løbende at følge kandidaternes beskæftigelsesforhold og -egnethed i tæt dialog med aftagerpanelerne og foretage tilpasninger af uddannelserne i lyset heraf

• At udvikle undervisningens kvalitet bl.a. gennem

• krav om dokumentation af pædagogiske kompetencer og erfaringer ved ansættelse af alle videnskabelige medarbejdere med undervisningsforpligtigelse

• krav til alle VIP'er med undervisningsforpligtigelse til løbende kompetenceudvikling gennem målrettet undervisningsrelateret efter- og videreuddannelse

• At udvikle uddannelserne bl.a. gennem

• udvikling af "værktøjskassen" i relation til kvantitative metoder og IT og udvikle integrationen af IT i fagene

• udvikling af nye tværgående fagelementer som ledelse, innovation og iværksætteri og styrke kandidaternes "bløde kvalifikationer" i relation til teamarbejde, formidling m.v.

• At forbedre de studerendes muligheder for at opnå merit gennem aktiv medvirken i KUs "Indre Marked" og i meritaftaler med andre universiteter

• At styrke internationaliseringen, herunder:

• fokusere på kvalitet frem for kvantitet på de fag, der har mange ind- og udrejsende studerende. Der skal sikres tilfredsstillende faglige og sproglige kvalifikationer hos indrejsende gæste- og "degree-"studerende. Studiepladser og aftaler for udrejsende skal kvalitetssikres

• udvikle flere "degree-"-tilbud til udenlandske studerende og bringe antallet af engelsksprogede kurser op på et passende niveau på alle fag for at tiltrække dygtige udenlandske studerende

• At forbedre vejledningen for de studerende med særlig fokus på: Vejledning i forbindelse med studieaktivitetskrav, vejledning af internationale studerende, vejledning i forbindelse med studieskift og erhvervsvejledning

• At etablere et velfungerende fælles studenterservicecenter for alle fag og et velfungerende fælles studiecenter med læsepladser og biblioteksfaciliteter

• At udvikle en incitamentsstruktur, der belønner medarbejdere og institutter for god undervisning og for udvikling af uddannelsessiden.

Forskeruddannelse

Fakultetet uddanner ph.d.'er både med henblik på forskningskarrierer og karrierer i såvel privat som offentlig regi. Forskeruddannelsen ved fakultetet har indtil 2008 været decentraliseret til de enkelte institutter og har haft et betydeligt præg af "mesterlære", omend kursusdelen er blevet opprioriteret bl.a. som følge af de nationale forskerskoler. Fakultetet har primo 2008 oprettet en fælles ph.d.-skole, Copenhagen Graduate School of Social Sciences, som vil være rammen for fornyelser inden for ph.d.-området.

Hovedmålsætningerne er:

• At udvikle "Copenhagen Graduate School of Social Sciences" som den overordnede ramme for ph.d.-uddannelserne med fokus på kvalitet

• At øge antallet at ph.d.-studerende ved fakultetet

• At opprioritere den formelle kursusdel og progressionskravene på ph.d.-programmerne og styrke den forskningsbaserede vejledning

• At opprioritere internationaliseringen af ph.d.-programmerne.
  

Virkemidler på dette område er:

• At gennemføre tiltag, der styrker de studerendes muligheder for udlandslandsophold på de bedste udenlandske universiteter og give bedre muligheder for at optage dygtige udenlandske ph.d.-studerende på fakultetets ph.d.-uddannelser

• At fastholde fem programmer under fakultetets ph.d.-skole (Økonomi, Psykologi, Statskundskab, Sociologi og Antropologi) og indføre 4+4 ordningen på alle pro-grammer ud over 5+3 ordningen samt åbne for 3+5 ordningen

• At udbygge samarbejdet med andre universiteter og forskningsinstitutioner om forskeruddannelserne.

4.3 Vidensudveksling og samfundskontakt

Den væsentligste form for vidensudveksling med det omkringliggende samfund er uden tvivl det store antal højt kvalificerede kandidater, fakultetet uddanner. Ud over uddannelse har fakultetets medarbejdere altid deltaget i formidling og vidensspredning via den offentlige debat og deltagelse i råd, udvalg og kommissioner. Formidlingen har ofte mere haft karakter af formidling af en bred faglig indsigt end formidling af konkrete forskningsresultater. Fakultetet har ikke hidtil samlet og systematisk synliggjort medarbejdernes faglige kompetencer og fastlagt en politik for og incitamenter til vidensudveksling.

Den overordnede målsætning er

Specifikt vil fakultetet:

• Fastlægge en overordnet formidlingspolitik og incitamenter til vidensudveksling

• Øge synligheden af fakultetets aktiviteter, herunder synliggøre formidlingsaktiviteter

• Styrke formidlingen af egentlige forskningsresultater

• Fokusere på strategiske formidlingsaktiviteter frem for at udvikle en omfattende og detaljeret registrering af alle formidlingsaktiviteter

• Styrke den internationale forskningsformidling.

4.4 Personale

Der vil være en væsentlig øget konkurrence om dygtige medarbejdere, hvilket betyder, at fakultetet må sætte yderligere fokus på at være en attraktiv arbejdsplads.

Den overordnede målsætning er

Som bidrag til at nå målet vil fakultetet:

• Inddrage fakultetets medarbejdere i implementeringen af strategien, forbedre top-down og bottom-up dialogen på fakultetet og styrke den interne information og formidling til medarbejdere og studerende

• Implementere KU's personalepolitik ved i FSU og i de lokale samarbejdsudvalg (LSU) at fokusere på et udvalg af de 10 personalepolitiske grundprincipper, der er gældende for alle medarbejdere

• Udvikle CSS som en attraktiv arbejdsplads, fysisk og psykisk

• Implementere en handlingsplan for flere kvinder i forskningen som opfølgning på KU's planer

• Styrke karrierevejledningen for ph.d.-studerende og medarbejdere på adjunktniveauet og udbygge servicen til udenlandske medarbejdere

• Deltage aktivt i KU's ledelsesudviklingsprogram.

4.5 Organisation og ressourcer

Fakultetet har traditionelt haft en meget decentral organisation, hvor såvel økonomiske ressourcer som beslutningskompetence i et vidt omfang er delegeret til institutterne.
Det har en række betydelige fordele, men indebærer også, at forskningen, undervisningen og administrationen er organiseret på mindst 5 forskellige måder.

Når fakultetet skal realisere de ambitiøse mål for forskning og uddannelse, er det helt afgørende med en velfungerende teknisk-administrativ support og en ressourceanvendelse, der understøtter de overordnede faglige mål.

Den overordnede målsætning er

For at opnå disse mål vil fakultetet:

• Udvikle den interne budgetmodel, så budgetprincipperne i videst mulig omfang understøtter fakultetets strategi

• Sikre, at fakultetets principper for løntillæg - inden for rammerne af KU's overordnede lønpolitik - i videst muligt omfang understøtter fakultetets overordnede mål

• Benchmarke relevante faglige og administrative nøgletal med nøgletal fra udvalgte danske og udenlandske universiteter

• Etablere en effektiv forskerservice bl.a. i relation til søgning af ekstern finansiering

• Indgå kontrakter med institutterne, der skal bidrage til realisering af Destination 2012, KU's strategiske handleplan og fakultetets strategi

• Bidrage til målsætningen fra KUs campusplan ved at etablere CSS som en velfungerende campus for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og dele af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, herunder sikre muligheden for det helt centrale nybyggeri, som indgår i denne plan

• Optimere infrastrukturen, herunder at etablere en fælles IT-serviceenhed på CSS og sikre en velfungerende biblioteksservice

• Fastlægge en optimal placering af administrative funktioner på henholdsvis institut- og fakultetsniveau og derved sikre en optimal og effektiv understøttelse af forskning, undervisning og formidling.