Ny bog: Vaner og kultur vigtigt i bekæmpelsen af antibiotikaresistens

Antibiotika har reduceret dødeligheden blandt mennesker og forbedret dyrs sundhed gennem årtier. Men vores forbrug af antibiotika skaber samtidig en selektion af resistente bakterier, der i stigende grad truer vores sundhed. Resistensen er især blevet adresseret i sundhedsforskningen, men forbruget af antibiotika handler om mere end epidemiologi:

- Når vi vil reducere forbruget af antibiotika, skal vi forstå betydningen af vaner, kultur, lovgivning og økonomi. Undersøgelsen af de rammer, vi sætter om antibiotikaforbruget, er vigtig både i forståelsen af vores forbrug og i udviklingen af de tiltag, der skal reducere forbruget af antibiotika, siger Carsten Strøby Jensen, der er lektor ved Sociologisk Institut, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Sammen med Lars Fynbo, forsker ved VIVE, og Søren Beck Nielsen, lektor ved Nordiske studier og lingvistik på Københavns Universitet, står han bag antologien ’Risking Antimicrobial Resistance’.

Nationale forskelle på forbrug

’Risking Antimicrobial Resistance’ samler nyere samfundsvidenskabelig forskning om antibiotikaresistens. I 12 kapitler beskriver forskerne perspektiver på antibiotikaforbrug inden for menneskers og dyrs sundhed. Forskerne undersøger forskellene på antibiotikaforbrug i europæiske lande -  ifølge tal fra 2013 er det humane forbrug i Grækenland og Frankrig eksempelvis næsten dobbelt så højt som det danske.

- Forskellene på, hvor meget antibiotika, der bliver udskrevet i forskellige lande set over mange år, underbygger, at vaner og kultur spiller en vigtig rolle i vores forbrug. Hvis det udelukkende var en medicinsk faglig vurdering, der afgjorde antibiotikaforbruget, så ville det være logisk at forbruget af antibiotika var mere ensartet i europæiske lande set over mange år, siger Carsten Strøby Jensen.

Sætter læger i dilemma

Et kapitel i bogen undersøger resistenskampagner i forskellige europæiske lande, et andet handler om stigmatisering af landmænd i svineproduktionen på grund af MRSA.

Læge-patient dialogen har også været omdrejningspunkt for flere undersøgelser.  Johanna Lindell, der er ph.d. i sprogpsykologi,  beskriver i et kapitel i den nye bog, hvordan mere dialog med patienter ser ud til at kunne påvirke beslutninger om antibiotika og muligvis føre til et lavere forbrug.

Sociolog Inge Kryger Pedersen og ph.d. studerende i sociologi Kim Sune Jepsen beskriver, hvordan lægerne navigerer i et sundhedssystem, der på den ene side skal behandle stadig flere kronisk syge patienter, og som samtidig skal udskrive mindre antibiotika.

 - Lægerne oplever, at de bliver sat i dilemmaer, når de eksempelvis udskriver flere recepter på antibiotika til kronisk syge patienter, der kan være mere følsomme for infektioner end flertallet, forklarer Inge Kryger Pedersen, lektor ved Sociologisk Institut.

Kontakt:

Carsten Strøby Jensen, lektor ved Sociologisk Institut, csj@soc.ku.dk tlf: 35 32 39 44.
Inge Kryger Pedersen, lektor ved Sociologisk Institut, ikp@soc.ku.dk. tlf: 35 32 32 29
Johanna Lindell, ekstern lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab,
dbm661@hum.ku.dk, tlf: 35 32 83 84

Emner