Børn der læser for sjov klarer sig bedre i skolen
I en ny ph.d. afhandling om social mobilitet har sociolog Asta Breinholt undersøgt betydningen af børns fritidsinteresser for deres færdigheder inden for matematik og sprog i skolen. Topscoreren var læsning for sjov i fritiden.
Hvad betyder fritidsaktiviteter for børns færdigheder i skolen?
Sociolog Asta Breinholt har analyseret amerikanske datasæt med mere end 12000 børns fritidsaktiviteter, deres score i faglige tests og forældrenes uddannelse, indkomst med mere i sin ph.d. afhandling.
-Min analyse viser, at børn, der læser bøger i deres fritid, klarer sig bedre i både matematik og sprog, fortæller Asta Breinholt, ph.d. fra Sociologisk Institut, Det Samfundsvidenskabelige Universitet, Københavns Universitet.
Hun står bag afhandlingen 'The Role of Parenting in the Intergenerational Transmission of Education', hvor hun har undersøgt, hvad barnets (og dets forældres) såkaldte kulturelle kapital, betyder.
Hun har blandt andet analyseret på om børn, der dyrker bestemte fritidsaktiviteter, klarer sig bedre i faglige test i sprog og matematik, og om de får en bedre faglig bedømmelse af deres lærere. Og ifølge hendes analyse var topscoreren blandt fritidsaktiviteterne altså læsning i fritiden.
-For børn, der for eksempel læser bøger i fritiden hver dag, svarer den positive effekt på deres læsefærdigheder til 15 % af den forskel, der er på læsefærdigheder blandt børn af akademikere og ikke-akademikere, og 8 % af den forskel, der er på matematikfærdigheder blandt børn af akademikere og ikke-akademikere, fortæller Asta Breinholt.
Lærerne blev ikke ’snydt’, når de vurderede børns faglige niveau
Astas Breinholt forsøger i sin afhandling også at undersøge de mulige årsager. En af teorierne inden for forskningen er, at lærere danner sig et positiv indtryk af børn, der tager klavertimer, spiller fodbold eller læser Harry Potter i fritiden, og derfor ubevidst giver disse børn særbehandling ved at vurdere dem som bedre fagligt, end de faktisk er. Asta Breinholt fandt ingen tegn på dette i sin analyse, hvor hun sammenlignede børnenes score i tests med lærernes faglige vurdering.
- En anden teori er, at børn ved eksempelvis at læse bøger i deres fritid opbygger analytiske færdigheder, kreativitet og viden, og derfor reelt bliver bedre i skolen af eksempelvis at læse bøger i fritiden. Og resultaterne fra min afhandling underbygger den sidste forklaring, forklarer Asta Breinholt.
Ny bevilling til forskning
Asta Breinholts analyse bekræfter tidligere sociologisk forskning om fritidslæsning og skolefærdigheder, mens hendes forskning ikke viser effekt på børnenes færdigheder i sprog og matematik, hvis de gik til musikundervisning, spejder eller sport. Asta Breinholt vil fortsat forske i social mobilitet og mønsterbrud fra 1. september som post doc ved University of Michigan. Hendes nye forskningsprojekt er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.
-I mit nye forskningsprojekt vil jeg blandt andet se på, hvordan samspillet mellem genetik og forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og adfærd påvirker børnenes skolefærdigheder, siger Asta Breinholt.
Emner
Relaterede nyheder
Kontakt
Asta Breinholt, ph.d.
al@soc.ku.dk
Tlf: 28 56 07 66
Maj Bach Madsen
Kommunikationsmedarbejder
mbm@samf.ku.dk
Tlf: 35 32 63 50
Hvad er UNITRAN?
Asta Breinholts afhandling er en del af forskningsprojektet UNITRAN (Understanding Transmissions: A Cross-Disciplinary Approach). Forskningsprojektet handler om social arv og kombinerer teori og metode fra sociologi og økonomi for at skabe en forståelse af, hvordan den sociale arv opstår. Læs mere om UNITRAN.
Sådan gjorde forskerne
Asta Breinholt og forskerne bag forskningsprojektet UNITRAN har undersøgt, hvad 12000 børn i to amerikanske datasæt fik ud af læsning i fritiden ved at sammenligne barnets faglige testresultater fra skolen over en årrække og barnets fritidsaktiviteter i samme periode. Samtidig kontrollerede forskerne for en lang række faktorer som eksempelvis lærernes faglige vurdering, socioøkonomisk status, antallet af søskende, barnets køn, etnicitet og meget mere.