Folkeskolens trivelsmåling bør forbedres

Debatindlæg af adjunkt Miriam Gensowski (Økonomisk Institut, KU) og professor Simon Calmar Andersen (Aarhus Universitet) i Politiken den 17. august 2018.

GLADE SER de ud, skolebørnene, der i denne tid starter i 0. klasse. Og vi ønsker for dem, at de bliver glade for at gå i skole. At de får gode kammerater, og at de oplever, de lærer noget af de nye krav og udfordringer, der møder dem. Elevernes trivsel er nemlig både vigtig i sig selv og en forudsætning for, at de får noget ud af deres skolegang.

Derfor er det godt, at partierne bag folkeskolereformen besluttede at indføre obligatoriske nationale trivselsmålinger som et led i reformens fokus på at styrke elevernes trivsel. Den nationale trivselsundersøgelse blev gennemført første gang i 2015. Efterfølgende bad Undervisningsministeriet os i TrygFondens Børneforskningscenter om at evaluere spørgerammen for vurdere, hvor godt spørgsmålene måler de aspekter af trivsel, som det politisk er fastlagt, at de skal måle.

Det giver anledning til at se på, hvad vi samlet set kan lære af evalueringen.
Trivsel er nemlig et bredt begreb, som det kræver omhu at måle. Spørgsmålene i den nuværende trivselsmåling er udviklet af en ekspertgruppe, der på baggrund af det politiske mandat særligt ønskede at sætte fokus på tre dimensioner: elevernes psykiske og fysiske velbefindende, elevernes oplevelse af faglige og personlige kompetencer, og elevernes oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne. Hver dimension rummer en række delaspekter. For eksempel dækker dimensionen faglige og personlige kompetencer både over sociale kompetencer, self-efficacy, dvs. om eleven føler sig i stand til at sætte mål for sig selv og nå dem, resiliens, dvs. om eleven føler sig kompetent til at overkomme og mestre modgang, samt oplevelsen af at kunne deltage og bidrage betydningsfuldt i skolens aktiviteter, hvilket forudsætter både frihedsgrader og selvdisciplin.

Der er god grund til at arbejde med en bred definition af trivsel, viser et litteraturstudie, som vi har foretaget i forbindelse med evalueringen.
Flere aspekter af trivsel har nemlig ikke bare betydning for elevernes velbefindende og udbytte af skolegangen nu og her. De har også stor betydning for, hvordan eleverne klarer sig på sigt. Eksempelvis har elever med gode evner for opgaveløsning, som blandt andet kræver faglige og personlige kompetencer som selvdisciplin, ansvarlighed og målrettethed, stor sandsynlighed for at tage en længerevarende uddannelse og få succes på arbejdsmarkedet. Samtidig har de større sandsynlighed for at få et godt fysisk og psykisk helbred, undgå misbrug og leve i gode parforhold som voksne.

Derfor giver det også god mening, at forligskredsen bag folkeskolereformen med den nationale trivselsmåling har ønsket at sætte systematisk fokus på denne del af elevernes skoleliv. Hermed anerkender de nemlig, at elevernes trivsel er mindst lige så vigtig som deres faglige udvikling, der følges parallelt med de nationale test.

IMIDLERTID VISER vores evaluering, at trivselsmålingens spørgeskema ikke er optimalt. Det skyldes blandt andet, at flere af spørgsmålene ikke måler de aspekter af trivsel, som de er tiltænkt til at måle, eller at de måler dem unuanceret eller med meget støj på linjen. For eksempel måler ingen af spørgsmålene resiliens, og målingen af elevernes sociale kompetencer er unuanceret og giver kun en begrænset forståelse af, hvad eventuelle sociale vanskeligheder skyldes.

Er det for eksempel, fordi eleverne har svært ved at tage kontakt og engagere sig med andre, eller er det, fordi de har svært ved at få samarbejdet til at fungere, når det sker? Det gør det vanskeligt for lærere og pædagoger at bruge resultaterne fra trivselsmålingerne til at udvælge, hvilke fokusområder de skal arbejde med for at styrke elevernes trivsel i praksis.

Derfor peger vi i evalueringen på en række konkrete ændringer, der kan give en mere præcis og nuanceret måling af de aspekter af trivsel, der ikke bliver målt godt nok i dag. Det drejer sig blandt andet om at justere formuleringen af nogle af de nuværende spørgsmål og tilføje enkelte nye, som eleverne kan besvare på få minutter, og som, vi ved, måler de ønskede aspekter af trivsel med stor præcision. Ligeledes kan man opnå større målesikkerhed ved at ændre strukturen på spørgeskemaet og gøre svarkategorierne mere ensartede, så spørgeskemaet bliver lettere at overskue og besvare for eleverne.

DER ER IKKE væsentlige ulemper forbundet med at justere spørgeskemaet efter vores anvisninger.
Til gengæld er der potentielt store gevinster ved at give praktikere, politikere og forvaltning et måleredskab, der kan hjælpe dem med at forstå elevernes socio-emotionelle styrker og vanskeligheder, så de kan sætte ind med indsatser, der kan gavne eleverne både på kort og langt sigt.
Trivsel er et bredt begreb, som det kræver omhu at måle.