Forskere kortlægger fiskekvoternes mange uheldige konsekvenser

I fiskeriforvaltning er det udbredt, at de regler, der skal løse konkrete problemer, efterhånden udvikler sig til en slags politiske universalløsninger, der menes at kunne løse en hel stribe problemer. Der er ofte tale om simple regler, som kan føre til forfejlet forvaltning og miljømæssige, sociale og økonomiske problemer.

Et eksempel på dette er systemet med individuelle overdragelige fiskerikvoter, de såkaldte IOK’er, der blev indført første gang i Island i 1984. IOK-systemet har siden har spredt sig til fiskeriet i mange andre lande og blev indført i Danmark i 2003 for sild og makrel.

Oprindeligt var det en 5-årig forsøgsordning, men ordningen blev permanent fra 2007, hvor der samtidig også blev indført en IOK-lignende ordning kaldet FKA (Fartøjs Kvote Andele) i fiskeriet efter bundfisk (som torsk, rødspætte og jomfruhummer).

Den udbredte brug af IOK’er har medført, at bifangster i dag bliver smidt ud og dermed ikke forhindrer overfiskeri. Det kræver fx kvotelofter og midlertidigt stop for fiskeri i visse områder at stoppe overfiskeri. Og de individuelle fiskekvoter har ført til stor ulighed mellem ejerne af de store etablerede fiskerivirksomheder – de såkaldte kvotekonger – og yngre fiskere samt mindre fiskerivirksomheder.

I forskningsprojektet Moving Beyond Panaceas in Fisheries Governance har 22 forskere fra Holland, USA, Canada, England, New Zealand, Island, Norge og Danmark kortlagt konsekvenserne af IOK-systemet i hele verden og de politiske og økonomiske holdninger, der gør, at kvotesystemet fortsat er så udbredt.

Postdoc-forsker Lau Øfjord Blaxekjær fra Københavns Universitets Nordic Institute of Asian Studies (NIAS) og professor Jesper Raakjær fra Aalborg Universitets Institut for Planlægning har analyseret konsekvenserne af den meget udbredte brug af IOK’er i dansk og færøsk fiskeriforvaltning.

- Systemet med IOK’er bygger på simple markedsbaserede løsninger, hvor man kan købe og sælge rettighederne til at fiske en bestemt mængde af en bestemt fiskebestand. Og det lyder jo dejligt enkelt, men vi kan se, at fiskerikvotesystemet både skaber miljøproblemer og en koncentration af magten i fiskeri-industrien med sine monopollignende ejerskaber af fiskeressourcerne. Det medfører risiko for korruption og magtmisbrug, fortæller Lau Øfjord Blaxekjær.

- Kvotesystemet og IOK’erne bunder i en neoliberal politisk økonomi, der også er helt eller delvist skyld i de klimaforandringer og miljøproblemer samt mangel på reelle løsninger, vi i øvrigt ser i dag. Vores forskning viser, hvor udbredt den tænkning er over hele verden, og at vi grundlæggende har brug for at udfordre den måde at forvalte klodens ressourcer, siger han.

Fiskere bør betale skat af fiske-ressourcerne

Kvotesystemet, som vi kender i dansk fiskeri, kan dog have sin berettigelse fx i det pelagiske fiskeri * i Nordøst Atlanten (fx sild og makrel), hvor store økonomiske interesser er på spil, men ifølge professor Jesper Raakjær fra Aalborg Universitet (AAU), må kvoterne aldrig benyttes som en universalløsning for alle typer af fiskeri, som det sker i dag.

- Desuden bør de fiskere, der får kvoterne, betale en ressourceskat, som det kendes for udnyttelse af andre typer af naturressourcer fx olieudvinding i Nordsøen, så myndighederne kan sikre, at udnyttelsen af et offentligt gode (fiskerressourcerne) kommer hele samfundet til gavn og ikke kun en lille gruppe enkeltpersoner, siger Jesper Raakjær 

Global database kan give overblik over bagsiden af kvotesystemet

Ifølge forskerne er det afgørende, at fiskeriets politikere, embedsmænd og organisationer gør op med det udskældte reguleringssystem baseret på IOK’er. Forskerne foreslår etableringen af en åben, global database med forskning og anden relevant information om konkrete fiskeriforvaltninger, som kan skabe overblik over negative følger af IOK-systemet og inspirere til bedre løsninger.

Databasen vil organisere den eksisterende store mængde viden om fiskeriforvaltninger i en række søgbare kriterier som fx geografisk område, fiskearter, og hvilken fiskeripolitik- og regler der er gældende hvor i verden. På den måde kan databasen give inspiration til nye forvaltningsløsninger til gavn for miljøet og en mere fair fordeling af verdens naturressourcer.

- En ændring af fiskeriforvaltningen væk fra brug af IOK’er i fx dansk fiskeri vil både gavne miljøet og de små fiskevirksomheder og unge fiskere, der ønsker at etablere sig. Det vil være med til at bryde kvotekongernes politiske og økonomiske magt og kan være med til at genetablere tillid i befolkningen til fiskeriforvaltningen, siger Lau Øfjord Blaxekjær.

* Pelagisk fiskeri:  Fiskeri efter de fisk, fx sild og makrel, som lever i ”midt-havet” (modsat på bunden som rødspætte og torsk).

Kontakt
Lau Øfjord Blaxekjær
Postdoc
NIAS - Nordic Institute of Asian Studies 
E-mail: lau.blaxekjær@nias.ku.dk
Mobil: 29 24 55 21

Jesper Raakjær
Professor
Institut for Planlægning
Aalborg Universitet (AAU)
E-mail: jr@ifm.aau.dk
Mobil: 24 40 79 64

Emner