Kina vil have flere babyer

I Kina er det ikke et særsyn, at par tilbringer natten foran indgangen til kinesiske fertilitetsklinikker for at bevare deres plads i køen. Ofte har de ventet to til tre år, før de fik muligheden for behandling.

- Man skal nærmest mase sig ind ad døren på fertilitetsklinikkerne, og der er samtidig kritisk mangel på sæddonorer i Kina, fortæller Ayo Wahlberg, der er professor ved Institut for Antropologi, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Han står bag syv års løbende undersøgelser af den kinesiske fertilitetsindustri, som netop er udkommet i bogform hos University of California Press. Forskningen er støttet af Det Frie Forskningsråd.

Derfor mangler kineserne babyer

Allerede i 2015 fjernede den kommunistiske centralkomite den berygtede et-barnspolitik, så kinesiske forældre må få to børn. Nu anlægger myndighederne flere fertilitetsklinikker og vil lave kampagner for at forsøge at påvirke kinesere til at få børn, fortæller Ayo Wahlberg.

Intet tyder dog på, at myndighederne uden videre kan vende befolkningskontrollen på hovedet. Beregningerne af, at den nye befolkningspolitik med mulighed for to børn, ville give et befolkningsboom, har indtil videre ikke holdt stik.

- Unge kinesere udskyder ægteskab og reproduktion, så kvinderne i dag nærmer sig 30 år ved fødslen af deres første barn, ligesom mange andre steder i verden inklusiv Danmark. Parrene fokuserer i stedet på deres uddannelser og siden deres karrierer, siger Ayo Wahlberg.

Fertilitetsindustri kan ikke følge med efterspørgslen

Ligesom i Danmark er det cirka 10 procent i Kina, der har fertilitetsproblemer. Det er en anslået fordobling i forhold til starten af 1990’ere. Men med færre klinikker per indbygger og strikse krav, kan fertilitetsindustrien ikke følge med efterspørgslen.

Når de kinesiske par planlægger familie senere i livet, er der også færre par, der kan få børn naturligt. Alder er den væsentligste faktor, hvad infertilitet angår. Forskere i Kina har desuden slået alarm over forureningens mulige negative effekt på fertiliteten, og sidst men ikke mindst er der familiekulturen:

- Kineserne har vænnet sig til små familier, og den kultur laver man ikke om på fra den ene dag til den anden. Og så er det dyrt at få børn i Kina. Der er ikke skattebetalte sygehuse eller uddannelser, og det betyder, at moderne familier typisk er pressede, og man synes, at et barn er nok, forklarer Ayo Wahlberg.

Kina og Danmark lærer af hinanden

Et udvekslingsprogram mellem danske og kinesiske fertilitetsforskere og samfundsvidenskabelig forskere har været en del af det antropologiske projekt:

- Kina har kunnet lære af Danmark, hvor verdens største sædbank ligger, og hvor vi har en høj andel af kunstig befrugtning. Danmark har omvendt kunnet lære af de arbejdsprocesser, der er udviklet for at tackle et stort antal patienter i Kina, siger Ayo Wahlberg.

Styrker brugerperspektiv

Ayo Wahlberg har blandt andet undersøgt, hvordan de reproduktive teknologier kunne vinde frem i et land, der i tre årtier har haft en striks et-barnspolitik.

- Fertilitetsafdelingerne og forskerne bag teknikkerne har fået succes ved at gå ind på systemets præmisser. De har eksempelvis allieret sig med myndighedernes familieplanlægning ved at sige, at parrene, der skulle behandles, skulle ankomme med de rette tilladelser til graviditet, forklarer Ayo Wahlberg.

I undersøgelsen indgår interview med læger på fertilitetsklinikkerne, sæddonorer og barnløse par. Kinas største fertilitetsklinik, der foretager 41.000 behandlinger om året, har været en del af samarbejdet i syv år. Her har undersøgelsen bidraget med et styrket brugerperspektiv på klinikken. Eksempelvis har man ændret tidsrummet, hvor donorer kunne møde op. Før var det et kort tidsrum, mens klinikken nu er åben kl. 8-17 på hverdage. Klinikken har også udviklet informationsmateriale.

- Ved hjælp af den antropologiske undersøgelse, har sædbanken flyttet fokus fra deres egne protokoller til et fokus på at skabe bedre vilkår for sæddonorerne, og man er gået fra at screene 3000 potentielle donorer til at screene 6000 potentielle donorer om året, fortæller Ayo Wahlberg.

Ayo Wahlberg vurderer dog, at det vil tage mange år, før Kina kan vende tendensen.

- Hvis det skal blive mere attraktivt for kinesere at få to børn, kræver det en ændring af kulturen, og det tager tid. Måske kræver det også, at man indfører nogle tiltag, der gør livet lettere for de unge, kinesiske familier, siger han.

Kontakt: Ayo Wahlberg

Professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet.

Mobil: 60753078

Emner