78 millioner til fortsat forskning i ældres sundhed og livskvalitet
Flere danskere skal bevare høj livskvalitet og vitalitet igennem hele livet. Det perspektiv er udgangspunkt for den tværfaglige forskning i Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet, som Nordea-fonden støtter med 78 mio. kr. Den forskningsbaserede viden vil igennem nye samarbejder med civilsamfund og kommuner blive omsat til praksis, der kan gavne ældre.
I de kommende fem år støtter Nordea-fonden det fortsatte arbejde i Center for Sund Aldring med 78 mio. kr. Forskningsprogrammet er organiseret i tre spor, og bygger videre på vigtige forskningsresultater om eksempelvis hjernens kognitive funktionsnedsættelse, og hvordan vi kan beskytte hjernen. I de kommende år vil centret blandt andet undersøge, hvordan fysisk aktivitet påvirker vores hjerner – og i samarbejde med kommuner og sundhedsprofessionelle udvikle initiativer, som kan understøtte, at flere får sunde, vitale ældreliv og bevarer kræfterne til at indgå i nye fællesskaber. Centrets fokusområder vil i de følgende fem år bidrage til forskning i den menneskelige aldring på både celle-, individ- og samfundsniveau.
Fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet deltager forskere fra psykologi, økonomi, sociologi og antropologi, og dekan Troels Østergaard Sørensen glæder sig over den store bevilling fra Nordea-fonden til det fortsatte arbejde i KU´s Center for Sund Aldring.
- Samfundet har brug for ny viden og ændring af praksis på en række områder, hvis vi skal kunne møde de nye krav og behov fra en aldrende befolkning. Både biologi, livsstil og samfundsmæssige og sociale forhold påvirker vores aldringsproces, og forskning på tværs af sundhed og det samfundsvidenskabelige område er afgørende for, at vi kan pege på nye muligheder og initiativer, der kan være med til at give flere ældre gode liv, siger Troels Østergaard Sørensen
Lettere overgange fra arbejdsliv til pension
Forskerne i Center for Sund Aldring har tidligere fokuseret på, hvordan overgangen fra aktivt arbejdsliv til pensionering opleves udfordrende for mange, men også kan opleves som en ny mulighed for at etablere nye, mere sunde vaner i hverdagen.
Fra 2019-2023 vil forskerne undersøge nærmere, hvordan flere ældre kan få en positiv og mere fleksibel overgang til livet som pensionist - og en aktiv hverdag med motion, frivilligt arbejde og andre helt nye aktiviteter. Forskerne vil i tæt samarbejde med kommuner og pensionskasser udvikle og afprøve modeller for en mere fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og en lettere overgang til pensionisttilværelsen.
- Center for Sund Aldring har siden 2009 skabt en række ambitiøse forskningsprogrammer, der har bidraget med ny viden om aldringsprocesserne, og hvordan flere mennesker kan bevare en sund og aktiv livsstil med høj livskvalitet gennem hele livet. De har også bidraget til uddannelse af forskere og andre professionelle udfra en tværfaglig tilgang til menneskets aldring. Målet er at gavne både borgere og samfund, siger Ulla Wewer, dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Solid platform kobler forskning og samfund
I løbet af knapt 10 år har Center for Sund Aldring markeret sig internationalt med en række væsentlige forskningsresultater. Centret har desuden opbygget stærke samarbejdsrelationer inden for sundhedsområdet både på kommunalt og nationalt niveau. For at øge videndeling og sikre solid implementering af ny viden vil centeret fremadrettet styrke samarbejdet yderligere med interesseorganisationer, kommuner, patientforeninger etc. Målet er, at ny forskningsbaseret viden om den menneskelige aldring hurtigst muligt bliver omsat til tiltag, der kan gavne den enkelte borger og dermed vores samfund.
- Samfundets demografiske udvikling med markant flere ældre i fremtiden understreger indsatsens vigtighed. Både for den enkelte og for samfundet som helhed. Derfor er vi glade for at bidrage til, at centret fortsat kan levere ny viden og sammen med andre samfundsaktører omsætte viden til nye aktiviteter og tiltag. Det håber vi bidrager til, at danskerne får flere gode leveår uden sygdom og en øget livskvalitet, siger direktør i Nordea-fonden Henrik Lehmann Andersen.
Kontakt
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby
via Presse– og kommunikationskoordinator Lotte Dahlmann, lod@sum.dk, mobil: 30 61 21 79
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet:
Dekan Ulla Wewer
via kommunikationschef Anéh Christina Hajdu, aneh.hajdu@sund.ku.dk, mobil 21 22 26 92
Nordea-fonden
Direktør Henrik Lehmann Andersen
via kommunikationschef Tine Wickers, tw@nordeafonden.dk, tlf. 40 70 37 84
Kontakt
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby
via Presse– og kommunikationskoordinator Lotte Dahlmann, lod@sum.dk, mobil: 30 61 21 79
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet:
Dekan Ulla Wewer
via kommunikationschef Anéh Christina Hajdu, aneh.hajdu@sund.ku.dk, mobil 21 22 26 92
Nordea-fonden
Direktør Henrik Lehmann Andersen
via kommunikationschef Tine Wickers, tw@nordeafonden.dk, tlf. 40 70 37 84
Om Center for Sund Aldring
Center for Sund Aldring blev grundlagt i 2009 med en bevilling fra Nordea-fonden på kr. 150 mio. til de første fem år. Bevillingen blev i 2013 yderligere forlænget i 5 år med 150 mio. kr.
Organisering
Center for Sund Aldring er et samarbejde mellem de sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fakulteter på Københavns Universitet og er ledet af professor og centerdirektør Lene Juel Rasmussen. Forskningen er organiseret i tre spor:
Skade, forfald og reparation
Betydning af fysisk aktivitet på muskler og hjerne, belyse betydningen af kroppens immunforsvar og betændelsesniveau og hvordan det har betydning for aldersbetingede ændringer i muskulatur og hjerne. Udvikling af viden til at udarbejde retningslinjer for, at man kan få en sund aldring.
Overgange fra arbejdsliv til pensionering
Forskningen har fokus på modeller for fleksibel tilbagetrækning og konsekvenser af pensionering på sociale relationer, sundhed og velvære og sker i tæt samarbejde med kommuner, sundhedsvæsen, pensionskasser og undersøger også de nære fællesskabers rolle.
Individualiseret sundhed
Brug af unikke, individuelle medicinske data til at undersøge det enkelte menneskes respons på specielle diæter og kosttilskud, deltagelse i træningsprogrammer samt ændrede søvnmønstre. Undersøge hvordan biologisk alder hænger sammen med kronologisk alder og hvordan man kan fastholde livsstilsændringer.