Mobning og hån er hverdag blandt læger og sygeplejersker

I gennemsnit har 12 procent af medarbejderne på landets arbejdspladser oplevet mobning, viser trivselsmålinger*, og et nyt forskningsprojekt, ”Killing Ourselves with Laughter,” kortlægger nu, hvilke mekanismer, der skaber mobning blandt læger og sygeplejersker i hospitals-verdenen.

Under et fem måneder langt feltarbejde på Rigshospitalet fandt organisationskonsulent og cand. mag i psykologi og virksomhedsstudier Mille Mortensen fra Københavns Universitet at:

• Dagligdagen blandt medarbejderne på en række hospitalsafdelinger var belastet af en hård tone med grove jokes og udbredt bagtalelse af kolleger.
  
  
• Mobningen ikke skyldes enkeltpersoners karaktertræk, hvor nogle er typiske mobbere og andre typiske mobbe-ofre, men at der i gruppen generelt er utryghed, og at alle er bange for at blive udstødt af fællesskabet, socialt eller fagligt.
  
  
• Mange deltager i mobningen af kolleger eller ledere, fordi de ellers frygter at blive næste mobbe-offer.
  
  
• Mobningen har voldsomme konsekvenser: Ansatte fortæller, hvordan mobningen sætter dem på konstant mentalt overarbejde, hvilket går ud over deres trivsel på arbejdet.

- Forskningen viser tydeligt, at mobning ikke handler om enkeltpersoner, men er et komplekst arbejdspladskulturelt fænomen, som bunder i alle menneskers behov for at være en del af fællesskabet, fortæller ph.d.-forsker Mille Mortensen fra Københavns Universitets Institut for Psykologi, som gennem fem måneder fulgte og deltog i dagligdagen på tre kirurgiske afdelinger på Rigshospitalet for at undersøge mobning blandt de ansatte.

Og de mekanismer, hun observerede der, findes også på mange andre arbejdspladser. Både i sundhedsvæsenet og i helt andre brancher som blandt fængselspersonale, i Den danske folkekirke, i bygge- og anlægsbranchen og i industrien. Det handler altså ikke om den enkelte hospitalsafdeling men om et arbejdsliv, hvor mange føler sig under pres og utrygge i fællesskabet med kollegerne og eller ledelsen.

- For voksne er arbejdsfællesskaber i høj grad med til at definere vores identitet, og hvis vi bliver udsat for oplevelser, som gør os i tvivl om, hvorvidt vi er vellidte som kolleger eller ledere, og om vores indsats på jobbet er værdsat, føler vi os instinktivt truet på vores eksistens. Denne følelse af at stå udenfor beskrives som psykisk tortur og kan få enhver til at bryde sammen, fortæller hun.

Mille Mortensens feltarbejde på hospitalet viste, at mange ansatte oplever det som en adgangsbillet til fællesskabet at skulle bidrage til en bestemt omgangstone, som i mange tilfælde er drillende, ironisk endda sarkastisk.  Mange læger og sygeplejersker og andre faggrupper giver udtryk for, at de betragter den hårde tone som en naturlig del af det at arbejde på et hospital: Som en form for ventil i en dagligdag, som er præget af det konstante ansvar for liv og død.

For nogen virker ironien og de grove jokes befriende, mens det for andre kan virke grænseoverskridende, belastende og ligefrem krænkende, men medarbejderne gav overfor Mille Mortensen udtryk for, at de betragtede det som umuligt at sige fra overfor den hårde tone.

- Mange er bekymret for at blive stemplet som ham eller hende, der ikke kan tåle mosten. Og jo flere, der bidrager til tonen, jo sværere bliver den at ændre, for hvis man siger fra, risikerer man at blive den næste, der står for skud. Derfor fortsætter medarbejderne med at omgås hinanden på en måde, som de egentlig ikke synes er i orden, og det går ud over både trivslen og vidensdelingen blandt kollegerne og dermed i yderste konsekvens kvaliteten og sikkerheden i patientbehandlingen, fortæller Mille Mortensen.

- De ansatte er på mentalt overarbejde, fordi de hele tiden skal være forberedt på at tackle nedgørende drilleri, og det tærer på energien og sluger det personlige og professionelle overskud. Men det hæmmer også den faglige udvikling, fordi værdifulde erfaringer og vidensdeling går tabt, når ansatte undlader at stille spørgsmål af frygt for at blive gjort til grin, siger hun.

Forandringer = mere mobning

Fra anden forskning ved vi, at andelen af ansatte der oplever sig mobbede stiger, når der på arbejdspladsen introduceres besparelser, nye ledere eller kolleger, ny teknologi, eller nye arbejdsgange. Det skyldes at utrygheden i arbejdsfællesskaber stiger, når der sker større forandringer.

- De ansatte mærker, at der er risiko for at blive kørt ud på et sidespor og miste deres position i fællesskabet på arbejdspladsen, og tænker: "Hvad sker der med mig i de nye rammer? Er jeg dygtig nok?”. I den situation er det naturligt at forsøge at undgå at stå alene ved at danne nye alliancer, hvor nogle ansatte går sammen om at holde nogen andre udenfor, fortæller Mille Mortensen.

Hvis mobningen skal til livs, kræver det, at alle i afdelingen bliver bevidste om, hvad det er, der foregår, og hvordan den hårde, negative tone tærer på arbejdsglæden. Og så skal kollegerne og ledelsen stå sammen om at stoppe det, fortæller Mille Mortensen, der i forlængelse af sit forskningsprojekt nu rådgiver virksomheder om, hvordan man kan komme mobningen til livs. Hun har blandt andet udviklet en række vejledninger og metoder til, hvordan man som leder og ansat kan tackle den hårde tone og forebygge mobning på arbejdspladsen.

- Det handler først og fremmest om, at alle ansatte skal få en fælles forståelse af, hvad der foregår, og hvilken pris det har. Mobning er et komplekst fænomen, fordi det udspiller sig mellem enkeltpersoner, men bunder i den fælles arbejdspladskultur. Det handler både om, hvad vi siger til hinanden, og hvordan vi opfører os overfor hinanden og taler om hinanden. Når vi bliver bevidste om, hvordan vores ord og handlinger påvirker kollegerne og samarbejdet, kan vi sammen skabe en mere tillidsfuld, inkluderende og konstruktiv måde at være sammen på, hvor det er tilladt at sige fra overfor nedgørende adfærd, siger Mille Mortensen.

* Rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ’Arbejdsmiljø og helbred’ 2016

Kontakt

Mille Mortensen, ph.d-.forsker, ekstern lektor, Institut for Psykologi
Mail mille.mortensen@psy.ku.dk
Mobil 29 86 70 65

Janni Brixen, journalist, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Mail: jab@samf.ku.dk
Mobil: 93 56 52 57

Morten W. Andersen, chef for arbejdsmiljø og ledelsesudvikling, virksomhedsvejleder i Ph.d.-forløbet, Rigshospitalet
Mail: morten.westerbjerg.andersen@regionh.dk
Mobil: 24 42 87 09

Emner