Synlighed om løn giver større ligeløn

Kvinder får mindre i løn for det samme arbejde som mænd i næste alle vestlige lande. Når en mand tjener 100 kroner, tjener en kvinde 85 kroner i Danmark, 78,5 kroner i Tyskland, 79 kroner i Storbritannien og knap 84 kroner i snit på tværs af EU, viser 2016-tal fra Eurostat.

Politikere, fagforeninger, brancheorganisationer og virksomheder har i årevis diskuteret, hvordan man kan blive denne forskel i mænds og kvinders lønninger kvit, og forslaget om at tvinge virksomhederne til at opgøre kønsopdelte lønstatistikker har været fremført flere gange – både i Danmark og i EU.

Herhjemme indførte Beskæftigelsesministeriet i 2006 regler, som pålægger virksomheder med flere end 35 ansatte at opgøre kønsopdelte lønstatistikker – hvis altså der i virksomheden er mere end 10 mænd og kvinder ansat på samme niveau, men debatten om virkningen af disse regler fortsatte.

Fortalerne for kønsopdelte lønstatistikker har fremhævet, at gennemsigtighed i forskellen på lønningerne reducerer løn-uligheden, mens modstanderne mener, at det er besværligt og dyrt for virksomhederne at skulle udarbejde disse data, at det udfordrer den fortrolighed om løn, som medarbejderne har krav på, og at virkningen af disse statistikker i øvrigt er uklar og i værste fald ikke eksisterende.

Jo, kønsopdelte lister virker

Men tvivlen om virkningen kan nu tages af bordet, for kønsopdelte lønstatistikker reducerer faktisk løn-gabet, siger forskere i økonomi, som har undersøgt effekten af 2006-reglerne.  Forskerne analyserede løn-data i perioden fra 2003 til og med 2008 og sammenholdt lønudviklingen i samtlige danske virksomheder med 35-50 satte med virksomheder med 25-34 ansatte. Altså virksomheder som lige præcis ikke var omfattet af de nye regler.

I analysen, der er udarbejdet med støtte fra Danmarks Grundforskningsfond, dokumenterer forskerne, at lønforskellen er reduceret med 7 procent i de virksomheder, som er omfattet af de nye regler. En effekt, der primært kommer af, at mænds løn er steget mindre end kvindernes i perioden siden 2006, hvor reglerne om løngennemsigtighed blev indført.

- Nu behøver vi ikke længere diskutere, om løngennemsigtighed har en effekt eller ej. Det har det. Og selvom en reduktion i løn-gabet på 7 procent måske ikke lyder af så meget, så er det faktisk ganske markant, når man tager i betragtning, at det i virkeligheden er et begrænset antal virksomheder, som er omfattet af reglerne og at effekten er sket på bare 2 år efter loven om kønsbaseret lønstatistik trådte i kraft, siger professor i økonomi Morten Bennedsen fra Københavns Universitets Økonomiske Institut.

Løngabet reduceret med 7 procent

Da de nye regler trådte i kraft betalte de danske virksomheder med 35-50 ansatte i gennemsnit deres mandlige ansatte 18,9 % mere i løn end kvinder i tilsvarende stillinger. Forskerne sikrede sig, at forskellen i løn ikke skyldtes forskelle i demografi, anciennitet, ansvar, jobfunktioner eller lignende.

Efter reglerne om løn-gennemsigtighed trådte i kraft er mænds løn steget mindre end kvinders i de ca. 1000 danske virksomheder, som er omfattet af reglerne. Det reducerer løngabet med 7 procent.

-Vi ved fra andre undersøgelser, at mænd generelt er bedre til at forhandle løn end de fleste kvinder, og at de heller ikke holder sig tilbage fra at forlange en høj bonus, men med en tvungen opgørelse af kønsopdelte lønstatistikker bliver forskellen på den løn virksomheden betaler sine mandlige og kvindelige ansatte pludselig tydelig både internt og eksternt,  og det ser ud som om det har givet virksomhedsledelserne anledning til at bremse mændenes lønkrav lidt op, siger Morten Bennedsen.

Forskerne fandt at reduktionen i lønforskelle varierede for forskellige typer af virksomheder. I virksomheder der havde flere eksterne (og færre familie-) bestyrelsesmedlemmer blev løngabet reduceret væsentligt mere end de 7 pct. Det samme var tilfældet når virksomhedsledere selv har flere døtre end sønner. Forskerne kan også dokumentere, at løngabet især bliver reduceret i industrier hvor der er ansat mange flere af det ene eller det andet køn.

Fald i produktivitet – og i omkostninger

Reglerne fra 2006 om løngennemsigtighed viste sig også at have et par andre interessante virkninger:  Forskerne fandt, at de virksomheder, som har reduceret løn-uligheden også har ansat 5% flere kvinder end tidligere, og at flere kvinder blev forfremmet end i de virksomheder, der ikke var omfattet af reglerne, hvorimod der ikke var nogen stigning i antallet af mænd, der blev forfremmet.

Samtidig viste analyserne også et fald i produktiviteten på 2,5 procent i disse virksomheder, men da omkostningerne tilsvarende faldt med 2,8 procent som følge af de dæmpede lønstigninger, var virksomhedernes profit upåvirket.

- Vi kan ikke ud fra vores analyser se, hvorfor produktiviteten falder i de virksomheder, som skal opgøre kønsopdelte lønstatistikker, men det kan skyldes, at den større tydelighed omkring den manglende ligeløn medvirker til utilfredshed blandt nogle af de kvindelige ansatte- og dermed mindre motivation til at yde maksimalt i jobbet. Eller at nogle af mændene er skuffede over, ikke at kunne få så store lønstigninger som førhen. Men da de samlede lønomkostninger også falder, er virksomhedernes profit uændret, så man kan ikke bruge faldet i produktivitet som argument mod at bruge kønsopdelte lønstatistikker som ligeløns-redskab, siger Morten Bennedsen.

Emner