Velfærdsturisme er en myte

I mange år har den offentlige debat i Danmark været præget af forestillingen om europæiske ”velfærdsturister”, der hæver velfærdsydelser lige efter ankomst til Danmark. Men det er decideret misvisende at snakke om den danske velfærdsstat som særligt sårbar overfor ”velfærdsturisme”. Derfor bør begrebet droppes i den offentlige debat. Det mener Dorte Sindbjerg Martinsen, som er en af tre professorer bag et nyt forskningsprojekt.

- Der er ikke belæg for den antagelse, at man får ydelserne efter et kort ophold i Danmark. Det er kun de færreste, der gør det, når man ser hen over de 12 år, hvilket er en lang periode, siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Forskningen har undersøgt data fra perioden 2002 – 2013, og set på, hvor langt tid EU-borgere, som modtager danske velfærdsydelser, bor i landet inden de modtager børnepenge, dagpenge, kontanthjælp eller SU. Har de boet i landet, antager man også, at de har bidraget til den danske statskasse. Ni ud af ti af de EU-borgere, der modtager ydelserne, har boet her i mindst to år og størstedelen i mere end fem år.

Dansk SU under stigende pres

Når det kommer til SU-området er der imidlertid sket en stigning i antallet af EU-borgere, der modtager SU kort tid efter ankomsten til Danmark. Over halvdelen har boet mindre end fem år i landet, inden de modtager SU.

- Der er en stigning i andelen, som kommer herop og får SU efter et meget kort ophold. De kan tage et studiejob på McDonalds, og så har de adgang til SU uden at have været her i lang tid. Det kan der være både EU-borgere, uddannelsessteder og virksomheder, der spekulerer i, siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Eksempel på aflæsning: EU-borgere, som har boet i Danmark i op til et år, udgør under 10 procent af alle EU-borgere, som modtog SU i perioden 2002-2013 (indholdet er ikke længere tilgængeligt).

Udviklingen kalder på handling fra de danske politikere, som ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen bør overveje:

• Indførelse af et supplerende bopælskriterie for at åbne ret til dansk SU, da EU-domstolen i senere domspraksis synes at være mere lydhør overfor begrundede undtagelser fra EU-retlige principper.
• At arbejde for en kollektiv politisk løsning i EU, der præciserer arbejdstagerbegrebet.

Forskningen er sammenfattet i et digitalt policy brief kaldet et Puzzle Piece, som er udgivet på Institut for Statskundskabs nye offentlige policy platform Political Ideas and Analysis, P.I.A.

---

Political Ideas and Analysis er Institut for Statskundskabs offentlige policy platform.

P.I.A. har som ambition sammen med forskere, beslutningstagere og andre at afkorte afstanden fra forskning til forandring i samfundet. Vi bringer den nyeste forskningsviden i spil og bidrager derved til nye løsninger på komplekse politiske og samfundsmæssige udfordringer på dansk, europæisk og globalt plan.

Du kan altid kende P.I.A.’s politiske ideer og analyser på, at de er:

Pålidelige – viden du kan tro
Involverende – viden du kan nå
Anvendelige – viden du kan bruge

Puzzle Pieces er korte, overskuelige og digitale policy briefs, der giver dig én "brik" forskningsbaseret viden, du kan tro, nå og bruge.

Emner