Dekanens dagbog #10

I mine efterhånden mange år på universitetet har jeg aldrig oplevet et så koncentreret fokus på forandring. Vi skal have fjernundervisning til at køre og tage hånd om alle de problemer og usikkerhed, som den forandring af vores undervisning og vejledning rejser. Vi havde engang en DHL-løbetrøje med teksten ”mod fælles mål”. Den blev der grinet meget af. Men jeg løb i den i morges, og nu føles den knap så ironisk. Jeg har aldrig oplevet, at hele organisationen var så fokuseret på præcis den samme ting, og jeg har aldrig oplevet en så udbredt accept af forandringens nødvendighed og en så stor entusiasme for, at forandringen til at gå godt. Jeg må indrømme, at jeg elsker det.

Så langt holder den friske bemærkning. Men på den anden side er det også dybt uretfærdigt nonchalant at bekendtgøre, at alting stod stille indtil 13. marts 2020. De sidste 15-20 år er KU og resten af den danske universitetssektor blevet fundamentalt forandret – mere forskning, større budgetter, flere studerende, bedre kvalitet i undervisning. SAMF er et helt andet sted i dag, end da jeg startede som studerende på statskundskab i 1991. Det er en gigantisk forandring og kvalitetsforbedring, som vi bør være stolte af. Denne forandring afspejles til dagligt i den kontinuerlige forandring, som vores uddannelser hele tiden gennemgår. Den afspejler sig også i, at vi rent faktisk ikke kun har opdaget e-læring på vejen hjem torsdag 12. marts. Grunden til at det her trods alt virker, er jo netop, at KU og SAMF har digitalisering af undervisning som et strategisk indsatsområde. Vi havde koncepterne og konsulenterne på plads. Derfor ved vi også, at vi langtfra er i mål, for ambitionerne er større, end hvad vi kan lave på to uger.

Vi udvikler os hele tiden, men vi ser os ikke som en organisation i udvikling. Vi taler om universitetet, som om det havde været uforandret siden 1479, og synlige forandringer (f.eks. Universitetsloven) bliver set som skår i denne marmorstatue af universitets inderste, uforanderlige væsen. Forandringer hos os bliver derfor ofte kamufleret som kontinuitet, mens andre organisationer prøver at fremstille kontinuitet som forandring. Vi hælder ny vin på gamle flasker, mens andre hælder gammel vin på nye flasker. Jeg håber, at corona-krisen gør os stolte af, hvor fleksible og forandringsparate vi faktisk er. Det kan være, at vi så tydeligere kan se den organisation, som vi er en del af; den indsigt er forudsætning for at gøre den endnu bedre.