25. marts 2020

Dekanens dagbog #9

COVID-19

Det er en udbredt misforståelse, at samfund og organisationer bryder sammen under en krise. Det skyldes ikke mindst, at man ofte tror, at sociale fællesskaber – uanset om det er stater, virksomheder eller fakulteter – opfører sig som enkeltpersoner gør.

ForårsblomsterMen hvor der er grænser for, hvad vi kan klare hver for sig, når vores personlige liv er i krise, så er der næsten ingen grænser for, hvad et samfund eller organisationer kan klare. Det viste sig f.eks. under Anden Verdenskrig. Før krigen havde alle været overbeviste om, at et moderne samfund ville bryde sammen, hvis det blev udsat for luftbombardementer. Det var ikke mindst officererne i de luftværn, som var blevet grundlagt efter Første Verdenskrig, som argumenterede for, at omfattende luftbombardementer ville kunne afslutte krige hurtigt og effektivt. Men på trods af de milliarder, som politikere i Storbritannien og Tyskland betalte til deres luftvåbner, så gav hverken borgerne i Berlin eller London op, selvom de blev bombet.

Corona-smitte er ikke bomber, og indsatsen imod sygdommen er ikke en krig, men ikke desto mindre, så synes jeg, at det er slående, hvordan vi faktisk holder sammen og kan løse vores opgaver, selvom vi bliver grundlæggende udfordret. Tværtimod skærper krisen vores opmærksomhed, og sammenhold bliver en nødvendighed på en måde, som det ikke altid er i hverdagen. Og jeg tror alle sammen, at vi oplevet, at evnen til at bevare overblikket og tage nye udfordringer med smil og overskud, er en kvalitet, som vi værdsætter endnu mere i vores kollegaer og medstuderende i en krisetid, end til hverdag.

Derfor er det måske ikke overraskende, at studievejlederne på SAMF får færre henvendelser end normalt. Studievejlederne får til gengæld henvendelser fra studerende med børn, som henvender sig, da de oplever, at det er svært at studere og samtidig passe børn. Studerende med psykiske funktionsnedsættelser henvender sig også, fordi de føler sig presset i højere grad end øvrige studerende i denne tid.

Jeg kan kun gentage min opfordring til at række ud til kollegaer og medstuderende, som har det svært eller sværere i denne tid. Vi har diskuteret spørgsmålet på dekanatets dialogforum og vil på den baggrund se på, hvilke sociale og inkluderende initiativer, som vi kan stable på benene under vores nuværende digitale omstædnigheder.

Derudover er top fire for henvendelser til studievejledninger fra alle fag:

  • Praktiske forhold vedr. praktikophold.
  • Praktiske forhold vedr. udrejse.
  • Praktiske forhold om eksamen – eksamensform, nye datoer.
  • Specialestuderende/bachelorprojekt føler sig tidspresset og oplever ikke at specialet bliver så godt, som det kunne være blevet.