30. marts 2020

Dekanens dagbog #12

COVID-19

Som nogle af jer ved, så forsker jeg i sikkerhedspolitik. Og indenfor sikkerhedspolitikken er det en læresætning, at eskalation er nemmere end deeskalation. Det kan være nemmere at tage beslutningen om at sende hangarskibene end at trække dem tilbage.

PåskeægFor hvad hvis tilbagetrækningen bliver tolket som svaghed, og fjenden derfor slår til? Coronakrisen er også en slags sikkerhedspolitik. Og regeringen har nu et deeskalationsdilemma – hvor hurtigt kan den åbne for Danmark, uden at sætte gevinsterne ved nedlukningen over styr? På SAMF er vores rolle at mindske effekten af det dilemma, at skabe sikre forhold for medarbejdere og studerende, uden at vi ved, hvordan og hvornår regeringen beslutter, at vi kan genoptage vores arbejde og vores studier på CSS. Det er en balance i usikkerheder og uvished. Og det kræver, at vi vælger nogle usikkerheder frem for andre.

Statsministeren har annonceret den gradvise åbning af Danmark efter påske. Imidlertid påpeger Mette Frederiksen, at planerne for åbning er afhængige af udviklingen i sygdommen og den danske befolknings adfærd. Det er en udfordring for, hvordan vi skal planlægge de kommende måneder. For vi er i sagens natur knapt så fleksible i vores planlægning som statsministeren. Vi har prøver, som skal holdes på et bestemt tidspunkt for at sikre, at de studerende kan komme videre i deres uddannelse eller afslutte deres uddannelse som planlagt. Men til gengæld skal vi indrette os, så regeringen kan være så fleksibel som mulig i sin regulering af, hvor hurtigt vi kan begynde at bevæge os rundt, som vi plejer. Vi skal med andre ord indrette os på en fortsat usikkerhed, mens vi prøver at løse vores opgaver i denne ekstraordinære situation. Fra første dag har det for mig handlet om, at vores studerende får det faglige udbytte, som de skal have af deres uddannelse uden at blive forsinkede i deres studier. Hvis vi helt eller delvist bliver lukket tilbage på campus, er det i det store og hele uproblematisk at vende tilbage til undervisningslokalerne, selvom det da kan være, at der er digitale elementer, som man gerne vil beholde resten af semestret og bruge igen næste gang kurser kører. Det stor spørgsmål er, hvad vi stiller op med eksamen.

Selvom Danmark måtte åbne helt eller delvist efter påske, må vi planlægge efter, at vi fortsat er lukkede eller i hvert fald ikke åbne i et omfang, hvor vi kan afholde eksamener som planlagt. Af hensyn til læringsforløbet op til eksamen vil prøver, som er omlagt til online forløb per 23. april, forblive omlagt for sommereksamen (herunder reeksamen) 2020  – uanset om Danmark fungerer normalt, når eksamen afholdes. Det gør vi, så studerende og undervisere har god tid, til at forberede sig på den ændrede eksamensform.

Videregående uddannelsesinstitutioner har muligheden for at fravige reglerne for eksamen mv, som er defineret i en række bekendtgørelser, hvis der er tale om såkaldte usædvanlige forhold. Styrelsen for Forskning og Uddannelse oplyste i et brev 27. marts, at styrelsen vurderer, at den nuværende situation omkring COVID19 kan opfattes som udsædvanlig, og at KU og andre uddannelsesinstitutioner derfor må ændre i eksamensplaner for indeværende semester. Uanset hvor længe den fysiske lukning af universitetet varer, kan vi derfor planlægge for hele semestre.

Den udmelding er ærlig talt en lettelse. Hvis underviserne ikke ved, hvilken eksamen de skal undervise op imod, og de studerende ikke ved, hvilken eksamen de skal forberede sig på, så skaber det naturligvis usikkerhed. Den usikkerhed er der nu mulighed for at reducere. Desværre kommer den reduktion af usikkerhed med en pris. For vi kan kun skabe sikkerhed ved at ændre prøveformer; og det skaber så en ny type usikkerhed, når den prøve, som man tager, så ikke er den prøve, som faget sædvanligvis afsluttes med, og ikke den forløbet oprindeligt blev planlagt efter. Denne andenordens usikkerhed er trods alt mere håndterbar end den første – om ikke andet fordi vi ved, hvad der skal arbejdes med frem til eksamen.

For at reducere usikkerheden til en størrelse, som vi kan håndtere, må vi tage en beslutning én gang for alle om, hvordan prøverne afholdes. Derfor kan vi ende i den paradoksale situation, at folk går rundt på Campus, men at vi stadig afholder prøver online.

På SAMF er der cirka 230 kurser, som skal have eksamen i maj og juni. 26. marts havde studielederne deadline for at melde ind i forhold til, hvilke eksamener, som kan fortsætte som hidtil og hvilke, som kræver ændringer i forhold til Corona-situationen. For nemheds skyld farvekodede vi dem grønne, gule og røde. De fleste eksamener er grønne. En skriftlig hjemmeopgave kan afleveres under præcis de samme forhold, som hvis der ikke var nogen nedlukning af SAMF. Her skal indsatsen fokuseres på at sikre, at læringen online lever op til målene for faget, som de bliver bedømt til eksamen. 41 eksamener er røde – langt de fleste af dem er stedprøver på økonomi. Hvis der ikke må være mange mennesker sammen, så er det lidt svært at have en hel årgang samlet til eksamen på Peter Bangs Vej.

Det er vigtigt for mig, at ændringerne i prøveformer på de ”røde kurser” foretages med udgangspunkt i den ansvarlige VIP’s faglige vurdering og med inddragelse af de studerende. Det er også afgørende, at studienævnene får tid og mulighed til at behandle sagerne. Endelig er det vigtigt, at processen sker så hurtigt som muligt. 16. april skal studienævnene komme med indstilling til ny eksamensform til prodekan Andreas de Neergaard med henblik på, at den ændrede prøveform kan meldes ud 23. april. Hensynet til faglighed og inddragelse skal gå op med hensynet til en hurtig proces. Det kræver, at vi alle sammen er fleksible. Men hvis de sidste par uger har været eksemplet på noget, så er det netop, hvor fleksible vi faktisk kan være. Med den fleksibilitet skal vi nok også klare deeskalationen.