Dekanens dagbog #18

Men endnu er der ingen børn, som bliver fulgt i skole eller børnehave. Trafikken på cykelstierne er minimal, og der er ingen biler i kø på vej ind mod centrum. I de halvtomme gader træder folk pludselig tydeligere frem. Man ser kommunens plejepersonale på vej ud til borgerne tydeligere, end man plejer. Og man ser alle de andre løbere, som har fundet samme tur, som mig. Men vi omgås hinanden på en anden måde.

Husker man ikke at holde afstand, bliver det påtalt, som i morges, da en anden løber snerrede ’hold afstand’, da jeg overhalede hende. Jeg løb i en stor bue uden om den ældre dame, som svingede med armene for at holde folk på afstand, mens hun gik på Falkoner Allé. Jeg kom også forbi en anden ældre dame, som ventede med mundbind og stok på en sidevej og først begyndte at gå igen til gaden var hel tom. Atter andre fodgængere bekendtgør med høj røst, at de er på vej ned ad fortovet, og at man derfor skal flytte sig, mens andre smiler skævt, mens de søger at dreje uden om. Det er svært at sige, hvor meget af disse reaktionsmønstre blot er Frederiksbergs diskrete charme, og hvor meget der afspejler, at det at holde afstand er blevet en måde at omgås på, snarere end en måde ikke at mødes på.

Når sociale relationer får indbygget afstand og selv tilfældige møder på fortovet er præget af frygt og afvisning, så er det ikke underligt, at mange føler sig ensomme, isolerede og utrygge. Den sikkerhed, som man kan have af at være i sit trygge og velkendte miljø, forsvinder, når miljøet er forladt og forandret, som Frederiksbergs gader på min morgenløbetur. Og jeg må indrømme, at jeg er kommet hjem med en underlig fornemmelse af at være blevet afvist efter nogle af mine løbeture. Men jeg kommer hjem til min familie. Jeg kan sagtens forstå, at hvis man bor alene og kommer hjem til det selvskab, som Zoom og Netflix kan give, så er det en ensom og rodløs tid.

På SAMF har vi en række initiativer for at øge trivsel og sikre mental sundhed i denne tid. Vi holder f.eks. digitale workshops om hjemmestudie og om at være international studerende i København under coronakrisen. Man kan booke individuelle sessioner med de pædagogiske konsulenter om f.eks. ’dit bachelorprojekt – projekt- og tidsstyring’ og for dem, der er ved at være færdige med deres studier, er der online seminar om CV og ansøgning. Derudover er der en lang række andre muligheder på KU og udenfor. Og jeg er fuld af beundring over for den kreativitet, som er lagt i disse initiativer. Men de er, og kan kun være, lappeløsninger. Situationen er i hvert fald anderledes og for mange også svær.