Dekanens dagbog #19

Forskere har vide rammer for tilrettelægge deres arbejde og benytter sig af meget forskellige metoder i deres forskning, så deres hverdag kan være meget forskellig. Studerende skal i vidt omfang studere selvstændigt og selv tilrettelægge deres arbejde, og det bliver derfor formet både af, hvad de læser i det semester, deres familieforhold, studenterarbejde osv. Disse forskelligheder former selvfølgelig også det administrative personales hverdag, som derfor også kan være meget varieret, selvom de på overfladen beskæftiger sig med det samme.

Denne variation og pluralisme er noget af det, som jeg elsker ved at arbejde på KU. Nogle gange kan jeg imidlertid godt blive overrasket over, hvor få der erkender og anerkender disse forskelle. På universitetet er der så mange skråsikre ideer om, hvad det vil sige at studere og arbejde her, og mange af de ideer bunder i virkeligheden på en overraskende begrænset erfaring med, hvad forskning, undervisning og administration er og kan være. Nogle gange er denne mangel på forestillingsevne ikke kun begrænset til dagliglivet på universitetet men en manglende erfaring med verden uden for, som gør, at man forestiller sig enten at resten af verden er præcis som KU eller at resten af verden er fantastisk sted, hvor alting er meget bedre.

Det er bestemt ikke unikt for store organisationer, at de kan være svære at se for dem, der virker i dem, og samtidig svære at se ud over. Jeg har bl.a. arbejdet i Forsvaret, som er en endnu større organisation; og der er det på præcis samme måde. Men alle medarbejdere i Forsvaret er klar over, at deres organisation tjener et større formål, og selvom man lejlighedsvist kan tabe det af syne, så er der aldrig for alvor tvivl om, at man kæmper for noget andet end sig selv, og at man gør det i fællesskab. Dette fællesskab kan godt blive væk hos os, selvom vi i virkeligheden i lige så høj grad som Forsvaret udfylder en samfundsmæssig funktion (også selvom den er noget mindre dramatisk i sit udtryk). Men det er netop det fællesskab, som vi skal huske på og værne om i denne tid. Og udgangspunktet for at værne om det fællesskab er at erkende og anerkende de forskellige vilkår vi har og de forskellige udfordringer, som det giver i denne ekstraordinære situation. Derfor tror jeg det er vigtigt, at vi er tydelige overfor hinanden omkring de gode og dårlige sider ved tiden hjemme, og at vi samtidig er nysgerrige overfor, hvilke andre erfaringer, udfordringer og muligheder, som andre på SAMF eller KU eller andre steder har.