Dekanens dagbog #20

På vejen opdagede vi, at hans støttefod sad skævt, så jeg cyklede forbi Stark på vejen hjem for at finde en skruenøgle, der passede. Jeg må indrømme, at jeg ikke kommer i Stark så tit; og det vil sikkert ikke komme bag på læserne af denne dagbog, at jeg føler mig en del bedre hjemme på et bibliotek end i en trælasthandel. Besøg hos Stark plejer at være noget, som jeg gerne vil have overstået. Så jeg var overrasket over, at jeg blev i godt humør over at gå rundt mellem reolerne og lede efter den rigtige skruenøgle. Det gik langsomt op for mig, at årsagen var, at jeg var et sted med en stemning, som lignede verden, som den var. Håndværkerne, som handlede hos Stark, havde for manges vedkommende været på arbejde, mens offentlige ansatte, som jeg, har været hjemme, og de bevægede sig i verden med den sikkerhed og selvfølgelighed, som vi andre havde, inden vi blev sendt hjem.

At gå rundt i den normalitet var som at få iltmaske på. Det var også tankevækkende at blive konfronteret med, hvor langt væk fra det normale, som jeg er for øjeblikket. En mangel på normalitet, som bliver forstærket i nogle offentlige rum, hvor man møder usikre og afvisende mennesker, som jeg gjorde på min morgenløbetur forleden. Vi har hurtigt vænnet os til en ny dagligdag – og vi har faktisk været ret gode til at indrette os og gennemføre online undervisning osv. Men måske har vi vænnet os for hurtigt eller for grundigt til en dagligdag, som ikke burde være normal. Vi har brug for rutiner og for at kunne acceptere vilkårene i denne særlige situation, men det gør ikke denne situation mindre særlig eller mindre ekstraordinær.

Efterhånden som frisøren åbner og børnene kommer i skole, vil vi komme mere ud af den boble, som mange af os har været i siden 12. marts. Det bliver befriende, som mit besøg hos Stark; men jeg har en mistanke om, at det også kan øge frustrationen, når vi bliver mindet om, at man faktisk ikke behøver at sidde med sin bærbare hjemme ved spisebordet. På den måde kan de næste uger bliver mere komplekse og frustrerende på en anden måde, end de foregående har været. Jeg tror, at jeg finder en undskyldning for at købe et eller andet i Stark på mandag.