Dekanens dagbog #23

Og det gik op for mig, at han gjorde det, fordi jeg havde tøvet et par sekunder med at trykke på tasterne. Selvom man både kan komme til tatovør og frisør, så er verden ikke blevet normal og vi går kun ud i verden, hvis den kan blive sprittet af.

Da jeg kørte hjem i den halvtomme metro, kom jeg i tanke om, hvordan Winston Churchill havde omtalt evakueringen af den britiske ekspeditionsstyrke fra Dunkirk i 1940. Jeg ved godt, at Churchill fylder en del i dagbogen og i mine tanker for øjeblikket, men Churchill kunne noget helt særligt omkring krisehåndtering og kunne formulere det på en helt særlig måde. Derfor er han ikke noget dårligt udgangspunkt for at tænke over, hvordan vi håndterer vores egen ekstraordinære situation. Churchill kunne have solgt Dunkirk som en sejr, alene fordi han fik reddet store dele af den britiske hær fra tyskerne på et tidspunkt, hvor de så ud til at være dødsdømte. I stedet understregede han, at selvom han var glad for, hvad der var opnået, så havde briterne altså ikke vundet krigen ved ikke at få udryddet hæren i det første slag. Som Churchill sagde i Parlamentet: “We must be very careful not to assign to this deliverance the attributes of a victory. Wars are not won by evacuations”.

Ligesom krige ikke bliver vundet ved evakueringer, så bliver kandidater ikke uddannet ved fjernundervisning, forskningsseminarer ikke bedre over Zoom, og administration bliver ikke bedst udført ved hjemmearbejde. Vi har fundet en løsning i en krise, men vi har ikke undsluppet krisen. Vi skal være stolte over at have fundet digitale løsninger. Senest har økonomerne lavet internt forskningsseminar i Zoom om coronakrisen, ligesom vi har talrige ansøgninger til diverse fonde og råd om coronaforskning. Vi ser på online eksamen og RUS-introduktion under forhold, hvor vi ikke kan samle mange mennesker på campus. Og alle de løsninger gør mig stolt over den kreativitet, som vi kan udvise i en svær situation. Men i al glæden over løsninger, skal vi ikke glemme, at de ikke er løsninger på problemet, men snarere måder at leve med det.

Selve problemet er ikke for os at løse. Epidemien går sin gang og regeringen træffer sine beslutninger. Min frisør havde ikke tjent penge, mens hans salon var lukket; vi er hjemsendt med løn og SU. Så vi kan ikke sætte hverken vores uddannelser eller forskning i stå, men må gøre, hvad vi kan inden for de omstændigheder, som disse måneder giver os. De omstændigheder giver muligheder for ny, spændende forskning og for at prøve digitale undervisningsmetoder af, men de er måder at undslippe på – præcis som de britiske soldater undslap de franske strande; det er ikke en sejr i sig selv. Så lad os have respekt for vores løsninger, men samtidig være ærlige overfor hinanden om de problemer, som vi står midt i, og anerkende de udfordringer som vi har – enkeltvis såvel som kollektivt.

Jeg vil meget gerne dele overvejelser og opmærksomhedspunkter med medarbejderne på SAMF i et mere interaktivt format, end dekanens dagbog, videoer, SAMFnyt og hvad jeg nu ellers har prøvet for at tale henover den fysiske afstand. Institutlederne og andre ledere kommunikerer allerede med deres medarbejdere på Skype osv., men jeg synes det er på tide, at dekanens dagbog går live. Så i ugerne frem til 10. maj vil jeg gerne invitere SAMF’s medarbejdere til Torsdagszoom. Hvis det virker, så fortsætter vi til vi alle sammen er tilbage på campus.

Første torsdagszoom holder vi – rigtig gættet – torsdag 23. april klokken 15. Alle medarbejdere på SAMF burde have modtaget en invitation. Jeg håber at se så mange medarbejdere som muligt. Formatet gør, at spørgsmål desværre skal skrives undervejs i chatten, så hvis du allerede nu har spørgsmål eller andet, som du synes jeg skal tage op, så send mig gerne en mail på mvr@samf.ku.dk.