5. maj 2020

Dekanens dagbog #31

COVID-19

Livet går jo videre. Og en del af livet som dekan er budgetmøder. Jeg har sammen med prodekanen og fakultetsdirektøren holdt budgetmøde med ledelsen på antropologi og sociologi i dag. Jeg havde budgetmøde med Økonomisk Institut i går og har møde med statskundskab, psykologi og SODAS i næste uge. Det kan virke en smule abstrakt at tale ikke alene om næste års budget allerede i maj i år, men tilmeld at planlægge helt frem til 2024.

Budgetmøder på ZoomTil mødet med antropologi var der 19 bilag, og det skal jeg da lige tage mig sammen for at gå i gang med (og i den forbindelse vil jeg gerne takke de hårdt arbejdende økonomifolk og institutadministratorer for at have produceret alle de bilag). Men når excel-arkene først er åbne, så bliver jeg enormt engageret. Jeg må til min egen overraskelse indrømme, at jeg kommer lige så meget i flow af at arbejde med budgetarkene som af at skrive, hvilket ellers er dér, hvor jeg virkelig taber mig selv i arbejde. Jeg tror forklaringen er, at budgetter er der, hvor ideer bliver til virkelighed. På den måde ligner de faktisk et bogmanuskript. Det er stadig væk en noget abstrakt virkelighed, men konkret nok til, at du kan sætte værdier på ideerne og dermed få en rigtig snak om, hvad der kan og bør lade sig gøre.

Der er masser af gode ideer i spil. Budgetdiskussionen kan virkelig rykke SAMF. Der er også nogle hårde beslutninger. Vi har samlet gode ideer ind, og når man lægger hele det katalog sammen, så ligner det mest mine børns liste af julegaveønsker. Det ville være enormt rart at kunne få det hele og lige så godt at kunne give det hele – men det kan man ikke. Dog kan det godt blive jul alligevel, hvis man tænker over, hvad man virkelig gerne vil have, og hvad man virkelig gerne vil give. Det betyder også, at der er nogle ting, som man beslutter sig for ikke at gøre, eller gøre mere effektivt. En del af den nye budgetmodel er at se på udgifterne til uddannelse i relation til beskæftigelse og andre kvalitetsparametre. Den diskussion er svær, men vi må se på den i forbindelse med budgetprioriteringerne. På SAMF skal vi også blive bedre til at samarbejde om de ting, som vi gerne vil; og det kan budgetdiskussionerne også bruges til.

Jeg synes, vores oplevelser med at sætte forskning i spil omkring COVID-19 viser, at vi kan få rigtig meget forskning for pengene og gøre en reel forskel for verden omkring os. Den energi vil jeg gerne omsætte til budgetposter. En af disse bliver et center for public policy, som jeg håber, at vi kan lancere i efteråret.

De mange bilag og møder er blot første runde. I slutningen af maj mødes rektor og jeg for at diskutere SAMF’s budgetramme. Når jeg har fået den, mødes jeg igen med institutlederne – og vi har en workshop med samarbejdsudvalget, Akademisk Råd, studerende og medarbejdere på SAMF i støbeskeen. Når der således er blevet hørt og inddraget, skal der tages nogle beslutninger. Men jeg regner ikke med, at alt ligger helt fast før til efteråret.