6. maj 2020

Dekanens dagbog #32

COVID-19

Stanislav Andrzejewski købte sine første Max Weber-bøger med mad og cigaretter af tyske civile, da han var en del af den britiske besættelseshær i Tyskland efter 2. verdenskrig.

Forårsblomster fra dekanens haveAndrzejewski (eller Andreski, som han blev kendt i Storbritannien) blev født i 1919 i en polsk handelsfamilie. I 1939 studerede han økonomi ved Poznan Universitet, da han blev mobiliseret som officerskadet for at være en del af det polske forsvar mod den tyske og sovjetiske invasion. Andreski blev snart fanget af sovjetiske tropper, men han formåede at flygte og undgik således den skæbne, der ramte andre polske officerer i Katyn. Sammen med en ven flygtede Andreski over grænsen til Slovakiet og derefter til Ungarn. Han ankom til sidst til London, hvor han meldte sig hos de polske eksilstyrker og genoptog sine studier i økonomi ved London School of Economics. På LSE mødte han Karl Mannheim, der opfordrede den unge studerende-soldat til at studere Max Weber; og Andreski fik chancen for at fordybe sig i den store tyske sociologs arbejde, da hans enhed blev udstationeret i Tyskland som en del af den britiske besættelseshær, og Andreski købte Webers bøger fra tyske civile med mad og cigaretter. ‘During the war,’ bemærker han i forordet til Military Organization and Society, der har lige så engelsk i sin formulering, som den er centraleuropæisk i sin erfaring, ‘I had the opportunity to observe many different armies, sometimes from a rather unusual point of vantage, and to ponder over the problems of military organisation.’ *

Andreskis bog er en af mine yndlingsbøger – måske fordi hans skæbne og hans studier er sammenvævede til en dybere indsigt. Det ville nok være at overdrive at sige, at Anden Verdenskrig gjorde ham til en bedre sociolog. Hvis der skal tragedier af den størrelsesorden til for at gøre os til gode forskere, så er det måske ikke nødvendigt, at vi bliver det. Men netop fordi det er en ekstrem erfaring, som Andreski gør sig, så viser den tydeligere, end vi måske erkender til hverdag, at alle samfundsvidenskabelige forskere og alle samfundsvidenskabelige forskningsprojekter formes af den virkelighed, som de bliver til i. Således har en række forskere på SAMF kastet sig over at studere coronakrisen. Og deres studier vil selvfølgelig også være formet af de personlige erfaringer, som de sideløbende gør sig med at stille sig med afstand i køen i supermarkedet og måske selv opleve at blive syge. Min gæt er, at jo mere den personlige erfaring former studiet, jo mere spændende bliver det.

Som Andreskis studier blev afbrudt af invasion og eksil, bliver både forskere, ph.d.-studerende og studerende sendt ud af kurs af coronakrisen. Lige så vel som coronakrisen åbner nye, spændende forskningsmuligheder, lige så vel lukker den andre muligheder. Hvis man har et projekt på tid, som et eksternt finansieret forskningsprojekt eller et ph.d.-stipendium, så er det en ekstra udfordring. Det svarer selvfølgelig ikke til at få sit land delt mellem Tyskland og USSR og flygte i eksil for at undgå at blive henrettet i en skov i Hviderusland, men derfor er det en udfordring alligevel – og giver en usikkerhed på fremtidsudsigterne, især hvis man er ph.d.-studerende på en 3-årig ansættelse. Hvis man nu planlægger et feltarbejde, hvornår vil felten så igen være tilgængelig? Det ved de ph.d.-studerende på antropologi lige så lidt som Andreski vidste, hvornår han kunne vende tilbage til Polen (det gjorde han aldrig, men gjorde i stedet for en universitetskarriere i Storbritannien).

Vi kan ikke ændre omstændighederne. Dem er vi lige så meget ofre for, som Andreski var; også selvom vores krise trods alt nok er verdensomvæltende, men ikke en verdenskrig. Vi kan udnytte omstændighederne, så godt som muligt. Der er måske projekter (eksisterende og nye), som kan blive endnu mere spændende pga. coronakrisen. Vi kan lære noget af krisen og noget om os selv. Imidlertid er der også projekter, som vil være i krise. Jeg ser det som en ledelsesopgave at hjælpe både projektledere og medarbejdere med personlige projekter i den krise – så godt vi kan og indenfor de økonomiske rammer. På ph.d.-området arbejder KU på fælles retningsliner og en udmelding til de ph.d.-studerende, som i det mindste kan skabe klarhed om rammerne for, hvordan vi håndterer omvæltningerne for de ph.d.-studerende. 


Uddrag fra min, The Military’s Business (Cambridge: Cambridge University Press, 2014).