13. maj 2020

Dekanens dagbog #36

COVID-19

Hvis man kan åbne Ikea, hvorfor kan man så ikke åbne KU? Det korte svar på det spørgsmål er vel, at vi som en offentlig arbejdsplads kan samle regningen op på en måde, som en privat virksomhed ikke kan.

IKEA-logoRegeringen og Folketingets partier har prioriteret, at det igen skulle være muligt at bruge og tjene penge. Det er vigtigt for samfundsøkonomien og for at holde arbejdsløsheden nede. Det er den private sektor, som skaber de værdier og betaler den skat, som vi blandt andet betaler for universiteterne. Derfor åbner IKEA først.

At universitetet så også får sin egen regning at betale, og at vi også bidrager til den samfundsøkonomiske udvikling, er selvfølgelig fuldstændig korrekt. Men vores bidrag er på et længere sigt; og vi har andre alternativer, end den lokale frisør, cafe eller IKEA. Endelig har Danmarks styrke i denne situation netop været, at vi med en stor offentlig sektor har nogle muligheder for at styre os igennem krisen; og den sektor er universitetet en del af, selvom vi har vores selvstændighed med egen bestyrelse osv. Derfor kan regeringen bruge os som reserver i kampagnen mod corona. At holde os tilbage lidt endnu giver mulighed for at holde tusindvis af mennesker tilbage på et tidspunkt, hvor man er opmærksom på risikoen for, at epidemien kan blusse op igen.

Vores mål i dette semester er at bidrage til bekæmpelsen af corona; vi skal hjælpe med at holde smittetrykket nede – vi skal holde R under 1. Vi opfylder derfor et vigtigt formål ved at arbejde og studere under ekstraordinære forhold. Det er bare ikke de mål, som vi sætter os normalt, og målene for de aktiviteter, som vi forfølger normalt, når vi måske ikke i samme grad, som vi plejer. Der er mange frustrationer i denne ekstraordinære situation, men vi bør ikke være frustreret over ikke at gøre nytte. Vi gør bare nytte på en anden, og en mere passiv, om man vil, måde, end vi plejer. Normalt har den nytte, som vi gør, ikke omkostninger for os – tværtimod vi får flere bevillinger og laver mere forskning. Men i denne tid er der reelle omkostninger for f.eks. mental sundhed.

Der hvor vi kan og skal gøre en forskel, netop fordi situationen er ekstraordinær, er i analysen af krisen og give konkrete råd til, hvordan man håndterer den – som enkeltperson, organisation eller virksomhed og som samfund. Den impactdagsorden skal vi forfølge, mens vi stadig underviser og bliver undervist hjemmefra.