19. maj 2020

Dekanens dagbog #40

COVID-19

Jeg har en stor forkærlighed for de klassiske samfundsvidenskabelige spørgsmål – hvad er demokrati? Hvordan får vi økonomisk vækst? Hvad betyder ulighed? Hvordan klarer mennesket sig i det moderne samfund?

Der er mange af dem, men de klassiske spørgsmål er som regel også de store spørgsmål. Og det er sådan med de store spørgsmål, at de paradoksalt nok også ofte er de mest konkrete; de spørgsmål, som folk, der ikke har en ph.d. i økonomi eller psykologi bedst kan forholde sig til.

Når vi stiller spørgsmål, som har mere teknisk karakter, og som nok kan få en metodeinteresseret eller teorioptaget samfundsvidenskabsmand eller -kvinde op ad stolen, så ser resten af verden ofte på os med undren. Det betyder ikke, at vi skal holde os tilbage fra de nørdede spørgsmål (herregud, hvis man ikke kan have lov til at være nørd på et universitet, hvor har man så?), men det er værd at huske, at det ikke er de nørdede spørgsmål som er de fineste eller de mest videnskabelige.

De spørgsmål som Aristotles, Herodot, Freud, Adam Smith, Weber og  Malinowski stillede er stadig relevante, og vi skal ikke være bange for at give de spørgsmål vor tids svar.

Jeg bliver derfor rigtig glad, når forskningsrådet i sin seneste uddeling har givet SAMF 10,5 mio. til tre forskningsprojekter, som netop stiller de store spørgsmål:

Anne Rasmussen og Gregory Eady fra statskundskab har fået finansieret et projekt, om den politiske debat forandres af sociale medier. Den politiske retorik og hvordan den former det politiske fællesskab og sætter rammer for hvor gode beslutninger, som bliver taget, optog allerede de gamle grækere, men sociale medier har givet en ny dimension til den debat.

Lars Tønder (også fra statskundskab) stiller også et stort spørgsmål, når han undersøger hvem der er omfattet af det politiske fællesskab – betyder klimahensyn, at planter eller dyr også har en politisk stemme?

Umiddelbart virker det som Rasmus Søndergaard Pedersen fra økonomi stiller et mere snævert spørgsmål. Det er der jo ikke noget i vejen med, men set fra min stol, så stiller Rasmus et klassisk spørgsmål om risikostyring: hvordan kan aktiehandlere forudsige og forholde sig til risici i deres portefølje? Det er vidt forskellige spørgsmål, men de er store og de relevante.

Tillykke til Anne, Gregory, Lars og Rasmus.

Jeg glæder mig til at se resultaterne.

Spørgsmålstegn