Dekanens dagbog #46

Men i stedet er lydene på hjemmekontoret præget af, at min yngste søn lige kommet hjem og min hustru er til Zoom-møde. Der er ikke mange uger tilbage af forårssemestret, og det har som bekendt været en vild oplevelse. Men som alle ved, så er det jo nu, at vi går i gang med at planlægge det næste semester. Jeg håber ikke, at det bliver lige så vildt, som dette semester. Og jeg håber igen at opleve liv på campus. Men vi kan ikke regne med, at alt blot vil være som før.

Vi arbejder derfor på rammerne for undervisning i næste semester. De rammer skal bygge på de erfaringer, som vi har gjort os med fjernundervisning i dette semester. Jeg forestiller mig, at vi kan give underviserne et katalog, hvorfra de kan vælge gydeklare løsninger, der blot skal tilsættes deres faglighed for at kunne køre. Det vil give os et beredskab, hvis en anden bølge af corona tvinger os til at lukke campus igen. Men det vil frem for alt gøre det muligt at fokusere tilstedeværelsen på campus på de ting, som vi savner mest: det personlige møde, den personlige vejledning og den faglige diskussion med folk, som man kan se i øjnene.

Jeg håber, at vi kan fremlægge rammer og ressourcer for næste semester i juni.

Dekanens dagbog er tilbage 2. juni.

God pinse.