Dekanens dagbog #49

Jeg ved, at det kræver en smule tålmodighed og meget perspektiv at acceptere den modsætning. Men det er ikke desto mindre sådan det er. Vi er fortsat bønder i skakspillet med coronavirusen, og for øjeblikket er vi sat i en meget defensiv opstilling, mens regering og opposition frejdigt sender andre brikker i offensiven.

Jeg beroliger dog mig selv med tanken, at semestret næsten er slut og eksaminerne ved at blive afholdt. Det varer ikke længe før campus også ville være halvtomt, hvis tingene var normale. Vi er med andre ord næsten i mål. Jeg er glad for, at vi holder eksamen som planlagt og i det hele taget fortsat holder os i det spor, som vi slog ind på i marts.

Der er snart udsigt til en velfortjent ferie, og på den anden side af den et efterår, som bliver en helt særlig udfordring. I dette semester skulle vi gøre en ting. Det var svært, men vores formål var klart – vi skulle sikre online undervisning af højst mulig kvalitet. I næste semester bliver formålet mere komplekst. Vi skal gennemføre de mange ting, som vi ikke prioriterede i dette semester (f.eks. sammenlægningen af uddannelsesadministrationen), samtidig med at vi må forberede os på at undervise under andre forhold. Den undervisning skal så udnytte den erfaring, som vi har gjort os i dette semester.

I dette semester lærte vi at stå på et ben, i næste semester skal vi lære at stå på et ben og jonglere samtidigt.