Hvordan håndterer lande kulturelle sammenstød med migranter?

Migration fra ikke-vestlige lande til vestlige, liberale demokratier bliver ofte set som noget, der kan udfordre værtslandenes liberale værdier. I sidste ende kan migranter med værdier og leveformer, som støder sammen med liberale samfundsnormer, ende i diskussioner om ’kultursammenstød’ og deres politiske håndtering.

Nu skal et nyt projekt støttet af Carlsbergfondet med små 5 mio. kroner undersøge forskellige måder politisk at håndtere kulturel mangfoldighed. Det sker i tre lande – Danmark, Irland og USA – hvor forskerne både vil studere borgernes moralbårne holdninger og landenes politiske linjer i forhold til kulturel pluralisme.

De tre lande repræsenterer tre forskellige svar på migration fra ikke-vestlige lande. Mens der i USA generelt er accept af store kulturelle forskelle (multikulturalisme), sigter man i Danmark mod at udjævne visse kulturelle forskelle og assimilere de nye borgere. Det tredje land, Irland, repræsenterer en mulig mellemvej.

"Det overordnede mål med projektet er at undersøge omfanget og grænserne for tolerance over for forskellige kulturelle praksisser og levemåder blandt mennesker, der er immigreret til vestlige, liberale demokratier. Det centrale spørgsmål er, hvor udbredt tolerancen er, og hvor stor tolerancen i sidste ende bør være?’’ siger Séamus Power, som er lektor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.

Han kommer som projektleder til at arbejde sammen med tre endnu ikke ansatte forskere i postdoc-stillinger, der vil stå for de lokale studier i Danmark, Irland og USA, når projektet starter i foråret 2022.

Tre centrale spørgsmål

Undervejs skal projektet forsøge at besvare tre underliggende spørgsmål:

1. Hvordan skaber regeringer gennem love og politiske initiativer rum for kulturel pluralisme eller det modsatte?
2. Hvad tænker og føler forskellige grupper af borgere i forhold til de nationale politikker for integration af migranter?
3. Og hvordan oplever folk i vestlige, liberale demokratier at være enten migrant i landet eller blot medborger i et land, som modtager migranter?

For at kunne besvare disse spørgsmål vil projektet gøre brug af en række kvalitative metoder, der kombinerer analyser af landenes formulerede politikker i forhold til migration og kulturel praksis med fokusgrupper og interviews, der både omfatter borgere fra værtsnationerne og de tilflyttende migranter fra ikke-vestlige lande.

Spørgsmålet er, om der er en måde at overvinde den paradoksale modsætning mellem to konkurrerende moralske værdisæt i de vestlige liberale samfund:

Nemlig mellem dem, der værdsætter kulturelle forskelle – også selvom det nogle gange betyder accept af ikke-liberale praksisser – og dem, der har et stærkt moralsk princip om lighed og taler for assimilering.

En central case i den politiske og juridiske analyse er den kulturelt betingede praksis med omskæring blandt drenge og piger i en række ikke-vestlige migrantsamfund. Mens omskæring af piger bliver opfattet som undertrykkende og ufrit i alle tre lande, er omskæring af drenge omdiskuteret. Casestudiet kan derfor give et indblik i, hvordan landene håndterer kulturelle forskelle forskelligt.

Men ifølge Séamus Power vil hele projektet give et mere solidt fundament til diskussionen om, hvordan lande kan håndtere migration, og de dilemmaer, der opstår, når grupper af migranter har værdier, der opfattes som problematiske eller ikke-liberale hos flertallet.

"Spørgsmålet er, om der er en måde at overvinde den paradoksale modsætning mellem to konkurrerende moralske værdisæt i de vestlige liberale samfund: Nemlig mellem dem, der værdsætter kulturelle forskelle – også selvom det nogle gange betyder accept af ikke-liberale praksisser – og dem, der har et stærkt moralsk princip om lighed og taler for assimilering. Eller sagt på en anden måde: Har liberale samfund plads til at rumme det, nogle mennesker opfatter som ikke-liberale livsformer og kulturel praksis?"

Se også pressemeddelelsen 'Carlsbergfondet uddeler rekordstort millionbeløb til dansk grundforskning'.