EU vil sikre havets infrastruktur med afsæt i KU-forskning

I en debat i Europa-Parlamentet den 5. oktober var et centralt referencepunkt en ny rapport, som to forskere fra Institut for Statskundskab har udarbejdet til parlamentet. Rapporten, der blev offentliggjort i juni 2022, opstiller anbefalinger til, hvordan EU kan øge beskyttelsen af ​​sin infrastruktur under havoverfladen.

Bag rapporten står forskerne Christian Bueger og Tobias Liebetrau, der har studeret maritim infrastruktur siden 2019. For nylig modtog de midler fra VELUX Fonden til at etablere en forskergruppe om emnet.

"Havbunden er blevet verdensøkonomiens superinfrastruktur. Hele verden er forbundet via datakabler, elnet og rørledninger, ikke mindst i Europa," forklarer Christian Bueger, der leder forskergruppen. Han uddyber:

"De seneste Nord Stream-angreb har bragt tiltrængt opmærksomhed på denne superinfrastruktur. Sabotagen viser, hvor sårbare undervandskablerne er”.

Det eneste, der skal til, er en fiskerbåd

Mens ødelæggelsen af ​​gasrør og strømkabler på havbunden underminerer vores energiforsyning, kan sabotage af undersøiske datakabler lamme vores kommunikation.

I årevis har der været mistanke om, at Rusland overvejer en sådan sabotage. I de senere år har man set russisk personel lave flådeforskning i kystområder i Irland og Norge, hvor flere kabler forbinder Europa med USA.

”Alt, der skal til for bevidst at beskadige et kabel, er et handelsskib eller en fiskerbåd, der kaster anker på et kabel ikke langt fra kysten, hvor kablerne ligger på relativt lavt havniveau. Alternativt kunne dykkere, undervandsdroner eller ubåde placere sprængstoffer, som så kunne detoneres på afstand,” forklarer Tobias Liebetrau.

Beskeden er modtaget i EU

Længe før Nord Stream-sabotagen har Christian Bueger og Tobias Liebetrau gjort en stor indsats for at øge bevidstheden om havbundens infrastruktur. Sidste år gennemførte de en række events verden over om emnet (læs mere om dem her).

I sidste uge førte deres budskaber til handling på højeste politiske plan. Med afsæt i forskernes rapport vedtog Europa-Parlamentet, at EU-medlemsstaterne skal optrappe beskyttelsen af ​​deres kritiske infrastruktur.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen fremlagde en handlingsplan med fem punkter, der tager afsæt i Buegers og Liebetaus forskning. Hun understregede behovet for at udføre stresstests og bruge satellitovervågning til at opdage potentielle trusler på havbunden.

”Rørledninger og undervandskabler forbinder europæiske borgere og virksomheder med verden. De er livsnerven for data og energi. Det er i alle europæeres interesse at beskytte denne kritiske infrastruktur bedre,” sagde hun.

Christian Bueger er glad for, at EU gør brug af hans og Tobias Liebetraus forskning.

»Men vi kan allerede nu se, at Kommissionens forslag ikke rækker langt nok. Der er meget mere, vi skal gøre,« fastslår han og fortsætter:

»Danmark skal anerkende sin betydning som oceannation og sin afhængighed af havet. Landet bliver nødt til at investere mere for at forstå global havpolitik og undervandsdomænet."

Foreløbig er forskerne taknemmelige for, at Velux Fonden har givet dem midler til deres forskning i de næste to år.

Christian Bueger og Tobias Liebetrau driver også et globalt ekspertnetværk, som er seed-finansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, og de er centrale medlemmer af Københavns Universitets Ocean Hub.