Økonom vil gøre op med alfabetets magt over lægemidler

Du står på apoteket med en recept i din hånd. Du langer den over disken, og apotekeren siger:

”Jeg har et tilsvarende produkt, der er billigere. Vil du have det i stedet for?”

Måske hører du til de sparsommelige, der takker ja til forslaget – men faktisk takker omkring 30 % af danskerne nej til apotekerens velmente forslag.

”Mange forbrugere insisterer på at følge lægens "valg" af produkt. Det føles måske forkert at ville spare lidt, når nu en læge har valgt noget andet. Eller også er man forvirret over forskellen og utryg ved situationen. Man er vant til, at billigere ofte betyder dårligere,” forklarer Anders Munk-Nielsen, lektor ved Økonomisk Institut.

Han har gransket data fra det danske lægemiddelmarked og har opdaget en klokkeklar tendens: De lægemidler, som lægen ordinerer, får en unfair fordel ift. konkurrenterne – også når produkterne har fuldstændig samme virkning.

A’erne skruer priserne op

Hvordan vælger lægen så mellem alle de ens produkter, spørger du måske.

”Når din læge skriver en recept, skal hun vælge et produkt fra en liste. Der kan være op imod ti ens produkter, som har samme aktive ingrediens, men produceres af forskellige firmaer,” forklarer Anders Munk-Nielsen og fortsætter:

”Ofte har lægen ingen grund til at foretrække et produkt frem for et andet. Og så er det naturligt bare at vælge det første. Og siden listen er sorteret alfabetisk efter firmaets navn, falder valget ofte på et firma, som starter med A.”

Efter at have undersøgt data kan Anders Munk-Nielsen konstatere, at både priser, markedsandele, omsætning og antallet af recepter falder i alfabetisk rang.

”Selvom produkterne er ens, så koster produkter fra firmaer, der starter med A, mere end de tilsvarende. Firma A udnytter nemlig den fordel, som den alfabetiske sortering på lægens skærm giver, til at sætte en højere pris,” siger Anders Munk-Nielsen.

Det betyder, at lægens uskyldige valg af firma A pludselig får konsekvenser for forbrugeren, som ender med at spilde penge.

Konkurrencestyrelsen er på sagen

Heldigvis er problemet let at løse, påpeger Anders Munk-Nielsen:

”Lægen skal bare kunne skrive molekylet og ikke firmaet på recepten. Så bliver billigste produkt udgangspunktet, når du står på apoteket, og konkurrencen vil blive skærpet – til fordel for kunden,” siger han.

Hos Konkurrencestyrelsen har man fået øjnene op for Anders Munk-Nielsens studie af lægemiddelmarkedet. Styrelsen foreslår derfor nu, at ordinationen af lægemidler fremover bliver generisk, så det bliver molekylet, patienten har brug for, der står på recepten.

”Faktisk er næsten alle enige om, at det er en forbedring. Intet firma bør have en fordel blot i kraft af sit navn,” fremhæver Anders Munk-Nielsen.

Han ser dog ikke kun tendensen på lægemiddelmarkedet – alfabetiseringen skævvrider overalt.

”I gamle dage ændrede man sit navn for at komme forrest i telefonbogen. På Google betaler man for at blive vist øverst på listen af søgeresultater. Alle steder gør det sig gældende, at de fleste mennesker ikke orker at læse gennem hele listen,” siger han.

Spidskandidat kom nederst på listen

Anders Munk-Nielsen finder andre eksempler på alfabetets skævvridning inden for pensionsopsparing og obligatoriske forsikringer.

”Her udstyres forbrugeren ofte med et snedigt valgt udgangspunkt som ”hjælp” til at overskue kompleksiteten. Forskere har længe været klar over, hvor stærkt dette udgangspunkt påvirker forbrugernes valg. Min forskning handler om at se på, hvordan den snedigt udvalgte virksomhed kan udnytte sin position til at hæve prisen,” forklarer han.

Ved det netop overståede folketingsvalg så man endnu et eksempel på alfabetets indflydelse: I Nyborg blev Socialdemokratiets kandidater ved en fejl rangeret alfabetisk på stemmesedlen, hvilket bragte spidskandidaten ned i bunden af listen.

”Stemmesedler er endnu et eksempel på, at alfabetisk rangordning ikke burde betyde noget, men det gør det bare,” konstaterer Anders Munk-Nielsen. 

Læs hele hans studie (skrevet sammen med Frederik Plum Hauschultz) her