Psykologiprofessor: Oplevelser i Virtual Reality kan motivere os til grøn handling

Du kender det måske: Du vil egentlig gerne spise mere klimavenligt, genbruge mere og flyve mindre. Men når du så står i supermarkedet eller skal planlægge familiens sommerferie, ender det alligevel med bøffer og flybilletter. Og hvorfor egentlig det?

”Før du graver dig ned i klimaskam, kan du i hvert fald rose dig selv for at have gode intentioner på klimaets vegne. Og de rette intentioner er en forudsætning for at ændre din adfærd,” påpeger Guido Makransky.

Han står i spidsen for et forskningsprojekt, som skal skabe klarhed over, hvordan mennesker via Virtual Reality kan ændre adfærd – til gavn for klimaet. Det kan nemlig gøre et voldsomt indtryk at befinde sig i en virtuel virkelighed.

I sit projekt bruger Guido Makransky VR-oplevelsen til at lade den trussel, som klimaforandringerne udgør, gøre indtryk på en række forsøgspersoner.

”En trussel kan påvirke vores adfærd enormt, og vi oplever truslen som markant større, når vi befinder os midt i den. Det gør vores forsøgsdeltagere, når vi sender dem til et fremtidsscenarie, hvor naturomgivelserne visner og brænder,” siger han.

Trusler er vigtige – men ikke nok

Teorien er, at hvis man ikke oplever noget som farligt, så er der ingen grund til at ændre adfærd – særligt ikke, hvis adfærdsændringen er besværlig.

Når emnet er klimaforandringer, skorter det ikke på trusselsbilleder i år 2022. Vi læser om eksperters dystre forudsigelser, hører politikerne tale om sorte fremtidsudsigter og ser nyhedsindslag og dokumentarfilm om klimakatastrofer. Hvorfor fører alle disse indtryk ikke til mere klimahandling?

”Truslen er en afgørende motivation for at ændre adfærd, men det er ikke nok at gøre folk bange. Vi skal samtidig huske at vise folk, at de kan handle, og at deres handlinger gør en forskel. Det formår mange af de eksisterende klimakampagner ikke,” vurderer Guido Makransky.

Hans forskergruppe baserer deres projekt på nogle teorier inden for social- og adfærdspsykologi, som siger, at der er to overbevisninger, som er afgørende, når du skal ændre adfærd. Den første er ’self-efficacy’ – din tro på, at du faktisk kan handle på dine intentioner.

”Hvis jeg gerne vil tabe mig, er jeg nødt til at tro på, at jeg selv kan gøre noget. På samme måde skal jeg selv tro på, at jeg faktisk kan gøre min kost grønnere,” forklarer Guido Makransky og fortsætter:

”Den anden overbevisning kaldes ’response-efficacy’. Hvis jeg så spiser grønnere, har det så reelt en betydning for klimaet? Man hører af og til folk sige: ’Jamen, Danmark er et så lille land, det er fuldstændig ligegyldigt, hvad vi gør for klimaet’. Den slags overbevisninger er med til at dræbe folks respons-effektivitet.”

Oplever madens klimaaftryk

Gennem Virtual Reality-simulationer undersøger Guido Makransky, hvordan man kan opbygge begge faktorer; folk skal tro på, at de kan ændre adfærd, og at deres adfærdsændringer – f.eks. i forhold til madvaner – betyder noget.

Projektet udføres i samarbejde med post-doc Adéla Plechatá fra instituttets Virtual Learning Lab og lektor Michael Bom Frøst og hans kolleger fra Institut for Fødevarer.

”I Virtual Reality lader vi først forsøgspersonerne vælge mellem tre pastaretter: med 100 % kødsovs, med halvt kød eller med vegetarisk sovs. Herefter bliver deltagerne randomiseret i to grupper,” forklarer Guido Makransky og fortsætter:

”I den ene gruppe får deltagerne VR-informationer om de klimakonsekvenser, deres valg af mad har. I den anden gruppe sendes forsøgsdeltagerne videre til et virtuelt fremtidsscenarie 30 år frem i tiden. Her kan de opleve, hvad deres valg har betydet for natur og klima,” siger han.

Som belønning for at være med i eksperimentet får deltagerne et virkeligt måltid mad – også her vælger de mellem kød, halvt kød og et vegetarmåltid. Både før og efter eksperimentet bliver deltagernes adfærd registreret.

Allerede nu kan forskerne konstatere, at særligt eksperimentet, hvor deltagerne oplever den verden, de har været med til at skabe gennem valget af mad, påvirker forsøgspersonernes valg. De spiser nemlig signifikant mindre kød end de deltagere, som kun får information om deres valg.

”Vi kan se, at VR-oplevelsen ændrer folks adfærd i meget højere grad end man typisk formår med en traditionel oplysningskampagne,” siger Guido Makransky.

Mange sten på vejen

Der er imidlertid mange forhindringer, når man skal gøre ens kost mere klimavenlig, understreger Guido Makransky.

”Der er vaner, omgivelser, pris og smag. Når vi sender forsøgspersonerne tilbage til den virkelige verden, er der alle mulige faktorer, der kan trække i både den rigtige og forkerte retning,” siger han.

Økonomi betragtes som en væsentlig forhindring for adfærdsændringer generelt. Økonomiprofessor Mogens Fosgerau går i et klimaforskerportræt så langt som at sige, at han ikke kender til nogen større samfundsmæssige transformationer, heller ikke på miljøområdet, hvor befolkningens adfærd er ændret – uden at man har givet folk økonomiske pisk eller gulerødder.

Guido Makransky mener imidlertid, at der er mange andre faktorer, som spiller ind, når man skal motiveres til at ændre adfærd.

”Jeg er overbevist om, at vi mennesker i høj grad også motiveres af intrinsisk værdi – at vores handlinger kan rumme en værdi i sig selv. Vi gør jo ofte ting, som er ufornuftige rent økonomisk. Hvorfor i alverden købe økologiske varer, når de er dyrere end konventionelle,” spørger Guido Makransky og uddyber:

”Det er klar evidens for, at økonomi ikke kan forklare alle vores valg. Selvfølgelig spiller økonomi en kæmpe rolle i den grønne omstilling, men klimaforandringerne påvirker stort set alle livsforhold og kræver, at et utal af videnskaber – herunder psykologien – arbejder sammen.”

Metaverset banker på

I den psykologiske del af klimakampen bliver Virtual Reality et afgørende våben. Det er Guido Makransky slet ikke i tvivl om. Han ser for sig, at især uddannelsesinstitutioner kan bruge Virtual Reality til at lære børn om klimaforandringer og vænne dem til et grønnere liv.

”Hvis vi kigger bare 5-10 år frem i tiden, så vil vi se en eksplosion i brugen af Virtual Reality. Vi står på tærsklen til næste generation af internettet, og den bliver langt mere bevægelses- og erfaringsbaseret og mindre informationsbaseret,” spår Guido Makransky.

Han henviser her til det såkaldte metavers – et integreret netværk af virtuelle 3D-verdener, som man tilgår gennem et VR-headset. Som brugere navigerer man så rundt i metaverset ved hjælp af øjenbevægelser, såkaldte feedback-controllers og stemmestyring.

”Unge mennesker elsker Virtual Realitys oplevelsesbaserede måde at lære på. Vi ser også i dag, at børns og unges mediebrug i stigende grad er centreret om fysiske oplevelser. Se bare, hvordan TikTok gennem danse-moves har engageret de unge. Om ganske få år vil vi se både unge og gamle udfolde sig fysisk i metaverset,” mener Guido Makransky.

En stærk – og farlig – teknologi

Netop fordi Virtual Reality i så høj grad formår at indfange mennesker og ændre deres adfærd, advarer han imod en naiv omfavnelse af teknologien.

”Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, at Virtual Reality kommer til at tilføre mere dårligt end godt til verden. Lidt ligesom sociale medier, der nu bruges flittigt til at sprede misinformation,” siger Guido Makransky.

”Vi har at gøre med en meget stærk, psykologisk mekanisme, der kommer til at påvirke vores følelser og holdninger. Hvis du i dag bliver påvirket af en skriftlig misinformationskampagne, hvordan tror du så, at du bliver påvirket af at opleve kampagnen fysisk,” spørger han.

I Guido Makranskys øjne er missionen at være på forkant med teknologien. Forskningen skal tydeliggøre de muligheder, der ligger i Virtual Reality – ikke mindst i forhold til den grønne omstilling – men også de farer, teknologien indebærer.

”Det er et nyt, stort område, som skal reguleres politisk, inden det kommer ud af kontrol. Men sådan er det jo med alle store, teknologiske landvindinger. De får aldrig lov til at blive i skrivebordsskuffen. De skal bare bruges forsvarligt,” slutter han.

Fordybende teknologier som Virtual Reality vil om ganske få år spille en væsentlig rolle i vores hverdag. Men hvordan kan fordybende teknologier bruges til at gøre verden til et bedre sted, og hvordan kan man begrænse de negative konsekvenser af disse teknologier? Det undersøger Guido Makransky og hans forskerkollegaer i Virtual Learning Lab. Lær mere om det i denne video: