DFF støtter fem samfundsvidenskabelige forskningsprojekter

Applying the rules of the European Health Union

Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Institut for Statskundskab (5,1 mio. kr.)

I oktober 2020 annoncerede EU-Kommissionen en vision om en europæisk sundhedsunion. Denne har imidlertid længe været under opbygning.

Over tid er EU’s sundhedsregulering vokset betydeligt. I dag regulerer EU adgang til sundhedsydelser over grænser, godkender og overvåger lægemidler, regulerer og kontrollerer medicinsk udstyr, foretager sundhedsteknologiske vurderinger, foretager fælles opkøb af vacciner og har senest etableret en ny myndighed for kriseberedskab ifm. grænseoverskridende pandemier.

”Vores projekt vil bidrage med ny viden om implementeringskædens yderste led: borgeres, virksomheders og sundhedsprofessionernes møde med tiltagende EU-regulering, der i sidste ende bestemmer betydningen og effekten af den europæiske sundhedsunion, vi ser vokse frem,” fortæller Dorte Sindbjerg Martinsen.

Econometric Theory and Applications of Duration and Event Time Models in Economics and Finance

Anders Rahbek, professor ved Økonomisk Institut (2,8 mio. kr.)

Modeller for ventetider og tidspunkter for handler på aktiemarkedet er meget populære inden for finansiering og økonomisk forskning i bl.a. arbejdsmarkedsteori og sundhedsøkonomi. Ofte observeres ventetider mellem handler over en handelsdag, hvor der typisk ses perioder med mange handler (såkaldte ”clusters”,) efterfulgt af perioder med få handler eller lille aktivitet.

Specielt er antallet af handler (og dermed antallet af ventetider) inden for dagen tilfældigt eller ’stokastisk’. Dette er overset i den eksisterende økonometri, og konklusioner baseret på den nuværende modellering kan dermed være misvisende. Inkluderes stokastikken korrekt, vil det føre til en helt ny teori for den økonometriske anvendelse af sådanne modeller.

”Teorien er ny og svær at udvikle, men i vores nye arbejdspapir viser vi gennem et simplificeret og stiliseret eksempel, at nye fordelinger optræder. De nye fordelingers form afhænger af den nævnte ”clustering”. For at kunne modellere ventetider og handelstider korrekt skal der således udvikles en helt ny teori og metode, hvilket også er målet for projektet,” forklarer Anders Rahbek.

Implementation and perception in school choice

Andreas Bjerre-Nielsen, lektor ved Økonomisk Institut (6,0 mio. kr.)

Hvordan opfatter gymnasieansøgere de forskellige skoler, og hvordan bliver ansøgerne påvirket af gymnasierne, de optages på? Det er afgørende at besvare disse spørgsmål for at forstå konsekvenserne af tiltag som bedre information til ansøgere og kvoter på socioøkonomiske grupper.

Andreas Bjerre-Nielsen står i spidsen for et projekt, der undersøger disse spørgsmål ved at bruge data for optagelse på gymnasiale uddannelser i Danmark i kombination med baggrundsdata fra registre. Forskerne vil måle gymnasieansøgernes underliggende ønsker for optag og estimere, hvordan de påvirkes efter optag. Disse mål og modeller gør det muligt at afgøre, hvordan elevfordeling mellem gymnasier, f.eks. som følge af kvoter, vil påvirke de studerendes tilbøjelighed til at gennemføre uddannelsen, og hvor opdelte gymnasier vil være efter elevers baggrund.

”Vi vil også undersøge, hvorvidt gymnasiers popularitet og faglige løfteevne hænger sammen, hvilket har vigtige konsekvenser for sammenhængen mellem gymnasiefordeling og ulighed i uddannelse. For at forstå kvalitetens rolle i de observerede valg vil vi sammenholde ansøgernes egen opfattelse af gymnasiernes kvalitet med den målte værdi i vores statistiske model,” siger Andreas Bjerre-Nielsen.

Business Power in the High-Salience Politics of Wage Inequality and Climate Change

Christian Lyhne Ibsen, lektor ved FAOS (6,2 mio. kr.)

Særligt to politiske emner – stigende lønulighed og klimaforandringer – har i øjeblikket stor opmærksomhed og mobiliserer vælgerne og politikerne til at gå imod frie markeder. Normalt betyder større offentlig opmærksomhed om et politisk emne, at det private erhvervsliv mister magt i forhold til vælgerne, fordi politikere søger genvalg. I et nyt studie spørger Christian Lyhne Ibsen: Under hvilke omstændigheder kan erhvervslivet have magt, selv når offentligheden stiller krav til politikerne om at bekæmpe ulighed og klimaforandringer?

”Jeg argumenterer for, at erhvervslivet kan have magt, såfremt det kommer med forslag til selvregulering, der overbeviser vælgerne om, at statslig regulering er enten unødvendig eller uønskelig. Og når vælgerne ikke længere belønner politikernes forslag til statslig regulering, undgår erhvervslivet regulering, som politikkerne ellers ville have indført," siger han.

Christian Lyhne Ibsen tester sit argument med survey-eksperimenter og komparative case-analyser af Danmarks og Tysklands overraskende forskellige politiske tilgange til lønregulering og udledning af drivhusgasser.

Theory Crisis in Cognitive Neuroscience

Thor Grünbaum, lektor ved Institut for Psykologi og Institut for Kommunikation (2,9 mio. kr.)

I løbet af de seneste godt ti år har den såkaldte replikationskrise plaget en lang række empiriske videnskaber: Når forskere gentager deres kollegers forsøg, når de ofte et andet resultat. Især psykologien har været genstand for diskussion, hvor estimater tyder på, at under 50% publicerede studier lader sig replicere. De seneste år er det blevet diskuteret, om de eksperimentelle problemer kan mindskes inden for psykologi ved at skabe stærkere matematiske teorier.

”Hvis man ikke har en stærk forudgående teori, kan man risikere, at ens forskningseksperimenter leder til ubrugelige resultater. Uden stærk teori kan man opstille en tilsyneladende ubegrænset mængde af hypoteser om eksperimentelle effekter, fordi de ikke begrænses af en teoretisk ramme. En videnskab, som er metodologisk perfekt, kan ikke være bedre end den måde, hvorpå de eksperimentelle studier designes og udformes. Og studiernes design og udformning kan ikke være bedre end den underliggende teori, som man undersøger og tester,” påpeger Thor Grünbaum.

I et nyt projekt undersøger han og forskerkollegaer måderne, hvorpå fravær af matematiske teorier i eksperimentalpsykologi er en årsag til replikationskrisen. De undersøger desuden, hvilken type teori der kan være med til at højne graden af replicerbarhed i eksperimentalpsykologien.