Demokratisk klimaeksperiment på samfundsvidenskab

Klimasamlingen følger den metode, man bruger i såkaldte borgersamlinger. Det er en internationalt anerkendt metode til borgerinvolvering, som bruges til at få en grundig dialog med en gruppe borgere om løsninger på komplekse samfundsproblemer.

I en borgersamling får en gruppe borgere relevant viden og et ansvar for at diskutere sig frem til anbefalinger og løsninger. Også når løsningerne skal balancere modsatrettede hensyn.

Nu beder vi campus-befolkningen komme med ind i maskinrummet, og jeg har store forventninger til, at de kommer med bedre forslag end dem, der opstår i direktionslokalet.

Forskere fra SAMF har i flere år forsket i brugen af borgersamlinger. Nu gennemfører fakultetet som det første danske fakultet selv en samling, og intet er mere oplagt end at lave en klimasamling. Ud over at skabe en vigtig demokratisk samtale om bæredygtige løsninger på fakultetet er klimasamlingen også et eksperiment, som kan danne skole for andre institutioner og udvides til andre emner, hvis det viser sig succesfyldt.

"Det er en bunden opgave for os at reducere vores klimaaftryk på fakultetet og sikre at SAMF bidrager til den grønne omstilling i samfundet. Men der er ingen lette løsninger. Nu beder vi campus-befolkningen komme med ind i maskinrummet, og jeg har store forventninger til, at de kommer med bedre forslag end dem, der opstår i direktionslokalet", udtaler dekan Mikkel Vedby Rasmussen og fortsætter:

"Vi gør med klimasamlingen fakultetet til et 'living lab'. Vi skal have en reel debat om fakta - ikke en konkurrence i rigtige meninger, og det kan rammerne i en klimasamling med åbne og faciliterede demokratiske debatter skabe".

Klimasamlingen retter sig mod alle på fakultetet, både dem, der er engagerede i klimadebatten og dem, der måske ikke synes, at klima er så vigtigt for et universitet. Det er håbet, at der bliver kamp om de 36 pladser, og at både studerende og ansatte ser det som en spændende mulighed for at få indflydelse.

Vi forudser nogle spændende, men svære diskussioner. F.eks. om grøn uddannelse og fakultetets samfundsansvar, for hvad skal unge mennesker lære i fremtiden, og hvad er vores pligt som universitet? Et oplagt spørgsmål er, om vi fortrinsvis skal uddanne flere til at skabe grøn vækst, eller om det i højere grad handler om at give unge en ny forståelse af menneskers fremtidige rolle og ansvar i verden. Det skal der nok være mange forskellige perspektiver på.

"Jeg håber faktisk at klimasamlingen kommer med nogle uventede og måske ligefrem provokerende anbefalinger, for vi har brug for at blive udfordret på vores måde at gøre tingene på", siger dekan Mikkel Vedby Rasmussen.

Studerende som klimaambassadører

Hvert år uddanner SAMF over 1.000 nye kandidater inden for bl.a. økonomi, statskundskab og psykologi. Kandidaterne er populære på det danske arbejdsmarked og er derfor også mulige ambassadører for den grønne omstilling på de arbejdspladser, de senere bliver en del af.

"Vi kan som fakultet have betydelig indflydelse på den grønne omstilling ved at udruste vores studerende med viden og redskaber, der gør dem i stand til at skabe forandringer, uanset hvor de befinder sig. Derfor er det afgørende, at vores studerende lærer at finde løsninger på klimakrisen og bidrage til at tage de svære valg, som omsætter viden til bæredygtig handling", afslutter dekan Mikkel Vedby Rasmussen.

Læs mere om klimasamlingen.