SAMFUNDET TUR-RETUR
Hvad kan vi lære af corona?
En eventrække i samarbejde med DJØF
I tre events i efteråret 2020 talte SAMF-forskere med Det Kgl. Teater, RådgivningsDanmark, DJØF, Microsoft, Københavns Kommune og Dansk Design Center om, hvordan vi kan bruge erfaringerne fra corona til at forfine vores digitale relationer, indrette det fleksible arbejdsliv og designe et bæredygtigt samfund.Lyt, læs og se takeaways og optagelser fra samtalerne herunder. |
Kan vi omsætte vores erfaringer fra corona-krisen til opskriften på fremtidens gode samfund? Krisen lærte os at ændre adfærd på rekordtid. Spørgsmålet er, om der er guldkorn at hente, som kan hjælpe os til at agere i et fremtidigt bæredygtigt samfund, hvor klimaudfordringer kræver, at vi ændrer handlingsmønster?
Kommunikationschef i Københavns Kommune Amanda Justesen har testet nye redskaber, der virker, når byens borgere hurtigt skal ændre adfærd for at redde liv.
Christian Bason, direktør, Dansk Design Center ved hvordan man designer vores hverdagsliv.
Professor MSO, Asmus Leth Olsen, Institut for Statskundskab, KU, forsker i hvordan myndighedernes udmeldinger virker på vores adfærd.
Adjunkt Christina Gravert, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, forsker i nudging og har hand-on erfaringer med adskillige effektfulde indsatser, der ændrer adfærd.
Kristian Lauta, prodekan for uddannelse, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, forsker i fordeling af ansvar, menneskerettigheder og regulering og er med i DJØFs demokrati-tastforce.
 |
Lyt til hele eventet som podcast |
Pointer til brug i fremtiden
1. Alsidig kommunikation, der motiverer til fælles indsats
Når vi skal regulere befolkningens adfærd, som det er sket under corona-krisen, er nudging et vigtigt redskab. Men der skal et mix af kommunikation til for, at indsatsen virker på den lange bane. Det fremhæver både Christina Gravert og Amanda Justesen. Sidstnævte understreger, at man ikke kan skære kommunikationen til en bred befolkning over én kam. Indsatserne skal være direkte og lokale, fortæller hun. Under corona-krisen har hun været med til at få folk til at følge ensretningen rundt om søerne og sidde i afgrænsede felter på Islands Brygge. Det er den motiverende kommunikation, der virker, er hendes erfaring.
2. Skab det lange seje træk, der holder fast i ny adfærd
Kampagner kan være med til at ændre vores adfærd. Men for at holde fast i en ændret adfærd over længere tid, skal der en cocktail af informationer, restriktioner og nudging til. Christina Gravert fremhæver, at kampagner der slår på vores følelser, kun virker på kort sigt. For at holde os fast i nye vaner, skal vi blive mindet om den nye måde at agere på mange steder og på mange måder.
3. Design som eksperimenterende metode
De fysiske rammer, vi færdes i, er i høj grad med til at præge vores adfærd. Men hvilket analyseparameter bruger vi, når vi designer f.eks. vores byrum, arbejdspladser og hjem? Christian Bason argumenterer for, at vi skal analysere via praksis og tæt på kontekst før vi udruller nye løsninger. Vi skal eksperimentere, derefter se hvordan den testede løsning virker og så prøve igen – altså en iterativ proces. Vi skal inddrage på andre måder og på den måde skabe empati for fremtiden. Hvis vi giver mennesker en kropslig oplevelse af, hvad det vil sige at være en del af samfundet i fremtiden, så vil beslutningstagere få the sense of urgency.
4. Vi skal acceptere skisma mellem analyse og innovation
Fremtidens nye designløsninger skal kunne fungere i rigtige menneskers hverdag, og vi skal væk fra at tilgå design ud fra metoden om at analysere data og så implementere, siger Christian Bason. Det er vigtigt, at vi inddrager borgere, brugere, kunder og interessenter i innovationsprocesser, siger han og opfordrer til at vi bruger vores kollektive kreativitet.
Asmus Leth peger dog på, at den nye corona-vaccine jo netop er lavet som ”old school science”, hvor man baserer sin opfindelse på analyse af indsamlet viden og data. Han mener, vi skal acceptere det skisma, der er mellem de to tilgange.
5. Inddragelse fører til bæredygtige forandringer
Asmus Leth har gennemført en stor undersøgelse under corona-krisen, der viser at danskernes accept af statslig kontrol er høj. Der har været tillid til landets ledere, og det har vist sig vigtigt, når vores adfærd skulle ændres. Asmus Leth fremhæver, at inddragelse fører til de bedste beslutninger. Af og til er der brug for at skære igennem og træffe store beslutninger uden megen inddragelse, som vi så regeringen gøre det i foråret, da corona-krisen ramte. Men på den lange bane er inddragelse det redskab, der fører til de bedste beslutninger. Et emne, som Kristian Lauta også tager fat i: Han peger på, at vi skal se på balancen mellem påbud og anbefalinger. Den aktuelle Mink-sag har understreget den balanceakt.
6. Corona har lært os en lektie om evidens
Corona-krisen har udstillet forholdet mellem evidens og politisk mavefornemmelse. Og det kan måske starte et skred i Danmark, i forhold til hvilken rolle eksperter kan spille i politik.
Corona-krisen har påvirket måden vi arbejder på, og måske ser vi nu konturerne af fremtidens arbejdsmarked med hjemmearbejde og en øget og klogere brug af digitale redskaber.
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og DJØF havde 5. november inviteret tre eksperter til samtale om et gentænkt arbejdsliv efter corona. For gør det os mere eller mindre produktive at arbejde hjemmefra? Er det sværere at være leder, når dine medarbejdere sidder et andet sted? Og hvordan påvirker forandringerne og afstanden til kollegerne den enkelte medarbejders mentale sundhed?
Sara Gundelach Vergo, formand for DJØF Offentlig, Maria Hald, direktør Public Sector, Microsoft Danmark og Steen E. Navrbjerg, lektor i sociologi gav deres input til, hvordan vi kan gentænke vores arbejdsvaner, så de bliver bedre - for produktiviteten, for samfundsøkonomien og for den enkeltes trivsel.
|
Lyt til hele eventet som podcast |
Seks pointer om fremtidens arbejdsmarked
1. Lav grundregler for digitale møder
De digitale møder fylder meget i vores corona-hverdag og vil efter al sandsynlighed også gøre det fremover. Og da det digitale møde er noget andet end det gammeldags, fysiske møde, er det en god ide at lave et sæt grundregler for møderne: Hav altid video tændt, hav chatten åben, og tage i det hele taget de engagerende, digitale redskaber i brug hvor du kan, anbefaler Maria Hald, Microsoft.
2. Husk at medarbejdere er forskellige
Vi skal væk fra tankegangen om at one size fits all, hvad gælder arbejdsformer. Vi er ikke alle ens og passer ikke nødvendigvis ind i samme kasse. Dels er vi forskellige som mennesker, og dels er der stor forskel på vores arbejdsopgaver. Det lagde Sara Gundelach, DJØF Offentlig, vægt på, da hun understregede, at fleksibilitet bliver en afgørende faktor på fremtidens arbejdsmarked.
3. Gør det digitale møde intimt
Vi kender det nok efterhånden alle sammen: At det kan være svært at lære nye mennesker at kende i det digitale møde. En ting, der hjælper til at få intimitet og nærvær ind i online-møder, er at bruge tid på at komme ud over kanten og fortælle, hvem du selv er og hvad du vil med mødet. Og så er det godt altid at have kamera på, for det gør noget ved mødet. Sådan sagde Steen E. Navrbjerg, lektor i sociologi. Han mener i øvrigt ikke, at hybrid-møder er en god ting – altså hvor der både er medarbejdere til stede og medarbejdere på online platforme. Deltagerne skal have lige vilkår.
4. Lær af de data, digitale redskaber giver
Microsoft arbejder på, hvordan arbejdspladser kan bruge og lære af de mange data, der indsamles om vores arbejdsliv, nu hvor meget er digitalt. Er det f.eks. godt at sidde i zoom-møder fra morgen til aften? Og får vi holdt de pauser, vi skal? Det digitale hjemmearbejdsliv er en farlig arbejdssituation, hvor det kan være svært at afgrænse arbejdet. Microsoft vil bringe de data, de får om vores arbejdsliv og -vaner, tilbage til medarbejderne og lederne, så de kan bruges og komme i spil på arbejdspladserne, fortalte Maria Hald, Microsoft.
5. Prioriter det aktive, sociale og meningsfulde
En anden bølge af corona og uvisheden om hvor længe vi skal arbejde hjemmefra betyder, at mange medarbejdere føler sig pressede. Men det kan vi gøre noget ved, fortalte Vibeke Koushede, Institut for Psykologi. Vi skal prioritere fysisk aktivitet og sociale relationer - og så skal vi sætte os selv nogle mål.
6. Mulighed for flere atypiske ansættelser
Corona-krisen har accelereret antallet af de såkaldte atypiske ansættelser, altså hvor der ikke er tale om et traditionelt lønmodtagerjob med garanteret timetal. Vi kan lære noget af de atypiske ansattes fleksible måde at arbejde på, for det kan både være et attraktivt set up for arbejdsgiver og arbejdstager. Flere er villige til at tage et ekstra onlinejob og blive kombinatører, sagde lektor i sociologi Anna Ilsøe.
Øvrige deltagere
Lektor i sociologi Anna Ilsøe – om accelleration af antallet af de atypisk ansatte på det nordiske arbejdsmarked, altså dem der ikke er ansatte på almindelige vilkår men f.eks. løst tilknyttede konsulenter.
Institutleder Vibeke Koushede, Institut for Psykologi, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet – om corona-krisens negative indflydelse på vores arbejdsform og de psykologiske mekanismer, vi kan arbejde med for at komme godt igennem krisen.
Hvad har corona-nedlukningen lært os om at skabe relationer og tilstedeværelse gennem en skærm? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og DJØF havde 8. oktober 2020 inviteret en teaterdirektør, en professor og en direktør for rådgivningsverdenen til at debattere potentialet i den digitale kommunikation.
Kommunikationsdirektør Magnus Restofte, Det Kgl. Teater, stillede skarpt på, om man man røre publikum, når de sidder bag en skærm. Direktøren Trine Krab Nyby, RådgivningsDanmark, zoomede ind på, om man kan man nå sårbare grupper, når det fysiske møde er umuligt. Og professor Mads Meier Jæger, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, fremhævede erfaringer med at engagere studerende på distancen.
Fælles for dem alle var, at de - tvunget af corona-krisen – blev digitale i et omfang, de ikke har prøvet før. Og hurtigere end de havde forestillet sig muligt.
|
Lyt til hele eventet som podcast |
Fem pointer til brug i fremtiden
1. Læring i eget tempo
Når undervisningen bliver digital, kan de studerende selv vælge, hvor hurtigt de tager sessionerne, fremhævede Mads Meier Jæger, som en fordel fremfor den traditionelle auditorieforelæsning.
2. Demokratisk form giver plads til stærke og mindre stærke studerende
Debatten blandt de studerende under en zoom-forelæsning bliver lidt mere demokratisk end den klassiske auditorieundervisning: Alle kommer til orde, fordi underviseren kan lukke studerende ind og ud af chatten. Det betyder, at det er ikke bare de verbalt og socialt stærke, der tager ordet. Den digitale form, hvor de studerende sidder hjemme, kan være mere tryg at debattere i end det store auditorium, fortalte Mads Meier Jæger
3. Tilpas distance, når emnet er følsomt
I rådgiverbranchen er man vandt til at bruge den digitale form ved f.eks. telefon eller onlinerådgivning. Når man tilbyder gratis social rådgivning til mennesker i svære livssituationer, så betyder distancen, som skærmen giver, at mennesker i svære situationer lettere taler ud. For det kan være svært at tale om emner forbundet med skyld og skam, når man sidder ansigt til ansigt med en rådgiver, sagde Trine Krab Nyby.
4. Fanger folk på distancen
Manglen på fysisk fremmøde under corona-nedlukningen ramte kulturbranchen og Det Kgl. Teater hårdt. Men til gengæld oplevede teatret, at man kan nå folk på distancen med den nye digitale form, fortalte Magnus Restofte. Antallet af publikummer fra områder langt fra København steg markant under corona-nedlukningen.
5. Presser ny kunst frem
Men hvordan udbreder et teater så den klassiske scenekunst til at være digital? For Det Kgl. Teater blevet svaret Kgl. Xtra, hvor man kan streame forestillinger og se ny digital scenekunst.
Øvrige deltagere
Studerende Kristian Nysom Lassen: Om Djøf-undersøgelse blandt studerende, der viser at de studerende følte sig ensomme, mindre produktive og mere stressede under corona--nedlukningen.
Antropolog Line Hillersdal: Om forskningsprojektet ’Når omsorgen digitaliserede’ og hvordan ældre kan have svært ved at sanse gennem skærmen.
Postdoc Jonas Toubøl, Sociologisk Institut, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet – Om hvordan, der er skabt 10 procent flere online-netværk, der hjælper udsatte under corona-nedlukningen.
|
Adfærd, der forandrer - fra corona til klima |
|
Lyt til Adfærd, der forandrer - fra corona til klima som podcast |
|
Tid til at stemple ud af fabrikken? |
|
Lyt til Tid til at stemple ud af fabrikken? som podcast |
|
Kunsten at røre gennem en skærm |
|
Lyt til Kunsten at røre gennem en skærm som podcast |