Kommuner aktiverer borger-fællesskaber i klimakampen

Klima-forskningsprojektet Citizen Driven Environmental Action Programme (CIDEA-projektet) løb fra 2010-2014, med det formål, at finde ud af, hvordan borgere i Danmark engageres og motiveres til at gøre en indsats for at reducere deres CO2-fodspor. 

Danskernes forbrug af kød, forbrugsgoder og klimabelastende transportformer er højt, men hverken stat, kommuner eller private aktører kan tackle den svære udfordring at aktivere borgernes klimavenlige valg for alvor.

Skiftende regeringer og myndigheder har med blandede resultater forsøgt sig med hhv. miljøafgifter og støtte til grønne løsninger, og både klimaforskere og politikere har via informationskampagner fokuseret på det enkelte menneskes holdning og forbrugeradfærd. Indsatserne har baseret sig på den social-psykologiske teori, at hvis man kan påvirke menneskers holdning,  vil de ændre adfærd og foretage mere klimabevidste valg – også selvom disse evt. er dyrere eller mere besværlige for den enkelte.

Men undersøgelse på undersøgelse har vist, at folk meget ofte siger èt og gør noget helt andet, når det drejer sig om klima. Man kan altså sagtens have de ”rigtige” holdninger til spørgsmålet om hvad vi bør gøre, for at reducere vores CO2-aftryk, men i hverdagen handler man ikke i overensstemmelse med disse holdninger. Med forskningsprojektet CIDEA ønskede forskerne at kortlægge, hvilke typer klima-indsatser, der har størst effekt.

Metode

Forskerne etablerede i 2010 et samarbejde med klimamedarbejderne i syv kommuner: Kolding, Køge og Herning, Skanderborg, København, Odense, og Middelfart. De identificerede 12-15 private eller offentligt-private klimaprojekter, som de fulgte tæt i de næste fire år. I tre af kommunerne sendte forskerne et spørgeskema ud og spurgte om folks vaner og holdninger i forhold til fx indkøb, opvarmning, og fik i alt 2000 svar.

Historien har vist, at den statslige strategi med at informere, ikke nytter så meget på klima-området. Holdningskampagner påvirker simpelthen ikke borgernes klima-adfærd i nævneværdig grad. Vores forskning viser, at fællesskaber til gengæld har stor effekt. Når man engagerer hele landsbyer og andelsboligforeninger – eller størstedelen af dem – og skeptikerne bliver trukket med af flertallet, bliver klimaindsatsen både mere effektfuld og langvarig.

De kommunale og private klimaprojekter var forankret i borger-fællesskaber og havde forskellige indsatsområder, fx:

• I København arbejdede beboerne i andelsboligforeningen AB Søpassagen med elforsyning via solceller for at blive CO2-fri boligforening.
• I Køge kørte et cykel-projekt ”bilfri skole” og i Det Grønne Hus, udviklede projektmedarbejderne et transport-spil.
• I Herning forsøgte beboerne i landsbyen Studsgård at reducere byens CO2-udledning af med hele 25% fra 2008-2012 – et resultat som blev opnået via solpaneler, landbrugsjord til skov, vindmølle-laug, klima-middage, genbrugsbutik, øget affaldssortering, mv.

Forskningsmetoden var interaktiv, og forskerne var under hele i projektet i tæt dialog med de syv samarbejdskommuner og borgerprojekter for at analysere og sammenligne effekten af de forskellige måder at engagere borgerne. Forskere, klimamedarbejdere og borgere mødtes desuden to gange om året til seminarer, hvor de udvekslede viden om muligheder og løsninger i kommunernes klimainitiativer.

Resultat

Forskningsresultaterne viste, at fællesskab forpligter – ikke mindst på klimaområdet: De kollektive klima-indsatser viste sig nemlig at være mere effektive end initiativer rettet mod enkeltpersoner -  både i forhold til at skabe et længevarende engagement hos borgerne, og i forhold til at opnå målbare reduktioner af den enkelte borgers CO2-fodspor:

• I Herning reducerede landsbyen Studsgaard sit CO2-forbrug med 22 ton i perioden fra 2008-2012 svarende til omkring ét ton pr. familie
• I Ballerup opnåede de 20 familier, der var med i klimafamilie-projektet en ca. 25% reduktion af deres CO2-fodspor i løbet at et til to år.
• I København blev boligforeningen AB Søpassagen CO2-neutral, selv om det har betydet, at de har måttet købe CO2-kvoter for at komme helt i mål.

Derfor samlede forskerne projektbeskrivelser og manualer for de klimainitiativer, som baserer sig på borgernes fællesskaber i en 'web-værktøjskasse' Klimakonsulenten på KL's hjemmeside, som i dag anvendes af klimamedarbejdere rundt om i de danske kommuner.

For os i Middelfart Kommune var samarbejdet med forskerne i CIDEA-projektet med til at udvikle nogle af de værktøjer, vi bruger i kommunens klimaarbejde. Det har bl.a. nuanceret den måde, vi kommunikerer med borgerne og har hjulpet os til at danne netværk mellem kommuner og energiselskaber og partnerskaber om energirenovering af boliger. Samarbejdet med universitetets forskere har også været en stor hjælp til at løfte klimadagsordnen yderligere ind på byrådets agenda og forankre det i kommunens strategiske arbejde, hvilket gør, at Middelfart Kommune stadig en af landets absolutte front-runnere på klimaområdet.

For de kommunale klimamedarbejdere fik samarbejdet med KU-forskerne karakter af en form for efteruddannelse; en idé der er arbejdet videre med i et antropologisk forskningsprojekt. Herudover fik en række eksterne interessenter i bl.a. regioner, ministerier og styrelser, NGO’er og tænketanke også gavn af forskernes viden fra projektet i forbindelse med foredrag, møder og konferencer som fx ’Communicating the Obvious’, som Københavns Universitet og EU Kommissionen afholdt i 2013.

Videre forskning

I kølvandet af CIDEA-projektet arbejder Jens Hoff og Quetin Gausset nu videre i forskningsprojektet ”Kollektive bevægelser og skabelse af miljønormer: veje til et bæredygtigt samfund”(COMPASS), hvor forskerne afdækker, hvordan borgerne skaber sociale normer og kollektive handlinger på miljø/klimaområdet, og hvilken rolle miljøfællesskaber spiller i ændringer af miljøadfærd. Forskningen fokuserer på effekten af bl.a. økosamfund, øko-fødevarefællesskaber og organisationer, der bekæmper spild af mad og ressourcer.

Arbejdet med COMPASS-projektet støttes af Velux Fonden med 6,2 mil. kr. over en tre-årig periode (2017-2020) og er forankret i et nyt forskningscenter for bæredygtighed Centre for Sustainability and Society  på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Desuden arbejder Jens Hoff sammen med professor i økonomi og klimavismand Peter Birch Sørensen om at udarbejde en metode til at beregne et 'grønt nationalregnskab' for hele Danmark, som kan hjælpe politikere med at vurdere de klimamæssige konsekvenser af politiske beslutninger. Arbejdet med Green BNP forventes afsluttet i 2020.

Publikationer og udgivelser

Citizen Driven Environmental Action, Hoff, Jens & Gausset, Quentin, The Journal of Transdisciplinary Environmental Studies vol. 12, no. 1, 2013.

Forskernes klima-viden bruges af borgere og kommuner:

• Web-værktøjskassen Klimakonsulenten på KL's hjemmeside indeholder projektbeskrivelser til kommunale klimamedarbejdere

• Bogen Klimaets Kommunale Tilstand

• Bogen Community Governance and Citizen-Criven Initiatives in Climate Change Mitigation

Forskerne i CIDEA-projektet:

• Jens Hoff, professor, Institut for Statskundskab, KU
• Quentin Gausset, lektor, Institut for Antropologi, KU
• Bjarne Vestergaard Strobel, Institut for Miljøkemi, KU
• Anders Eriksen, Dansk Hydraulisk Institut
• Tove Boon, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), KU
• Projektet involverede desuden seks ph.d.-forskere og en række specialestuderende

Mere om CIDEA-projektet:

• Forskningens Periode: 2010-2014
• Baseret på en analyse af 12-15 offentlige og/eller private klimaprojekter i syv kommuner
• Finansieret af Innovationsfonden med 10,9 mil. kr.
• Læs Altingets omtale af Jens Hoff´s bog Klimaets Kommunale Tilstand