Dekanens dagbog #15 - med gæsteskribent fra AU

Da Mikkel spurgte, om jeg havde lyst til at være gæsteskribent i hans dagbog, var jeg først en smule bekymret. Det kunne jo gå så galt, at der var nogen i Aarhus, der også fik samme ønske.

Nuvel, i stedet har vi organiseret den helt nødvendige informationsstrøm og udveksling på den måde, at der kommer relativt få centrale, generelle udmeldinger, og den information kombineres med, at der holdes hyppige (indtil nu har det været daglige) møder i diverse beredskabsgrupper, i dekanatet, på fakultetet og på universitetsniveau. Formålet har været at udstikke rammerne og sætte institutlederne i stand til både at informere deres medarbejdere og studerende og til at svare på de henvendelser, der også kommer i rigt mål i disse dage.

På fakultetet har vi traditionelt foretrukket en relativ decentral forvaltning. Det har vi også valgt skal være udgangspunktet i denne situation, som jo på mange måder er anderledes end dagligdagen. Som hos jer er det i første række undervisningen, der er lagt om til online-undervisning. Vi havde allerede vedtaget en digitaliseringsstrategi, og skal man tale om en upside i denne situation, er det klart, at den har fået et ordentligt boost. Der eksperimenteres på livet løs, i mange tilfælde med stor entusiasme, i andre tilfælde efter en dyb indånding og lidt mere tvunget af omstændighederne. Jeg har selv lovet at stå for et modul i faget ”Ledere af ledere” på vores fleksible masteruddannelse for offentlige ledere, som vi udbyder i samarbejde med SDU. Modulet skal løbe af stablen efter påske, og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg så småt belaver mig på at tage den dybe indånding. Der er sikkert nogle af mine medarbejdere, der vil synes, det er meget sundt og godt, at jeg på den måde kommer til at tage min egen medicin. Og det har de jo ret i, jeg håber bare også, at de masterstuderende vil synes det samme, når vi har været igennem forløbet.

Men som Mikkel også er inde på i en af i sine dagsbogstekster, er det ikke kun inden for undervisningen, der sker nybrud og indsamles ny erfaring. Situationen fremmer og efterspørger jo også helt nye forskningsdagsordener - også inden for det samfundsvidenskabelige område - og i den forbindelse er det værd at kvittere for Carlsbergsfondets nylige 25 mio. kr. bevilling til HOPE-projektet, der ledes af professor Michael Bang Petersen, fra vores Institut for Statskundskab, men hvor professor Rebecca Adler-Nissen fra jeres statskundskabsinstitut også deltager. Projektet har til formål at undersøge, hvordan vi som samfund agerer i og håndterer en krisesituation, som den vi står i netop nu.

Så alt i alt står det egentlig rimeligt til på Aarhus BSS og Aarhus Universitet situationen taget i betragtning. Og da ikke mindst hvis vi sammenligner med forholdene i den private sektor. Jeg sidder i bestyrelsen for Erhverv Aarhus, hvor vi havde bestyrelsesmøde i fredags. Det er meget forstemmende at høre, hvor store problemer mange af vores virksomheder står med lige nu og hvor mange mennesker, der afskediges eller sendes hjem. Og i går aftes talte jeg med en god ven og studiekammerat, der arbejder i Indien. Her er der udgangsforbud, som politiet håndhæver brutalt med deres bambusstokke. Her som i mange andre udviklingslande lurer der en social og menneskelig katastrofe af forfærdelige dimensioner, når fattige mennesker mister deres i forvejen beskedne levebrød som følge af corona-foranstaltningerne.

Det er også her godt at komparere. Som Ingmar i ”Mit liv som Hund” netop siger, da han mister sin hund Sikan, men trøster sig med, at det var meget værre for den russiske rumhund Lajka, der blev sendt i ensom rotation om jorden uden udsigt til at komme helskindet ned igen. Der er mange, der har det meget værre end de ansatte og studerende på danske universiteter lige nu, det bør vi lægge os på sinde, også selv om vi har vores udfordringer at se til.      

De bedste hilsner
Thomas Pallesen