Dekanens dagbog #37

Det syntes folk, som cyklede forbi, var lidt sjovt. Men det var faktisk betydeligt mere behageligt at sidde i passagersædet, end på den spisebordsstol, som jeg plejer at sidde på. Der var stadig wifi, så jeg kunne se de cirka 100 medarbejdere fra SAMF, som var klikket ind. Og det var dejligt. Jeg savner at møde folk på gangen, sludre med dem og høre hvordan det går. Det er en stor del af mit arbejde at vide, hvordan det går, og hvordan folk har det. Det er ikke umuligt under de ekstraordinære forhold, men det kræver, at jeg er lidt opsøgende og har godt bredbånd. Så jeg syntes det var hyggeligt at få talt i breakout rooms, og resultatet af dette gruppearbejde var en række gode inputs til, hvordan vi skal håndtere den gradvise genåbning af fakultetet, nu hvor regeringen har åbnet døren på klem.

Der er komplekst at arrangere, hvordan vi kommer tilbage i det små, og man må spørge sig selv, om den tid, som er forbundet med at arrangere og dokumentere at ganske få medarbejdere og studerende kommer tilbage på campus, helt står mål med, hvad effekten er. Men jeg opfatter det som træning til få flere tilbage. Og i det har vi fået god hjælp fra kollegaerne fra SUND og SCIENCE.

En ting er udfordringen med at få os tilbage på campus. Noget andet er, hvordan vi så skal forholde os, når vi er tilbage på campus. Kan vi forvente at kunne undervise i store hold? Vil vi undervise i store hold, når vi har fået nye erfaringer med online pædagogik, som kan give muligheder for blended learning? Dertil kommer spørgsmål om, hvordan vi arrangerer RUS-introduktion og forholder os til forholdene for de ph.d.-studerende og andre kortidsansatte. Det er alle sammen spørgsmål, som jeg og resten af ledelsen og på KU og SAMF arbejder med i disse uger. Det er meget værdifuldt at få indspil til, hvordan vi gør det, så det var endnu en grund til at nyde torsdagszoom her til morgen.