Dekanens dagbog #43

I vores glæde over, at flere studerende og ansatte kan komme tilbage på KU, er den centralt udsendte nyhed om åbningen simpelthen boblet over i entusiasme og muligheder, som – desværre – ikke findes på alle områder. Så læser man nyheden lidt hurtigt, kunne man få det indtryk, at vi på SAMF med et snuptag kan omlægge eksamener fra online til campus. Sådan er det ikke. Slet ikke.

KU’s politik for omlægning af eksamener har fokuseret på at skabe sikre rammer for, hvordan eksamener skulle gennemføres, så underviserne vidste, hvilken eksamen de skulle undervise til, og de studerende vidste, hvilken eksamensform, som de blev vurderet efter. På SAMF har studienævnene i marts og april besluttet at omlægge en lang række eksamener. Dengang var vi alle klar over, at vi kunne ende i en situation, hvor Danmark var ved at genåbne, men at vi stadig holdt eksamener på Zoom. Det spørgsmål blev drøftet i Dialogforum, Akademisk Råd og Samarbejdsudvalget. Jeg oplevede en udbredt forståelse for og accept af, at der kunne være en pris forbundet med at lægge sig fast på en eksamensform – sikkerhed er som bekendt ikke gratis. Vi var også klar over, at hvis vi ændrede eksamensformatet igen, så fik de studerende jo faktisk ikke den eksamen, som de havde forberedt sig på og blev undervist efter.

Selvom der er et kollektivt løb mod døren ud i foråret, så er det værd at huske på, at der stadig er sårbare studerende, eksaminatorer og censorer, som ikke har lyst til at løbe risikoen ved at sidde omkring et grønt bord eller i en sal på Peter Bangs Vej. Og selvom vi alle sammen gerne vil være budbringer af gode nyheder, så har vi faktisk en gennemtænkt politik på eksamensområdet. Som så meget andet i dette forår er den politik ikke et udtryk for, hvordan vi normalt gør tingene eller hvordan vi synes, at vi gør tingene bedst, men snarere et udtryk for nogle valg, som vi har måtte træffe i en ekstraordinær situation. De valg skal vi stå ved.