Hvordan kan afskrækkelse bruges politisk?

Som den igangværende krig i Ukraine understreger, døde afskrækkelse som politisk virkemiddel ikke med Den Kolde Krigs afslutning. Men hvordan kan afskrækkelse egentlig præge international politik, og hvad betyder afskrækkelse rent politisk for de samfund, der praktiserer det? Det er seniorforsker Maria Mälksoo i fuld gang med at undersøge.

Projektet er det første, der undersøger såkaldt rituel afskrækkelse. Maria Mälksoos mål er at fremme forståelsen af de politiske og psykologiske virkninger af afskrækkelse i international sikkerhedspolitik.

”Det kan f.eks. være svært at vide, om et forsøg på at afskrække en modstander faktisk har virket, hvis beviset for afskrækkelsens succes er, at der ikke sker meget – at den potentielle aggressor afholder sig fra at udføre en frygtet handling såsom et atomangreb,” nævner Maria Mälksoo.

Ser på nye og gamle konflikter

Empirisk byder projektet på systematisk, sociologisk og komparativ forskning i afskrækkelse som en social praksis på tværs af forskellige dimensioner, heriblandt militære, politisk-diplomatiske og lovgivningsmæssige.

Maria Mälksoo undersøger både konventionel, nuklear og cyber-afskrækkelse – og hybrider – i nutidige, politiske spændinger mellem bl.a. NATO og Rusland samt USA og Kina. Projektet dykker også ned i historiske konflikter, ikke mindst mellem NATO og Warszawa-pagten.

Afskrækkelsesprojektet har imponeret Det Europæiske Forskningsråd, der netop har tildelt Maria Mälksoo et ERC Consolidator Grant. Det er et legat, der gives for at støtte dygtige forskere, mens de er i færd med at opbygge eller konsolidere deres eget forskningsteam.

Frygtelig aktuel forskning

For Maria Mälksoo kunne bevillingen ikke være kommet på et bedre tidspunkt.

”Jeg har længe haft lyst til at fokusere på et altopslugende, længere projekt. Jeg er dybt taknemmelig for den chance, Det Europæiske Forskningsråd har givet for at gøre netop det i de næste fem år,” siger hun.

Med Ruslands invasion af Ukraine – og den deraf følgende faretruende konflikt mellem Rusland og NATO – er forskningen i afskrækkelse også blevet yderst aktuel.

”Fra alle sider af konflikten har afskrækkelse en enorm politisk betydning. For mig personligt vil forskningen give tiltrængt, intellektuel trøst fra krigens rædsler,” siger Maria Mälksoo.

Institutleder Nina Græger lykønsker Maria Mälksoo med bevillingen og er enig i, at den aktuelle verdenssituation gør hendes projekt endnu vigtigere:

”Det voldelige angreb på Ukraine og dets befolkning har ikke kun chokeret en hel verden. Det viser også behovet for at gentænke afskrækkelse som en del af vores forsvarsstrategi såvel som den europæiske sikkerhedsarkitektur som sådan. Jeg vil følge projektet med spænding og stor interesse i de kommende år,” siger hun.

Maria Mälksoo blev i september 2021 tilknyttet Center for Militære Studier ved Institut for Statskundskab, der kommer til at være base for det kommende forskerteam, hun nu skal sammensætte.