8. marts 2022

I Rusland er mediebilledet vendt på hovedet

INVASIONEN I UKRAINE

Når hr. og fru Rusland tænder for fjernsynet i disse dage, ser de landets soldater på fredsskabende missioner i Ukraine – 'krig' og 'invasion' er ikke ord, der bruges. Hvilket formål tjener de russiske mediers lyserøde fremstilling af Putins militære fremfærd?

Billede fra russisk TV. Foto: Flickr
Forudsætningerne for uafhængige medier har længe været miserable i Rusland. Blandt de store, uafhængige og kritiske medier, der er stemplet som ’foreign agents’, er tv-stationen Dozhd, også kendt som TV Rain

Kristina Aleksandrovna Pedersen er ph.d.-studerende og forsker i autoritære regimers kontrol af medier. Vi har stillet hende syv skarpe spørgsmål om, hvordan og hvorfor regimet i Rusland bruger medierne, som det gør.

1. Hvordan bruger Putins regime de russiske medier under krigen i Ukraine?

SVAR: ”Krigen bliver først og fremmest ikke fremstillet som en krig eller en invasion, men som en 'speciel militær operation', som skal 'demilitarisere' Ukraine. Framingen går særligt på, at Kreml ønsker at udrydde neonazistiske grupper og de anti-russiske sedimenter, der breder sig på det, som Putin kalder russisk jord i historisk og åndelig forstand. Der bliver også talt meget om atomtrusler fra Vesten og Ukraines regering.”

”Medierne gør samtidigt meget ud af at understrege, at de russiske styrker udelukkende sigter efter militære mål og ikke skader civile. Mens invasionen bliver talt ned, så er krigen i Donbas et gennemgående emne i de russiske nyhedsudsendelser. Her er der især fokus på den russiske indsats i den længerevarende krig og historier om krigsforbrydelser begået af ukrainske styrker.”

2. Hvordan behandler de russiske medier de folkelige protester imod krigen?

SVAR: ”Antikrigs-protesterne er helt tysset ned – samtidigt rapporterer nyhedsmedierne om pro-russiske protester i Rusland og udenlands. Og så fylder ’fake news’ en del i mediebilledet – dog er historien her, at officielle russiske kilder udelukkende rapporterer sande og aktuelle nyheder, mens Ukraine og Vesten kører en organiseret desinformationskampagne mod Rusland.”

3. Hvorfor er det så afgørende for styret i Kreml at styre fortællingen om krigen i Ukraine?

SVAR: ”Selvom sandsynligheden for en decideret revolution nedefra kan virke begrænset, så er mobilisering blandt borgere en stor trussel for status-quo – det gælder mange autokratier, ikke bare Ruslands. Situationen lige nu er særligt tilspidset på grund af sanktioner og international udskamning, som vil sætte spor i den russiske levestandard og selvbillede.”

4. Hvad ville konsekvensen af en uafhængig, russisk mediedækning af krigen være?

SVAR: ”Hvis befolkningen får et ufiltreret billede af, hvad der foregår, risikerer Kreml, at utilfredsheden stiger, og at narrativet om Vestens synder smuldrer. Kreml har ikke råd til et frit informationsflow lige nu – det ville gøre det for nemt for borgerne i Rusland at mobilisere mod krigen. Hvis den interne modstand mod invasionen fortsætter med at vokse, og den menige russer ser det reelle billede af befolkningens politiske præferencer, risikerer Kreml, at modviljen mod regeringen bliver for stor.”

5. Hvordan styrer den russiske regering medierne i praksis?

SVAR: ”Som det ser ud i dag, er stort set alle uafhængige og kritiske russiske medier afgrænsede eller ligefrem lukket ned. Det samme gælder adgangen til sociale medier som Facebook og Twitter. Forudsætningerne for uafhængige medier har naturligvis ikke været optimale inden krigen – de store, uafhængige og kritiske medier 'Dozhd' og 'Meduza' har i lang tid været stemplet som 'foreign agents'.”

”Regimet har over få dage strammet grebet om fri adgang til og deling af information. Først advarede myndighederne om spredningen af det, de kalder ”usand information”, og truede med bøder på 5 millioner rubler til de enkelte medier. Adskillige blev bedt om at fjerne artikler, hvor krigen netop blev omtalt som ”krig” og ”invasion”. Det seneste er så loven, der kan give op til 15 års fængsel for deling af ”usand” information om krigen. Den lov gælder også almene borgere.”

6. Hvordan reagerer den russiske mediebranche på de meget snærende bånd?

SVAR: ”Mediebranchen er i høj grad præget af usagte etiketter og regler. Der er uskrevne grænser, som man må holde sig indenfor, hvis man skal undgå sanktioner ovenfra. Der er også en betydelig grad af selvcensur blandt russiske medier. Medievirksomheder og enkelte journalister har stået over for en cost-benefit-kalkule med journalistisk integritet på den ene side og professionel overlevelse på den anden side.”

7. Hvilket syn har russerne generelt på deres medier?

SVAR: ”Det er rigtig svært at give et sikkert svar på det spørgsmål – særligt i øjeblikket. Undersøgelser fra bl.a. Levada har vist, at særligt traditionelle tv-nyheder fortsat er den primære nyhedskilde for over halvdelen af befolkningen – selvom under halvdelen af de adspurgte opfatter tv-nyheder som en troværdig kilde. Ser man på de ældre generationer, foretrækker mellem 78 og 90 procent tv-nyheder.”

”Blandt de unge og højtuddannede ses et omvendt mønster. Den tendens flugter med holdningerne til regimet: Borgere, som har et højt forbrug af statsstøttede medier, er som regel mere positivt stemte over for Kreml, mens unge borgere med højere uddannelse, typisk bosat i storbyerne, er mere tilbøjelige til at være negativt indstillet over for regeringen.”

Om forskeren

Kristina Aleksandrovna Pedersen. Foto: Michael Damm
Kristina Aleksandrovna Pedersen er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Hendes projekt undersøger autoritære regimers kontrol af medier som led i at sikre regimets overlevelse. Specifikt fokuserer projektet på regimets strategier rettet mod medielandskabet og hvordan disse påvirker det nyhedsindhold, som tv-kanaler producerer, samt på de implikationer, som dette har for befolkningens politiske adfærd. Projektet tager sit empiriske udgangspunkt i Rusland og benytter machine learning til at estimere mediers positionering over for regimet via kanalers nyhedsindhold.

Kontakt

Kristina Aleksandrovna Pedersen
Ph.d. stipendiat
Institut for Statskundskab
Mail: kristinapedersen@ifs.ku.dk
Telefon: 35 32 45 69

Simon Knokgaard Halskov
Kommunikationskonsulent
Mail: sih@samf.ku.dk
Telefon: 93 56 53 29

Læs også