Udvikler babyer ’i sync’ med deres forældre bedre sociale kompetencer?

Spædbørns tidligste interaktioner med deres forældre og andre omsorgspersoner spiller en afgørende rolle for børnenes udvikling – fra evnen til selvregulering til udviklingen af IQ og empati mange år senere. En central del af den tidlige interaktion går under betegnelsen ’interpersonel synkronicitet’, som dækker over den proces, hvor børns og forældres neurologiske, adfærdsmæssige eller psykologiske rytmer bliver tilpasset hinanden. 

Men selv om samspillet mellem barn og omsorgsperson er vigtigt, ved vi kun relativt lidt om, hvordan interpersonel synkronicitet konkret påvirker hjernen og bidrager til udviklingen af vores sociale kognitive færdigheder.

I et nyt projekt støttet af Carlsbergfondet vil professor i psykologi Victoria Southgate og kolleger fra Center for Småbørns Kognition nu undersøge dette ved at måle hjernens aktivitet parallelt hos både barn og forælder, mens de interagerer naturligt med hinanden.

Forskerne bruger metoden fNIRS (Dual Functional Near Infrared Spectroscopy), hvor man måler hjerneaktiviteten med særlige hætter som den, barnet bærer på billedet øverst i denne artikel.

Synkronicitet og selvet – og hvordan de påvirker udviklingen af sociale kompetencer

Ifølge Victoria Southgate er interpersonel synkronicitet med til at forme den grænse, vi oplever, der er mellem os selv og andre, og dermed også vores sociale kompetencer.

"Evnen til at se sig selv som forskelligartet fra andre er en afgørende del af den voksnes sociale kognition, da det giver os mulighed for at forstå os selv som medlem af en social gruppe, eller at andres opfattelser kan være anderledes end vores egen," forklarer hun.

Hendes hypotese er, at grænsen mellem os selv og den anden er uklar hos spædbørn til at begynde med.

"En mulig fordel ved denne uklare mig-dig-grænse er, at spædbørn måske lettere kan afstemme deres opmærksomhed med deres omsorgspersoner, så de retter opmærksomheden mod de mest relevante input til læring,” forklarer hun.

"Evnen til at se sig selv som forskelligartet fra andre er en afgørende del af den voksnes sociale kognition, da det giver os mulighed for at forstå os selv som medlem af en social gruppe, eller for at forstå, at andres opfattelser kan være anderledes end vores egen,"

Det er denne hypotese, som Victoria Southgate vil teste i projektet.

”Vores primære formål er at undersøge, om den synkronicitet, der opstår under interaktionen mellem forælder og barn, bidrager til barnets voksende erkendelse af, at de er et selvstændigt individ og dermed opnår en grundlæggende evne til at reflektere over sig selv," forklarer hun.

Projektet er ét af syv fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, der modtog en grundforskningsbevilling fra Carlsbergfondet i december 2021. Læs mere om nogle af de andre projekter nedenfor.