Fem samfundsvidenskabelige projekter undersøger den grønne omstilling
Fem projekter placeret på Antropologi, Sociologi, SODAS og Statskundskab modtager i alt 15,8 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF). Det sker gennem programmet ’Fri, grøn forskning’ målrettet den grønne omstilling.
Ikke mindre end fem projekter på tre institutter under det Samfundsvidenskabelige Fakultet er blandt modtagerne af Danmarks Frie Forskningsfonds uddeling af midler gennem programmet ’Fri, grøn forskning’.
Dermed sætter samfundsvidenskaberne et væsentlig aftryk på forskningen i den grønne omstilling. De fem projekter, der er forankret på Institut for Antropologi, Sociologisk Institut, Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) og Institut for Statskundskab, modtager samlet 15,8 mio. ud af puljen på 97 mio. kroner.
Om uddelingen siger fondens bestyrelsesformand, Jørgen Frøkiær, i en pressemeddelelse:
”Jeg glæder mig over, at niveauet er så utroligt højt. Det et program i særklasse til at skabe grobund for de forskningsidéer, der reelt vil kunne gøre en forskel for den grønne omstilling, fordi det giver plads og midler til forskernes egne, lovende idéer.”
De fem støttede projekter forankret under SAMF er:
Green Rural Subjects: Land concentration and reconfigured rural relations in the green transition
Inge-Merete Hougaard, postdoc, Institut for Antropologi (3,2 mio. kr.)
Skovrejsning, vedvarende energi og CO2-lagring lægger beslag på stadig større landområder verden over. I takt med, at klimaforandringer åbner for nye forretningsmuligheder, tiltrækker markedet for landejendomme både nye investorer og eksisterende større jordejere.
Den øgede koncentration af land påvirker lokale befolkningers mulighed for adgang og ejerskab til jord, hvilket påvirker folk forskelligt i forskellige dele af verden.
Et nyt projekt skal undersøge, hvordan den grønne omstilling i Danmark og Colombia påvirker forholdet mellem stat og landbefolkninger, særligt når jordejerskabet koncentreres.
”Jeg tror, at man ved at sidestille de to cases kan få nye indsigter i, hvordan forholdet mellem borger og stat ændres i den grønne omstilling, og hvordan den grønne omstilling kan lede til social og miljømæssig retfærdighed,” siger Inge-Merete Hougaard.
Oracular modeling: Translation in Climate Forecasts (OMODE)
Cecillie Rubow, lektor ved Institut for Antropologi (3,2 mio. kr.)
Trods deres videnskabelige fundament har klimamodeller lighedstræk med orakler. I begge tilfælde skal udsagn om fremtiden oversættes og fortolkes for at lede til samfunds- og adfærdsændringer.
Projektet OMODE undersøger, hvordan klimamodellers fremtidsforudsigelser bliver omsat til handling via virkningsfulde oversættelser, herunder brug af bl.a. visualiseringer, og hvordan sådanne oversættelser indvirker på politiske forhandlinger om grøn omstilling. Dette sker ved at følge to eksempler på klimamodellering: Allen Institute for AI (Seattle), som modellerer komplekse simulationer af fremtidens klima, og ASEAN Center for Energys (Djakarta) modellering af Sydøstasiens energisystemer.
Ved at kombinere etnografisk feltarbejde i organisationerne med kollaborativ forskning i to danske organisationer vil projektet i sidste ende udforme en model for oversættelse af klimamodellers naturvidenskabelige data til konkrete sociale handlingsforslag.
Projektet involverer også to postdocs, Kristian Hoeck og Asmus Rungby.
Transnational Governance and the Politics of Transformative Change at the Climate-Biodiversity Frontier
Michele Betsill, professor ved Institut for Statskundskab (3,2 mio. kr.)
Projektet har fokus på, hvordan ikke-statslige aktører gennem såkaldte transnationale styringsinitiativer og projekter på én og samme tid forsøger at adressere klimaforandringer, det globale tab af biodiversitet og fremme af social retfærdighed. Det sker på baggrund af en voksende erkendelse af, at klimaforandringer og tab af biodiversitet hænger sammen og skal håndteres samtidigt gennem ’transformative change’.
Projektet kortlægger, hvilke former for transnationale initiativer der opstår med et sådant bredt sigte, og hvordan arbejdet bliver rammesat og udført. Centralt står udviklingen af en ny og åben database, som vil give forskere mulighed for at følge udviklingen på globalt plan.
"Vi vil belyse, hvordan grundlæggende politiske spørgsmål, der udspringer af ønsket om at kombinere klimaforandringer, tab af biodiversitet og social retfærdighed, bliver behandlet,” forklarer projektleder Michele Betsill. ”Hvis rettigheder og interesser skal beskyttes? Hvordan skal byrder og gevinster fordeles? Og hvordan afvejninger man de forskellige mål, og hvem skal gøre det?"
Projektet involverer også Harriet Bulkeley, Durham University, Stacy VanDeveer, University of Massachusetts Boston, og en ph.d.-studerende.
Ecological critique and civic experiments in plant-based agricultural alternatives (CIVEX)
Anders Blok, lektor ved Sociologisk Institut og Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) (3,2 mio. kr.)
Aktivisters økologiske kritik kan spille afgørende roller i den grønne omstilling, men forskningen ved stadig kun lidt om, hvordan, hvornår og hvorfor civilsamfundet formår at få de miljø- og klimapolitiske eliter til at udvide dybden og omfanget af grønne omstillingstiltag.
Med fokus på det animalsk-industrielle landbrug, der udgør en særlig udfordring i den grønne omstilling, kortlægger og undersøger projektet organisationer og græsrodsgruppers kritik af sektoren og deres forsøg på at fremme plante-baserede alternativer. Samtidig analyserer projektet de kritiske stemmers kontakt og samspil med politiske eliter, herunder deres indflydelse på politiske reformer.
”Med CIVEX-projektet får vi mulighed for bedre at forstå civilsamfundets kritiske og konstruktive roller i den grønne omstilling af dansk landbrug. Ud over forhåbentlig at kvalificere demokratiske debatter, så får vi samtidig skabt ny og teoretisk relevant sociologisk viden om, hvordan grøn kritik skubber til omstillingsprocesser,” siger projektleder Anders Blok, der får en postdoc knyttet til projektet.
Green Justice
Merlin Schaeffer, professor, Sociologisk Institut (3,2 mio. kr.)
Hvordan kan vi omstille til grøn energiproduktion og grønt forbrug og samtidig sikre, at borgerne opfatter processen som retfærdig og rimelig?
Green Justice-projektet vil gennemføre en række spørgeskemaundersøgelser for at afdække borgernes opfattelse af retfærdighed i forhold til at bo i nærheden af vedvarende energikilder og i relation til stigende energiprisers indvirkning på boligpriserne.
"Foranstaltninger til at afbøde klimaforandringer kan pålægge samfund ulige byrder – især for dem, der lever på kanten af samfundet. Det kan underminere den offentlige støtte til den grønne omstilling på trods af den generelt stærke offentlige støtte til grønne politikker," forklarer Merlin Schaeffer.
I projektet gennemføres tre spørgeskemaundersøgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Målet er at få en bedre forståelse af, hvordan danskerne ønsker byrderne ved den grønne omstilling fordelt retfærdigt, og i hvilket omfang de forventer at blive involveret i planlægningen af grønne initiativer.