De nemme løsninger er sjældent svaret på samfundets klimaudfordringer

Michele Betsill bruger gerne et af sine yndlingscitater, når hun skal forklare, hvad hun som professor og forsker i global miljøpolitik ofte prøver at formidle.

Det stammer fra den afdøde amerikanske samfundskritiker H. L. Mencken: ”Til ethvert komplekst problem er der en løsning, som er enkel, klar – og forkert,” som han sagde.

”Jeg elsker det citat,” siger Michele Betsill, der i Menckens ånd ser det som en af samfundsvidenskabernes centrale opgaver at vise, hvor komplekse samfundsproblemer kan være – men også at skabe overblik, så det alligevel er muligt at finde gode og realistiske løsninger på dem.

Jeg mener, at samfundsvidenskaberne har en særlig rolle at spille i forhold til bæredygtighed. Det handler ikke kun om teknisk eller videnskabelig viden.

Det formidler hun i sin forskning og undervisning, men som noget nyt nu også på et efteruddannelseskursus, som hun udbyder sammen med tre andre klimaforskere fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.     Her kan, blandt andet folk, der arbejder med grøn omstilling, få mulighed for at skærpe deres evner til at skabe tværfaglige bæredygtighedsløsninger (se boks).

”Jeg mener, at samfundsvidenskaberne har en særlig rolle at spille i forhold til bæredygtighed. Det handler ikke kun om teknisk eller videnskabelig viden. Fremtidig bæredygtighed omfatter meget politiske spørgsmål, som berører forskellige værdier, forestillinger om retfærdighed, og hvordan vi tænker økonomi, demokrati og civilsamfundet. Vi fokuserer på de aspekter af bæredygtighedsproblemet,” siger hun.

Problemerne er ofte meget komplekse

Når samfundet skal løse det, som Betsill betegner de ’vilde problemer’ – altså problemer, der i virkeligheden består af et virvar underproblemer og måske kræver modsatrettede løsninger – er det afgørende at identificere alle aspekterne. Det kræver igen, at problemet bliver undersøgt på tværs af fagdiscipliner og med forskellige perspektiver.

”Vi skal være i stand til at samle de forskellige perspektiver og se helheden. Der er jo historien om de blinde mænd, der finder en elefant: Den ene undersøger benet, den anden snablen, så de har meget forskellige ideer om, hvad elefanten er for et dyr. Det er først, når man samler viden, at man får et mere holistisk billede.”

Derfor kan man heller ikke sætte en computer til bare at udregne den ’perfekte’ løsning. Det er væsentligt at kigge mere nuanceret på et problems mange facetter.

”Forskerne siger altid, at det er et problem med udledning af drivhusgasser, så vi skal skære ned på CO2-udledningen. Men nogle mennesker bruger f.eks. CO2-udledning til at tilberede deres mad eller det har betydning for deres job og dermed levebrød. Så du kan ikke bare skære i det, uden at det påvirker mennesker. Man må derfor at også vide, hvem vinderne og taberne er ved en CO2-reduktion, og hvad det betyder for lighed og retfærdighed i samfundet,” uddyber hun.

Vi skal tænke mere helhedsorienteret

Her spiller magtforhold ofte en vigtig rolle:

”Vi inddrager i kurset spørgsmål om lighed og retfærdighed, især fra et sociologisk og antropologisk perspektiv. Vi inddrager udfordringer med at måle økonomiske og politiske effekter af mulige tiltag, og antagelserne vi skal gøre os om, værdien af naturen, og hvordan mennesker og naturen interagerer med hinanden,” forsætter hun.

Men selvom der sjældent simple og nemme løsninger, er det stadigt muligt at finde gode løsninger, hvis man sørger for at inddrage nok forskellige aspekter og perspektiver.

”Man skal være i stand til at tænke mere holistisk. Og ofte kan vi ikke gøre det alene. Der skal være en anden i lokalet til at sige, ’ja, men hvad med det her perspektiv, og hvad med den her vinkel?’ Hvis vi kan sikre, at folk fokuserer på de aspekter, kan vi også finde løsninger, der matcher de resultater, vi ønsker, og som ikke skaber yderligere problemer senere hen.”