Psykologistuderende er alt for ens – der er brug for større diversitet

Debatindlæg i Politiken den 27. juli 2018 af institutleder Søren Kyllingsbæk og studieleder Torben Bechmann Jensen (Institut for Psykologi) samt prodekan for uddannelse Andreas de Neergaard (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet).

I morgen får ansøgere svar på, om de er blevet optaget på Psykologi. Men vi savner flere mønsterbrydere, større aldersspredning og en mere lige kønsfordeling.

Den 28. juli bliver adgangskvotienterne til de videregående uddannelser offentliggjort. Adgangskvotienten for psykologiuddannelserne på universiteterne har altid været en af de højeste og 2018 bliver sikkert ikke nogen undtagelse.

På Institut for Psykologi ved Københavns Universitet optager vi ca. 230 studerende ud af 1700 ansøgere. Af disse søger 1000 ind på kvote 1, hvor kun karaktergennemsnittet tæller. Det resulterer i den høje adgangskvotient, der sidste år var 11,5. Vi blev derved den sværeste uddannelse at komme ind på ved Københavns Universitet.

Psykologistudiet havde for 10-15 år siden en balanceret kønsfordeling, men har nu en skæv kønsfordeling med 80 procent kvinder og 20 procent mænd.

Hvem er de studerende, som kommer ind på psykologistudiet? Ansøgerne må lægge 8 procent til deres karaktergennemsnit, hvis de starter senest 2 år efter deres studentereksamen. Det bevirker, at vores studerende er meget unge. Psykologistudiet havde for 10-15 år siden en balanceret kønsfordeling men har nu en skæv kønsfordeling med 80 procent kvinder og 20 procent mænd.

Igen er de højere adgangskrav på spil. Kvinderne har været bedre end mændene til at prioritere alle fag højt i gymnasiet, fordi de typisk er modne tidligere. Psykologi tiltaler tilsyneladende også kvinder mere end mænd, da det opfattes som et blødt fag, selv om faget og dermed studiet også indeholder en stor del naturvidenskab og statistik. Endelig kommer de studerende typisk fra velstillede familier og deres forældre har selv lange videregående uddannelser.

Vi har derfor ikke mange mønsterbrydere blandt de studerende. Vi kender tendensen fra de fleste af Fakultetets uddannelser – navnlig Antropologi, Sociologi og Statskundskab som alle har meget høje adgangskvotienter, men det er mest udtalt på Psykologi, som har det højeste snit, og den mest ulige kønsfordeling.

Er det så problematisk i forhold til, hvem vi uddanner som psykologer? Ja, det har uhensigtsmæssige konsekvenser. Som kommende psykologer, skal vores studerende forberedes til flere forskellige typer af arbejde: De skal kunne fremme trivsel, forebygge psykiske problemer fx i skoler, dag- og døgninstitutioner, forbedre arbejdsmiljø og organisationen i offentlige og private virksomheder, bidrage til design af ny teknologi og selvfølgelig behandle mennesker med psykiske lidelser. Det gælder både mildere psykiske lidelser men også patienter med svære psykiatriske sygdomme. Sidstnævnte gruppe har en klar overvægt af socialt udfordrede mennesker.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt med større diversitet af de psykologer, som vi uddanner – en diversitet, som modsvarer diversiteten hos dem, der har brug for hjælp. Det gælder for eksempel inden for det socialpsykiatriske område. Mennesker med psykiske problemer har ofte sociale problemer. Fx har mange hjemløse en psykisk sygdom.

Vi ønsker flere mønsterbrydere, større aldersspredning og en mere lige kønsfordeling. Endelig ønsker vi også flere krøllede hjerner, der kan blive fremtidens forskere.

Hvorfor har vi ikke gjort noget allerede? Hvis vi skal være helt ærlige er det fordi, at det ikke har været nødvendigt. Det vil kræve væsentligt flere ressourcer end at udvælge ansøgerne ud fra deres karaktergennemsnit på kvote 1. Vi har et lavt frafald og vore kandidater finder godt og relevant arbejde.

Hvad tænker vi på at gøre?

Vi optager på nuværende tidspunkt 20 procent af vores studerende på kvote 2, hvor ansøgerne vurderes ud fra flere kriterier end deres karaktergennemsnit, eksempelvis en motiveret ansøgning, relevant erhvervsarbejde og uddannelse. Det er en højere andel end på de fleste andre uddannelser på KU, men systemet fungerer ikke tilstrækkeligt efter hensigten. Karaktergennemsnittet betyder stadig meget og er derfor fortsat en stor barriere.

Fx lå karaktergennemsnittet for kvote 2 sidst år kun ganske lidt under adgangskvotienten på 11,5 for kvote 1. Endvidere er vi tit i tvivl om, hvorvidt de motiverede ansøgninger, som danner grundlag for optagelsen, er skrevet af ansøgerne alene. Det favoriserer ansøgere med en privilegeret baggrund og et netværk, som kan hjælpe dem.

Vi ønsker flere mønsterbrydere, større aldersspredning og en mere lige kønsfordeling.

Imidlertid er Københavns Universitet i færd med at indføre et nyt kvote 2 system, med effekt fra 2020, og som vil gælde på alle uddannelser. Her vil ansøgerne bliver bedømt på en adgangsprøve på kognitive færdigheder og skræddersyede kriterier, som passer til de enkelte studier.

Det kan være en motiveret ansøgning, der skrives som ved en skriftlig eksamen uden muligheden for hjælp fra andre. Det kan også være forskellige mundtlige opgaver eller eksaminer, der ligner de udfordringer, som de studerende møder på studiet. Et lignende system har allerede været implementeret på Syddansk Universitet i flere år med succes. Endelig overvejer vi, at ændre andelen af studerende, som optages på kvote 2.

Det vil kræve tid og erfaring at få udviklet de bedste optagelseskriterier, men på sigt ønsker vi at optage helt op til 50 procent af de studerende på den måde. De andre uddannelser på Fakultetet ser også frem til, hvad et nyt kvote 2 optagelsessystem vil kunne gøre for bredden i studentergruppen og dermed de dimittenderne.

En større diversitet vil også gavne de studerende selv. De vil kunne lære mere af hinanden, når de ikke alle har den samme baggrund. Både de bogligt dygtige, dem med større livserfaring og de studerende, der har andre forudsætninger, kan lære noget af hinanden. Det vil også hjælpe mønsterbryderne, som udgør et mindretal og derfor kan opleve at være isolerede på studiet.

Vi forventer også afledte effekter på kvote 1. Karaktergennemsnittet for at komme ind på psykologistudiet vil helt naturligt blive højere. Det skyldes, at ansøgerne først rangordnes efter deres karaktergennemsnit. Derefter udvælges ansøgerne fra toppen af listen. Hvis fordelingen i optaget mellem kvote 1 og 2 var lige, ville det have resulteret i en endnu højere karakterkvotient i 2017 på 12,0.

Vi glæder os til at byde dem, som har passeret nåleøjet til at komme ind på studiet i år, velkommen efter sommerferien. For os bliver det som altid givende og spændende at undervise jer og involvere jer i vores forskning. Det er vi meget taknemmelige for men mener også, at vi vil få et endnu bedre studie, og uddanne en bredere vifte af dygtige kandidater, hvis vi åbner op for flere kvote 2 ansøgere i fremtiden.