Dekanens dagbog #38

Når man skriver et abstrakt til en konference for at få optaget et paper, som man ikke nogen konkret ide til, hvad skal indeholde, så er det i virkeligheden et scenarie for, at man i løbet af de næste måneder vil samle noget data og skrive om det. Når vi laver undervisningsplanlægning, lover vi at afholde noget undervisning indenfor rammerne af en studieordning og fagbeskrivelse, men løftet er givet et halvt eller et helt år, før undervisningen finder sted. Planlægningen af et feltarbejde eller surveys bygger osse på scenarier for, hvad der vil ske, hvis man rejser et sted hen og hvilke resultater, som man få af at spørge folk om dit eller dat. Det er også et scenario for, hvad der kan og vil ske, men det ændrer sig ofte, fordi der rykkes rundt på bemandingsplanen, der kommer eksterne midler til, som gør man laver noget andet osv. Når vi laver budgetter, er de også fulde af scenarier for, hvor mange DVIP, der er brug for, hvor stor personaleomsætningen er og hvor mange STÅ, der bliver produceret.

Det gælder for de scenarier, at parametrene i vidt omfang er bestemt af vores egen verden, og at scenarierne er langt tættere på, hvad der kommer til at ske, end de scenarier, som en børsmægler, eller andre, som arbejder med høj risiko, opererer med. Der er usikkerhed i vores hverdag, men det er en usikkerhed som er velpolstret med tryghed.

For øjeblikket så er der langt mere variation i scenarierne: hvor mange studerende og ansatte kan der være til stede på campus i september? Og parametrene er bestemt af regeringen og folketingets partiers planer for åbning - ikke af os selv. Vi er stadig meget trygge sammenlignet med mange andre professioner, men usikkerheden er større end til hverdag, og derfor kan man være mere usikker på om polstringen stadig er lige så god.

Jeg ser det som min opgave, sammen med institutlederne og de andre ledere på SAMF, at reducere usikkerheden. Den bedste måde at gøre det på, ja, måske den eneste, er at reducere antallet af scenarier. Derfor har vi besluttet at planlægge eksamen online, uanset at vi vidste, at der var mulighed for, at sundhedsmyndighederne og de andre relevante myndigheder ville synes det var i orden, at vi var tilbage på campus. Derfor planlægger vi RUS-introduktion på en bestemt måde. For ikke at skulle bruge ressourcer på andre scenarier. Og derfor må vi omlægge dele af efterårets undervisning, så vi sikre på, at den kan gennemføres og gennemføres på en måde, som vi er stolte af. At vælge sikkerhed betyder, at man fravælger alternativer; måske endda alternativer, som havde været bedre, hvis man blot havde kunnet stole på, at de blev til noget.

I eftermiddag talte jeg netop om disse scenarier med medlemmer af samarbejdsudvalget og Akademisk Råd på et fælles møde. Det lærte jeg meget af og fik mange gode input at tage med videre, når vi skal jonglere med scenarier og planer i den kommende tid.