Digitale løsninger

Et flipped classroom vender fordelingen om, så det bliver de studerendes ansvar at skaffe sig grundlæggende viden om emne og pensum og levere information til underviser om, hvad de har brug for eksperthjælp til.

Når alle studerende er forberedt på det grundlæggende, kan tiden med underviseren og alle de medstuderende blive brugt interaktivt på det mest komplekse stof eller det, der kræver samarbejde eller diskussion.

• Før den skemalagte undervisning, stil da undervisningsmaterialet og ”forelæsningen” til rådighed i god tid. Lav en eller flere korte videoer eller podcasts, hvor du forelæser over dagens pensum. Del det op i ”afsnit” af 5-20 minutter, hver med en selvstændig pointe eller konklusion. Forbered øvelser eller spørgsmål, som de studerende skal besvare inden undervisning – helst i en form, der giver dig information om, hvad der volder dem vanskeligheder.
  En god metode er at lave en quiz med spørgsmål til stoffet, som de studerende kan gennemføre flere gange og som de skal have besvaret korrekt, inden i mødes til undervisningen.
• Start den skemalagte undervisning med at spørge, hvad de studerende syntes var svært. Hvis du har givet en quiz dagen forinden, kan du tage udgangspunkt i de spørgsmål, de studerende havde svært ved at besvare.
  Du kan introducere øvelser, cases eller andet, som de studerende skal arbejde med, mens du er til stede. Du er primært til stede for at hjælpe og opklare ting i stoffet undervejs, som de studerende har svært ved.
  Nogle undervisere bruger al konfrontationstiden på at svare på spørgsmål og diskutere. Det kræver noget tilvænning, men på den måde kan du etablere en kultur, hvor det er uomgængeligt, at de studerende skal være forberedte, når I mødes.

En løsning kan være at etablere de centrale komplekse diskussioner som længerevarende asynkrone skriftlige online-diskussioner i Absalon. Det giver mulighed for omtanke, fakta-tjek og uddybede kommentarer, og plads til, at alle studerende kan deltage.

Det kan være nødvendigt at:

• Stille krav om deltagelse, fx at alle studerende skal skrive mindst 2 indlæg i debatten i løbet af 48 timer.
  Underinddele større hold i flere diskussionsstrenge, som hver har en moderator, der er ansvarlig for orden og opsamling til sidst.
• At underviser selv eller hjælpelærere deltager i og kvalificerer diskussionen flere gange undervejs og måske stiller nye uddybende spørgsmål.

I mange tilfælde kan sådanne asynkrone diskussioner foregå før selve undervisningsgangen og danne basis for undervisers forberedelse af det synkrone møde med de studerende.

Husk, at hvad enten deltagelse i diskussionen er et krav eller ej, skal du argumentere grundigt for, hvorfor aktiviteten vil hjælpe de studerende til at nå læringsmålene.

En klassisk løsning er at bede de studerende tage stilling til sandhedsværdien af forskellige udsagn eller præcisionen af forskellige definitioner.
Det er lettere at opstille sande udsagn eller svarmuligheder end falske. Derfor: lav mange sande og måske en enkelt falsk, og lad de studerende lede efter den falske/den almindelige misforståelse.
Vent gerne med at afsløre dit eget svar, og brug de studerendes svar eller misforståelser som udgangspunkt for en dialog med fokus på begrundelser og tænkning frem for på korrekthed.
Gentag et spørgsmål til sidst eller ved næste undervisningsgang for at synliggøre de studerendes fremskridt, samt repetere stoffet.
Brug også quiz-spørgsmål til at få ærlige anonyme svar på spørgsmål om, hvor godt de studerende er forberedt, om deres gruppearbejde fungerer eller til hurtig evaluering af dagens undervisningsaktiviteter.

Brug Break-Out

Når dine studerende laver gruppearbejde i Breakout Rooms, kan du bede dem samle op ved at skrive stikord i Padlet, som er en online tavle, hvor du og de andre studerende kan se, hvad alle grupper skriver. Når I så mødes efter Breakout Room, fremhæver du de vigtigste besvarelser eller beder en gruppe om mundligt at fremlægge på baggrund af, hvad de skrev.
Du kan også flytte de studerendes input på Padlet’en rundt, så relaterede input samles i klynger.

Online matrixgrupper

Det er muligt at lave ”matrixgrupper” online, hvor forskellige ”ekspert-grupper” arbejder med forskellige opgaver eller forskellige tekster, hvorefter nye præsentationsgrupper bestående af et medlem fra hver af de gamle grupper dannes. Hver deltager i præsentationsgruppen fremlægger så efter tur deres ekspertviden fra den gamle gruppe. Det kræver dog, at du prædefinerer, hvem der skal i Breakout Room med hvem i begge omgange, og at det ikke er
afgørende, at underviser overhører alle fremlæggelserne.
Tænk på tværs af undervisningsgange, så grupper eller individuelle studerende skal lave præsentationer af deres faglige arbejde i form af fx slides, opgaveløsninger eller wiki-bidrag og dele det med holdet. Opsamlingen eller feedbacken sker ved næste undervisningsgang, når medstuderende og underviser har haft tid til at kigge på materialet.

Ved hver undervisningsgang udpeger du 2-5 studerende til studenter-moderatorer. Opgaven skal gå på omgang, så forklar og begrund behovet fra start. Udpeg derefter det nødvendige antal frem for at forlade dig på frivillige.

Studenter-moderatorernes opgave er at sikre integration af online-studerende i løbet af undervisningen og understøtte undervisningens afvikling fx ved at opsamle spørgsmål fra chatten. De kan også hjælpe med at facilitere, at alle kommer til orde og opgaven bliver afrapporteret, når de studerende sendes i Breakout rooms.

Beskær din fremlæggelse, så du kan stoppe op med 10 minutters mellemrum og lade moderatorerne stille spørgsmål på vegne af de andre studerende. Det vil forbedre interaktiviteten af din undervisning. Du kan med fordel bruge sli.do, hvis du vil lade de studerende ”stemme om”, hvilke spørgsmål der er mest relevante.

At udnævne studenter-moderatorer løser et praktisk problem for dig som underviser samtidig med, at det giver de studerende medansvar for afviklingen af undervisningen – det bliver en fælles opgave at undervisningen virker.